Vi anmelder OnePlus 6 review

Masser af kræfter, masser af features og en pris der er til at betale

OnePlus 6

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Design

  • Lækkert design i Gorilla Glass 5 
  • Notifikations-slideren har skiftet side 
  • Forbedret vandafvisning og hovedtelefonstik er bibeholdt 

Det første man lægger mærke til, når man tager OnePlus 6 i hænderne, er at den føles anderledes end de tidligere topmodeller fra samme firma, da den har glas både foran og bagpå i stedet for det rene metalhus, som har været normen siden OnePlus 3.

Den nye model har Gorilla Glass 5 på både front og bagside, hvilket gerne skulle betyde, at den tåler en del knubs. Man kommer dog ikke uden om det faktum, at metal ikke går i stykker på samme måde som glas. For dem, der har en tendens til at komme galt afsted med deres telefon, er den glædelige nyhed, at der følger et transparent silicone-cover med, så der er mulighed for lidt ekstra beskyttelse samt et bedre greb.

Det er ikke første gang OnePlus har brugt glas til en af deres enheder. OnePlus X har samme lækre finish, men dette er første gang, at det er brugt på en af deres dyre modeller.

OnePlus hævder, at det har øget modstandsdygtigheden overfor vand og fugt, men telefonen har ikke nogen IP-rating som garanti for at den kan tåle at blive helt nedsænket i vand.

I stedet for siger OnePlus, at det giver en reel beskyttelse mod de typiske hændelser, som man kommer ud for i dagligdagen, såsom at blive overrasket af en regnskylle eller at komme til at tabe sin telefon i noget vand, hvor man hurtigt får samlet den op igen. Man skal med andre ord ikke give denne telefon en tur i badekarret.

Med målene 155,7 x 75,4 x 7,75 mm har OnePlus 6 nogenlunde samme størrelse som 5T; den er en anelse tykkere og bredere, men ikke helt så høj, hvilket er imponerende i betragtning af at skærmstørrelsen er vokset.

Med en vægt på 177g, er den også tungere end 5T, der ligger på 163g. Når man står med de to telefoner i hver sin hånd, virker OnePlus 6 en smule tungere, men der er ikke stor forskel.

Låseknappen, der også fungerer til tænd-og-sluk, sidder på højre side af telefonen og over den sidder OnePlus’ populære notifikations-slider, hvor man hurtigt og nemt kan skifte mellem indstillingerne lydløs, vibration og høj lydstyrke.

Denne har traditionelt været placeret i venstre side af telefonen, men på 6’eren har OnePlus har besluttet sig for at bytte rundt på den og SIM-kort stikket efter at brugerne har nævnt, at det er svært at komme til, når man bruger et cover med frontklap.

SIM-porten har plads til to nanoSIM-kort og de giver begge to mulighed for at bruge en 4G-forbindelse, så man kan opnå maksimal data-hastighed ved at koble på to separate netværk

På bagsiden finder man fingeraftryks-læseren. Den er placeret under de to kameralinser og man vil bemærke, at den er krøbet i størrelse.

I stedet for en rund, har OnePlus valgt en mindre, oval scanner. Vi har ladet os fortælle, at der er forskellige grunde til dette, men den som OnePlus forklarede os, var at en fra teamet bemærkede, at det at placere en cirkel under kamera-fremspringet fik det til at ligne et udråbstegn.

OnePlus hævder, at 6’erens fingeraftrykslæser kan låse telefonen op på 0,2 sekunder, men det er ikke den eneste biometriske teknologi, som er i spil her. 

OnePlus 6 kan også låses op ved hjælp af ansigtsgenkendelse, som OnePlus hævder kan registrere og låse telefonen op på 0,4 sekunder. Vi kan bekræfte, at det fungerer imponerende kvikt, og kræver ikke at man kigger direkte på telefonen, hvilket gør det til en meget mere anvendelig og nyttig feature.

Ansigtsgenkendelsen på OnePlus 6 skal dog kunne se ens øjne for at fungere, så det vil ikke virke, hvis man har solbriller på. På sammen måde vil funktionen også få problemer under mørke forhold, selv om man kan indstille telefonen til at bruge assisterende belysning, så skærmen lyser op for at oplyse ens ansigt.

Der er glædeligt, at OnePlus har bibeholdt hovedtelefonstikket i bunden af telefonen, så man kan tilslutte sine lydenheder uden at skulle bruge en adapter.

Til gengæld er der kun en enkelt højttaler, som man nemt kommer til at dække for, når man holder telefonen i landskabs-indstilling, og man savner muligheden for at høre lyden i stereo. 

En anden ting, som er ny på OnePlus 6, er udvalget af farver. Der er nu mulighed for at vælge mellem tre varianter allerede fra lanceringen. Tidligere har OnePlus-telefoner kun været tilgængelig i en enkelt farve fra start, hvor yderligere farver først er blevet introduceret senere. Hvilke farver der vil være tilgængelige, afhænger af hvilken RAM/lager-konfiguration man vælger.

Der er stadigvæk mulighed for, at der vil dukke flere farvevarianter op i fremtiden, men fra starten af vil den være tilgængelig i Mirror Black og Midnight Black. Efter 5. juni vil den også være tilgængelig i en særlig udgave i farven Silk White.

Mirror Black, som er den farve-variant, vi har haft fingrene i her, har en højglans-poleret bagside, som hurtigt bliver sat til med fedtfingre, og det er den eneste farve som er tilgængelig for basismodellen med 6GB RAM og 64GB lager.

Midnight Black-udgaven af OnePlus 6 har en mere mat finish, fordi laget under glasset er perforeret med tusindvis af huller, hvilket giver farven en flot dybde. Det er den eneste farve, som man kan vælge til topmodellen med 8GB/256GB.

Den mellemste model med 8GB/128GB fås til gengæld i begge de sorte varianter samt den tredje mulighed, Silk White. Den har igen en helt tredje finish takket være et lag ‘perle-pudder’ under glasset, der giver den et mere keramisk udseende.

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.