Anmeldelse: OnePlus Nord Buds - Billige høretelefoner med stor lyd

OnePlus Nord Buds - God lyd til en utrolig lav pris

Et par OnePlus Nord Buds liger på et bord foran ladeetuiet
OnePlus Nord Buds
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

OnePlus Nord Buds vil ikke skuffe dig med sin ydeevne ud af æsken. Der kræves kun få justeringer for at få den bedste lyd frem. Den har en god batterilevetid og kommer med opladningsteknologi på flagskibsniveau. Selvom der kunne have været muligheder for et bedre design af etuiet, ser øretelefonerne godt ud. De passer perfekt i øret og tilbyder passiv støjreduktion. Selvom OnePlus her tilbyder en Dolby Atmos-oplevelse til budgetpriser, må deres egne Nord smartphone-brugere undvære dén feature.

For

  • +

    Minimalistisk design

  • +

    En fantastisk lydoplevelse uden for pakken

  • +

    Dolby Atmos til et lavt budget

  • +

    Batterilevetid

Imod

  • -

    Uimponerende designet etui

  • -

    Equalizer godt gemt

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

OnePlus Nord Buds er er en del af OnePlus Nord-serien af produkter, der skal give brugerne god værdi for pengene. Her leverer Nord Buds masser af virkelig god lyd til en virkelig god pris. 

OnePlus Nord Buds har en overraskende god lydkvalitet. I betragtning af prisen på 399 kr. kan du næsten kun blive imponeret over øretelefonerne. De kommer med god lyd fra fabrikken, men hvis du alligevel helst selv vil justere lyden, kan du stadig ændre EQ-indstillingerne til enhver tid.

Designet af øretelefonerne er meget enkelt. De passer perfekt i øret og sidder sikkert. Mikrofonen fungerer også godt. Selve etuiet er aflangt, og det virker utroligt kantet, da top og bund er helt flade. Her ville en mere afrundet kant have gjort dem mere behagelige. 

Batterilevetiden på OnePlus Nord Buds er god, og de har hurtigladning, så 10 minutters opladning  kan give op til 5 timers spilletid. 

Nogle af funktionerne som hurtig opladning og IP55 vand- og sved modstand giver store plusser til produktet. Det helt store plus er understøttelsen af Dolby Atmos til uhørt lav pris, men funktionen understøttes ikke af OnePlus'  egne telefoner i Nord-serien - hvilket virker sært, når du der er tale om et par Nord Buds.

Et par OnePlus Nord Buds set oppefra ligger på et bord foran ladeetuiet

OnePlus Nord Buds (Image credit: Peter Hoffmann)

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord Buds kommer i en sort version og er i butikkerne nu. 

Prisen er 399 kroner.

Design og funktioner

Designet af de billige true wireless høretelefoner fra OnePlus kan deles op i to dele: Selve øretelefonerne og så opladningsetuiet. Høretelefonerne er godt designet og er meget lette. Ergonomien i ørepropperne sikrer, at de sidder godt i ørerne og ikke stikker meget ud. Den er også minimalistiske og enkle med hensyn til funktioner.

Du får touch-capacitive sensorer i den øverste del af øretelefonerne, der ligner knapper. Disse er ret følsomme og reagerer ved den mindste berøring. Her kan du skifte sang eller pause/genoptage dine sange og også aktivere din stemmeassistent. Desuden kan du ændre funktionerne via siden Indstillinger i Bluetooth-menuen. Mikrofonerne er placeret hhv. i toppen og i bunden af "stilken". 

Når det gælder opladningsetuiet, det er ikke nær så ergonomisk som øretelefonerne. De har skarpe kanter rundt om kanten for oven og i bunden. Det ser vi ikke hos deres konkurrenter eller for den sags skyld OnePlus' egne Buds Pro eller Buds Z2, der begge har mere kompakte og behagelig etuier. 

Bagsiden af opladningsetuiet har en Type-C-port til hurtig opladning og en (næsten usynlig) parringsknap. OnePlus Nord Buds giver 7 timers afspilning og kombineret med strøm fra etuiet får du op til 30 timers strøm. Med hurtigladning kan du på 10 minutter for strøm til 5 timers afspilnings.

OnePlus Nord Buds

Til venstre et billede af opsætningen med en OnePlus Nord 2T - uden Dolby Atmos. Til højre opsætningen med en OnePlus 10 Pro - med Dolby Atmos som valgmulighed (Image credit: Peter Hoffmann)

Opsætning af OnePlus Nord Buds er enkel. Hvis du allerede ejer en OnePlus-smartphone, kan du administrere lydprofilerne direkte via telefonens Bluetooth-indstillinger. For enheder, der ikke er af OnePlus-mærket, kan du installere Hey Melody-app'en. Grænsefladen forbliver for det meste den samme. Vi synes dog godt, at OnePlus kan gøre det lettere at finde frem til EQ i indstillinger. Lige nu skal du først åbne Bluetooth-indstillinger, vælge OnePlus Nord Buds, vælge "øretelefonfunktioner" og derefter klikke på Sound Master EQ. 

Brugere af OnePlus Nord-smartphones må undvære understøttelse af Dolby Atmos, så indstillingssiden viser ikke Dolby Atmos som mulighed. Det vides ikke, om der her er tale om begrænsning via software eller hardware, så vi kan ikke sige, om den funktion bliver tilgængelig på et senere tidspunkt. Har du én af OnePlus' flagskibsmobiler behøver ikke at bekymre dig. Nord Buds høretelefonerne understøtter Dolby Atmos fra OnePlus 7 og frem til den nyeste OnePlus 10 Pro.

Nord Buds er har i øvrigt også en IP55-klassificering, så de kan holde til vandstænk, uden at være decideret vandtætte. 

Et par OnePlus Nord Buds ligger oven på en grøn OnePlus 10 Pro ved siden af ladeetuiet

OnePlus Nord Buds går godt med OnePlus 10 Pro (Image credit: Peter Hoffmann)

Lydkvalitet

OnePlus Nord Buds lyder virkelig godt til prisen. Høretelefonerne leveres med en 12,4 mm titanium-driver. Som standard er ørepropperne indstillet til lydprofilen "Balanceret" i indstillingerne, og her er lyden faktisk allerede virkelig god: Mellemtonerne var afbalancerede, højderne klare, og bassen er der, men uden at være alt for påtrængende.

OnePlus Nord Buds' lydstyrkeniveauer er også ret høje. Da øretelefonerne har passiv støjreduktion, er det som regel fint at høre musik på 60-75% volumen.  

Opkaldskvaliteten er god, og parterne i den anden ende af samtalen kan høre vores stemme tydeligt. Det opfangede lejlighedsvis baggrundslyde, men det har ikke haft en overordnet negativ indvirkning på den samlede oplevelse, mens vi har brugt dem. De er udstyret med AI-støjreducering, der sørger for at dem, du taler i telefon med ikke hører larmen omkring dig. Dermed får de en bedre oplevelse af en klar samtale. Der er ingen støjreducering for dig, der bruger dem, så de er ikke skabt til meget støjende miljøer, men det vil næsten også være for meget til den pris.

Batterilevetiden er også god, og som alle OnePlus-produkter er der mulighed for hurtig genopladning, så du på 10 minutter kan få strøm til fem timers spilletid.

Til en pris under 400 kr. er det ret vildt at få Dolby Atmos med i købet. Det giver dig en surround-lyd, så lydene kan komme fra alle vinkler, når du f. eks. ser film. Det er en fantastisk funktion at få med, og det er virkelig underligt, at OnePlus' egne Nord-produkter ikke understøtter Dolby Atmos. Så hvis du er en Nord 2-, Nord CE 2 Lite- eller Nord 2T-bruger, må du undvære Dolby Atmos eller opgradere til en nyere model. 

Men alle, der i øjeblikket ejer en af OnePlus-smartphones fra OnePlus 7 og frem, vil nyde godt af denne funktion. Du får de billigste Dolby Atmos true wireless høretelefoner på markedet. Noget, som selv AirPods Pro ikke kan prale af.

En hånd holder etuiet med to OnePlus Nord Buds

OnePlus Nord Buds (Image credit: Peter Hoffmann)

Skal du købe OnePlus Nord Buds?

Køb dem, hvis...

Du ejer en OnePlus flagskibsmobil og vil have Dolby Atmos

OnePlus Nord Buds leverer virkelig god lyd til prisen. Når du så oven i købet får 3D Dolby Atmos lyd med i købet, er det faktisk en vanvittig lav pris, du betaler. 

Du ikke gider rode med indstillingerne

Har du brug for et par true wireles høretelefoner, der bare skal pakkes ud og sættes i ørerne, så er dette et godt bud. Ja, du kan pille ved indstillingerne, men lyden er sådan set allerede justeret ret optimalt fra fabrikken. Så det eneste du skal gøre er at tænde for musikken og nyde livet. 

Du er typen, der glemmer at lade op

OnePlus Nord Buds har strøm til 30 timer med opladeetuiet, og så kan du give dem strøm til fem timers spilletid på 10 minutter. Derfor er de ret idelle, hvis du er typen, der ofte glemmer at lade op, og først opdager det lige inden du skal ud ad døren. 

Køb dem ikke, hvis...

Du vil have Dolby Atmos og har en Nord smartphone

Ejer du en Nord-smartphone, og drømmer du om Dolby Atmos, så er Nord Buds ikke noget for dig. Nord-serien understøtter mærkeligt nok ikke Nord Buds Dolby Atmos funktion. 

Du er vil have opladeetuiet med i lommen

Selv om høretelefonerne i sig selv har et enkelt og fint design, så er designet på ladeetuiet lidt mere udfordrende. Det er ovalt, men med ret lige kanter, som betyder, at det virker kluntet og fylder meget i lommen.

Du er til trådløs opladning

Der er ingen trådløs opladning med i købet her. Vi har ikke savnet det, men for nogle er det måske en vigtig funktion. De skal så bare finde nogle andre høretelefoner.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra