Motorola Edge 40 Pro: Anmeldelsen kort
Med Motorola Edge 40 Pro har Motorola endnu en gang gjort sin Pro-telefon til et ægte Android-flagskib. Virksomheden har udstyret den med mange flagskibs-funtioner - så du får den bedste processor, alle de nyeste standarder for tilslutningsmuligheder, flottere materialer og et generelt højt niveau.
Telefonen imponerer på de fleste område. Selv dens enkle sorte farve er pæn at se på. De bløde runde kanter er behagelige at holde om, og materialet på bagsiden føles rart at røre ved.
Softwaren er ren og velovervejet - den er tættere på en stock Android-oplevelse end de fleste; med nogle mindre tilføjelser. Der er selvfølgelig nogle små problemer - telefonen insisterer på, at du skal vælge mellem et udvalg af anbefalede Moto-apps under den første opsætning, og downloader dem, medmindre du manuelt fjerner godkendelsen af hver enkelt, men herefter overlader Motorola dig til dig selv. Virksomheden lover tre års softwareopdateringer, men de har åbenbart ikke travlt med at rulle dem ud, for vi kan se at mange andre telefoner kører Android 13, og Google forbereder Android 14 til lancering.
Kameraet er hurtigt, og sensorerne optager et godt dynamisk område, selv om billederne samlet set kun er lige over gennemsnittet. Frontkameraet er anstændigt, men udglatter huden i portrætbilleder lidt for meget.
Telefonen udmærker sig, når det gælder batterilevetid og hurtig opladning takket være optimeringer, der er muliggjort af Snapdragon 8 Gen 2-chipsættet og 125 W hurtigopladningsteknologi.
Motorola Edge 40 Pro er et stærkt indslag på det, der tegner til at blive et konkurrencepræget marked for Android-telefoner i 2023. Med en pris på 6.699 kroner, er den lidt dyr, men du får også meget mobil for pengene her.
Motorola Edge 40 Pro: Pris og tilgængelighed
- Prisen er 6.699 kroner i Danmark
- Tilgængelig fra april 2023
Motorola Edge 40 Pro er til salg fra den 4. april.
I Danmark koster telefonen 6.699 kroner, hvilket er sammenligneligt med konkurrerende telefoner fra Apple, Samsung og Google. OnePlus 11 er en smule billigere og koster 6.499 kroner for basismodellen. Edge 40 Pro er prissat billigere end de fleste mærkers Pro-varianter, så der er tale om den billigste Pro-model lige nu.
Motorola har netop annonceret en Edge 40-model, og der kan komme flere varianter til senere. Men vi forventer ikke, at se en Motorola Edge 40 Ultra i år, når - spoiler alert - Edge 40 Pro er så god.
Motorola Edge 40 Pro: Specifikationer
Header Cell - Column 1 | |
---|---|
Mål: | 159.4 x 74.2 x 6.8mm |
Vægt: | 155 gram |
Skærm: | 6.7-inch FHD+ AMOLED med 165Hz opdateringshastighed |
Chipset: | Snapdragon 8 Gen 2 |
RAM: | 12GB (LPDDR5X) |
Lagerpladse: | 256GB (UFS 3.2) |
Styresystem: | Android 13 |
Hovedkamera: | 50MP (f/1.8) w/ OIS |
Ultrawide kamera | 50MP (f/2.2) w/ 114º FoV |
Portrait kamera: | 12MP (f/2.4) w/ 2x telephoto |
Selfie-kamera: | 60MP (f/2.3) |
Batteri: | 4,600mAh |
Opladning: | 125W, 15W (trådløs), 5W (omvendt trådløs) |
Farver: | Interstellar Black, Lunar Blue |
Motorola Edge 40 Pro: design
- Design uden kanter
- Buede kanter
- Soft-touch mat glas.
Motorola Edge 40 Pro henter en stor del af sit design-DNA fra Motorola Edge 30 Ultra, snarere end fra Edge 30 Pro. Det er den dog meget bedre for det. Den har det samme soft-touch matte glas, som du finder på Edge 30 Ultra, et lignende bagkamera-layout og et næsten identisk design på forsiden. Den har endda de samme dimensioner - men Motorola med Edge 40 Pro er her mere behagelig i hånden, da Motorola er går tilbage til et mere ergonomisk design med afrundede kanter.
iPhone 12 gjorde flade sider på smartphones populære igen, og mange producenter skyndte sig at kopiere Apple. Flade sider er dog ikke altid bedst. De kan føles ubehagelige i håndfladen, og det kan være irriterende i en ellers lækker mobil. Edge 40 Pro føles meget rarere i hånden; den er pænt afrundet, velafbalanceret og rarere at røre ved sammenlignet med Motorola Edge 30 Ultra.
Det afrundede udseende og den runde fornemmelse underbygges af skærmens blødt buede kanter. Debatten om buet vs. flad skærm har raset, lige siden Samsung introducerede buede kanter på sine Edge-telefoner. Hvis du kan lide dem, kan du lide dem; hvis du ikke kan lide dem, kan du ikke lide dem. Kurverne her er ret diskrete, og her minder de om topklasse-telefoner fra Xiaomi og Oppo. De buede skærmkanter er æstetisk tiltalende, men i praksis kan de nogle gange være lidt irriterende, og flade skærmkanter ville nok være bedre.
Motorola er gået all in på premium-materialer i denne mobil. Det matte glas fra Edge 30 Ultra vender tilbage, men nu dækker Gorilla Glass Victus telefonen på begge sider i stedet for det ældre Gorilla Glass 5 på Edge 30 Ultra eller Gorilla Glass 3 på Edge 30 Pro. Siderne er af aluminium, og samlet set har Motorola lavet en telefon, der er pæn at se ud og rar at holde i hånden, og det er egentlig alt, hvad den behøver at gøre.
Motorola Edge 40 Pro: Skærm
- 6,7" Full HD+ (2400x1080) pOLED-skærm på 6,7 tommer
- Op til 165 Hz variabel opdateringshastighed
- Skærm med buede kanter
Motorola Edge 40 Pro har en flot skærm, og specifikationerne - ligesom resten af telefonen - hører til blandt de bedste. Der er tale om et stort 6,67-tommer Full HD+-panel, der kan prale af et 60 MP frontkamera. Skærmen er fantastisk til at scrolle online og SoMe eller til at se videoer, når du pendler. Den fungerer også rigtig godt til spil. Den har et lidt højere og smallere 20:9-billedformat kombineret med telefonens mere afrundede form betyder, at den er meget mere behagelig at holde i længere tid end en iPhone, og selvfølgelig gør de medfølgende Android-funktioner som f.eks. delt skærm også god brug af den tilgængelige skærmplads.
Som alle Android-flagskibstelefoner har 40 Pro en høj opdateringshastighed, selv om de 165 Hz maksimum, der er tilgængelige her, overstiger de fleste konkurrenters 120 Hz maksimum. Opdateringsfrekvensen er som standard indstillet til adaptive 120 Hz, hvilket betyder, at den optimeres afhængigt af, hvad du laver på telefonen, men du kan også manuelt indstille den til 60 Hz, 120 Hz eller 165 Hz; med 60 Hz som den bedste mulighed for at spare på batteriet og 165 Hz, der giver bedste gaming-oplevelse.
Du kan vælge mellem en naturlig og en boosted farveprofil. Hvis du er fan af klare, sprælske farver skal du helt klart vælge boosted, men det kan naturligvis variere alt efter dit ønske. Det er en lysstærk skærm, der kan gå op til 1300nits under maksimale forhold; det er ikke helt så lysstærkt som den superlysstærke iPhone 14 Pro Max, men det er lysere end iPhone 13 Pro Max, og det er næsten dobbelt så meget som Motorola Edge 30 Pro's 685nits.
Motorola Edge 40 Pro: Software
- Lanceret med Android 13
- En ren tilgang til Android
- Tre års OS-opdateringer + fire års sikkerhedsopdateringer
Motorolas software er meget ren, og den minder om Googles version af Android - bortset fra at Motorola medtaget enkelte ting være, som Google har fjernet.
Selve softwaren fungerer godt og er diskret. Brugerfladen bruger Googles Material You-designsprog, og hvis du har prøvet det på en Pixel-telefon og elskede det, vil du også elske det her. Der er små forskelle mest med hensyn til tema og tilpasning, og i mine øjne leverer Motorola en fantastisk brugeroplevelse. I Motorolas MyUX kan du f.eks. stadig ændre din skrifttype og ikonstørrelse - en funktion, der er fjernet fra nye Pixel mobiler.
Motorola lover tre års softwareopdateringer og fire års sikkerhedsopdateringer. Det er på niveau med Google for førstnævnte, men dårligere end Googles fem års sikkerhedsopdateringer til sine Pixels.
Tre års opdateringer er beundringsværdigt ud fra et synspunkt om at reducere e-affald og hjælpe folk med at beholde deres telefoner i længere tid. Men Motorola kommer ikke så ofte med opdateringer sammenlignet med andre producenter. Uanset hvad vil vi ikke holde vejret for at Android 14 eller 15 udkommer til denne telefon hurtigt. F.eks. har Motorola først for nyligt rullet Android 13 ud til Edge 30 Pro. Hvis du køber Motorola Edge 40 Pro, skal du vide, at du skal være meget tilfreds med Android 13 ret stykke ud i fremtiden.
Ready For-assistenten
Motorola har lavet en app - Ready For-assistent - der gør det muligt at koble din Motorola til din Windows pc. Det er smart på flere måder. Dels kan du hurtigt overføre filer og fotos, men du kan faktisk også bruge din mobiltelefon som webcam til dine online møder. Her kan du endda vælge zoom-indstillinger og bruge mobilens lommelygte som kameralys. Det er faktisk ret smart. Du kan også bruge funktionen til at streame apps til din pc, men her var vi mindre imponerede. Vi prøvede med spillet Asphalt 9 - og her fik vi et lillebitte vindue, så vi faktisk ikke kunne se, hvad der foregik på skærmen. Det kan skyldes, at vi prøvede at var forbundet via wi-fi eller bare Windows, og vi har ikke brugt mere tid på funktionen. Det fungerede dog fint som webcam og til filoverførsel.
Motorola Edge 40 Pro: Kameraer
- Tre kameraer på bagsiden (50MP + 50MP + 12MP)
- 60MP selfie-kamera
- Raw-understøttelse
Motorola Edge 40 Pro leverer en fantastisk kameraoplevelse . Motorola Edge 40 Pro har et bagkamera med tre linser, der består af et 50 MP f/1.8-hovedkamera, et 50 MP f/2.2 ultrawide-kamera - med et 114-graders synsfelt - og et 12 MP-telekamera.
Kraften i Snapdragon 8 Gen 2-processoren er her i høj grad til stede. Den skyder fotos hurtigt og nemt, og billederne har et godt dynamisk range og en god farvegengivelse. Billedkvaliteten er dog et område, hvor man bliver mindet om, at dette - på trods af den software, der ligner hinanden - ikke er en Pixel (eller en anden af de bedste kameramobiler, der findes i øjeblikket, for den sags skyld). Hvis man beskærer billederne, bliver det hurtigt tydeligt, at de fine detaljer mangler. Men kvaliteten af billederne og video er rigeligt til deling på Instagram eller TikTok. Billeder taget om natten er også brugbare, men du vil sandsynligvis ikke printe dem ud og indramme dem.
Tre smarte foto-funktioner
Det skal siges, at Motorola Edge 40 Pro har en fremragende foto-app, der gør meget for at hjælpe dig med at tage gode fotos. Der er masser af AI-understøttelse, og du kan f.eks. gå ind i fjerne forstyrrende elementer i dine billeder med Googles Magisk viskelæder-funktion, hvis du altså har et Google One-abonnement. Funktionen nem at bruge og fungerer overraskende godt.
Det er nu ikke den eneste geniale funktion, du finder i Motorola Edge 40 Pros foto app. Du kan også slå en såkaldt "Opretningsfunktion" til. Det betyder bare, at du får en indikator, der viser, om du holder kameraet lige. Det gør det nemt at tage billeder, hvor horisonten er lige, og den funktion er lige så enkel som den er genial.
Der er én funktion mere, som gør Motorola Edge 40 Pro til en genial mobil: Horizon Lock. Dén funktion betyder, at kameraet "låser" horisonten, så den er lige, selv om du vipper telefonen. Du kan se en video af funktionen herover. Det er en funktion, vi har set i action-kameraer, men ikke i mobiltelefoner. Funktionen her er ikke helt så stabil som i et action-kamera, så du kan ikke lave vildt hurtige bevægelser. Men det virker, og vi er imponerede.
Motorola Edge 40 Pro Foto eksempler
Når du fotograferer kan du til en vis grad overvinde telefonens mangler i billedkvaliteten ved at fotografere i RAW-format. Ligesom på Apples iPhones kan du justere eksponeringen og farven på RAW-billeder i højere grad end på almindelige billeder, hvilket gør det muligt for dig at hæve niveauet for billeder, der ellers kun ville få et 6 eller 7-tal, op på 9 eller endda 10. Det er ikke noget, alle vil have lyst til at sætte sig ind i (det har jeg ikke), men hvis du kan lide denne telefon og ønsker at forbedre kvaliteten af dine billeder, så der det en mulig løsning.
Motorola Edge 40 Pro: Ydelse
- Snapdragon 8 Gen 2 SoC
- 12 GB RAM (LPDDR5X)
- Op til 512 GB lagerplads (UFS4.0)
Med hensyn til specifikationer er Motorola Edge 40 Pro et rigtigt flagskib, der kan sammenlignes med det bedste, som Samsung, OnePlus eller Xiaomi har at tilbyde. Det betyder, at den har alle de nødvendige high-end Android-specifikationer, herunder det nyeste chipset i Snapdragon 8 Gen 2, bakket op af 12 GB LPDDR5X RAM, med enten 256 GB eller 512 GB UFS4.0-lagerplads. Grundlæggende er det en meget hurtig telefon, og det er rart med masser af lagerplads til spil eller download af Netflix-serier.
Telefonen understøtter også alle de nyeste standarder for tilslutningsmuligheder, herunder USB 3.2, Bluetooth 5.3, Wi-Fi 6E og Wi-Fi 7 og selvfølgelig 5G.
Der er dobbelte højttalere øverst og nederst på telefonen. De er Dolby Atmos-tunede, og de er gode til at se både Netflix, TikTok og andre videoer, hvis du en sjælden gang ikke bruger dine hovedtelefoner.
Der er ikke meget at sige om specifikationerne. De er alle meget gode, og Motorola får topkarakterer her for at sammensætte en overbevisende pakke til en fornuftig pris.
Motorola Edge 40 Pro: Batteri
- 4.600 mAh batteri
- Understøtter 125W TurboPower-opladning
- Batterilevetid hele dagen
Motorola Edge 40 Pro har et batteri på 4.600 mAh. Det er ikke specielt stort i Android-verdenen - hvor Samsung og Google har udstyret deres seneste flagskibe med 5.000mAh-batterier, men en kombination af den utroligt effektive Snapdragon 8 Gen 2 og 125W hurtigopladning betyder, at batteritiden næppe bliver et problem her.
Motorolas telefon kærer meget effektivt i vores test, hvor batteriet holder lidt over en hel dag. Ifølge accubattery kan telefonens batteri holde til omkring seks timers tændt skærm. Alt efter, hvor meget du er på mobilen, vil det være nok til en til to dages brug, hvilket også var vores oplevelse i testen: Heftig brug giver cirka en dag og mindre brug op til to dages batterilevetid.
Telefonen er udstyret med125 W hurtig-opladning, og det virker perfekt. Motorola skriver, at Edge 40 Pro kan gå fra 0 til 100 på ca. 23 minutter, og det også vores oplevelse. Når 125W-opladning er aktiveret, vises en lille indikator, der viser, hvor hurtigt telefonen oplades, sammen med et "125W TurboPower"-ikon på låseskærmen.
Skal du købe Motorola Edge 40 Pro?
Køb den, hvis...
Køb den ikke, hvis...
Motorola Edge 40 Pro: Alternative muligheder
Motorola har en rigtig god Android-telefon - men selvfølgelig finder ser også alternativer
Sådan testede vi Motorola Edge 40 Pro
- Testperiode = 2 uger
- Testen omfattede = daglig brug, surfing på nettet, sociale medier, fotografering, videoopkald, spil
- Anvendte værktøjer = Geekbench 5, Geekbench ML, GFXBench