Hvorfor du kan stole på TechRadar
- Edge Sense er innovativt men virker ikke altid
- Double Tap er også en god idé, men stort set ubrugtligt uden en masse øvelse
Edge Sense 2, evnen til at klemme og trykke på siderne af HTC U12 Plus, er telefonens store højdepunkt, og vi vil sige en ting – ligesom beslutningen om at fjerne knapperne og erstatte dem med vibrerende elementer, må HTCs indsats for at skabe innovative smartphone roses.
Vi har fået for mange kedelige og ens telefoner på markedet i øjeblikket, og kombineret med den gode højtalere er det fremragende at se HTC gøre noget anderledes.
Det eneste problem er, at det de forsøger, ikke rigtig imponerer. Vi har i over et år kæmpet med at vænne os til tanken om klembare sider, og selvom de har en funktion, er det bare ikke en naturlig interaktion.
Problemet er placeringen af de klembare områder – det er bare ikke et område, hvor du naturligt kan trykke ret hårdt. Vi satte indstillingen til, hvor meget kraft der skulles bruges, ned til det laveste niveau, og der var stadig tidspunkter, hvor vi ikke kunne aktivere det første gang. Samtidig var der også tilfælde, hvor det blev aktiveret for let, eller blev aktiveret i en lomme.
Det er præcis, hvad der mangler, før denne innovative idé fungerer – funktionen skal være så ufejlbarlig, at du ærligt kan sige ”min nye telefon kan noget sejt” til dine venner. Det sker ikke her.
Eksempelvis er det fint at klemme telefonen for at tænde kameraet, men når du er inde i app'en, kan du tage et billede med et kort klem, mens et langt klem skifter til selfie-programmet.
Det er fint og fungerer ganske fint (hvis du kan vænne dig til naturligt at klemme telefonen). Men det er ikke en naturlig handling at klemme telefonen for at tage et billede, og dit håndled er i en spøjs vinkel, som gør det sværere at klemme på telefonen. Det betyder, at telefonen vil vippe en smule, når du tager et billede, hvilket kan ødelægge kompositionen.
Den seje ting ved HTC U12 Plus og de klembare sider er, at du kan indstille de korte og lange klem i stort set samtlige apps – eksempelvis at afspille eller pause i Spotify. Du skal dog være inde i app'en, før det virker – den starter og stopper ikke musikken i en anden app, naturligvis – men at telefonen er i stand til at kontekstualisere klemmet i alle app-miljøer er ret sejt.
Igen er det dog svært at huske at gøre dette, da det ikke er en naturlig bevægelse. Vi prøvede at vænne os til det i løbet af 14 dages brug, men det blev ikke rigtig naturligt. Måske sker det i løbet af måneder, og vi har noteret os andre sige, at de kan lide funktionen, men vi kunne ikke vænne os til det.
HTC U12 Plus har også en anden funktion indbygget i kanterne – et dobbelttryk på en af kanterne vil åbne en kontekstuel menu, såsom genveje til apps eller et mindre enhånds-program.
Det er en smart ide, men igen fungerer det ikke i praksis. Årsagen er simpel – det er for langt nede til at fungere problemfrit. Når du forsøger at ramme tryk-zonen, tager det kun to-tre forsøg før det virker, og når du lærer rytmen, fungerer det lettere, men det kræver en indsats.
Sådan er det med alle de nye funktioner hos HTC: lydstyrkeknapperne, dobbelttrykzonen og de klembare sider. Hvis du tvinger dig selv til at lære dem over længere tid, vil du måske opleve, at det bliver naturligt, og de er anvendelige og du vil være ekspert.
De er bestemt ikke intuitive dog, så den gennemsnitlige bruger, som ikke er villig til at lære dem, vil ikke nyde de vigtigste funktioner ved denne telefon.
Fremragende lyd
- De medfølgende støjreducerende høretelefoner er en rigtig godbid
- De to eksterne højtalere er højlydte uden at forvrænge mærkbart
Noget som alle kan sætte pris på er den fantastiske lyd, som HTC U12 Plus sender afsted. Lad os få det eneste negative af vejen først – der er ikke noget stik til høretelefoner, da HTC fjernede det sidste år.
Dog har mærket mere end gjort det godt igen, hvis du spørger os, takket være de medfølgende USonic høretelefoner i æsken. Disse in-ear høretelefoner giver fremragende lys såvel som støjreduktion, og at de følger gratis med, er fantastisk.
Hvis der var en 3,5mm høretelefon-adapter med i æsken, ville det være perfekt, men med Bluetooth-mulighederne og det fremragende tilbud fra HTC, følte vi aldrig et behov for andet.
Lydkvaliteten fra HTC U12 Plus, selv med dårligere høretelefoner, er rig og klar, men USonic høretelefonerne er et skridt op. Ikke nok med, at de lyder rigt med masser af brugbar bas, vil U12 Plus også analysere med en pulserende lyd i dine øre for at skabe et lyd-kort der gør lydkvaliteten endnu bedre.
Det fungerer virkelig, selvom det er svært at mærke, præcist hvor skræddersyet det faktisk er. Ligegyldigt hvad du lytter til, er det en fornøjelse på HTC U12 Plus, ikke kun på grund af lydkvaliteten, men telefonen understøtter alle filformater, der bruges til lyd i høj kvalitet, såsom Hi-Res Audio og de seneste aptX streaming-muligheder.
Lydens sejre stopper ikke engang her: Boomsound-højtalerne på ydersiden er højere og mere levende end nogensinde før. Lydstyrken er ikke kun blevet højere, lydkvaliteten har også bevæget sig opad, så du kan høre hvad du vil, uden forvrængning.
Det er stadig ikke helt på niveau med en dedikeret Bluetooth-højtaler – og det kan man heller ikke forvente – men det er meget klarere end alt andet. Vi bruger ofte vandtætte telefoner på badeværelset til at høre podcasts, eksempelvis, men når man er i brusebad, drukner stemmerne.
Sådan er det ikke med HTC U12 Plus – stemmerne overdøver lyden af rindende vand, hvilket gør telefonen til den, vi ville anbefale, hvis man skal lytte til musik eller podcasts, når man laver mad eller andre huslige pligter.
Faktisk er det denne telefon, vi ville vælge, hvis vi ønsker en fantastisk lydoplevelse generelt – den er virkelig god.
Current page: Klembare sider imponerer ikke, men lyden gør
Forrige side Design og skærm Næste side KameraGareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.