TechRadar Konklusion
Logitech Wave Keys er Logitechs nyeste et tastatur til brugere, der enten vil undgå langvarige skader eller af andre årsager har brug for et tastatur, der passer til deres behov. Dette tastaturs ergonomiske bølgedesign og håndledspude fungerer virkelig for begge den typer købere.
For
- +
Ekstremt komfortabelt, ergonomisk design
- +
Let at tilslutte med Bluetooth eller trådløst
- +
Overkommelig pris
- +
Bæredygtigt fremstillet
Imod
- -
Ikke-genopladeligt batteri
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Logitech Wave Keys: Anmeldelsen kort
Logitech har præsenteret deres Wave Keys tastatur som et ergonomisk vidunder. Og efter at have brugt tastaturet i en længere periode, må jeg give dem ret. Men Wave Keys med det relativt simple bølgedesign og den bløde håndledsstøtte er simpelthen en stærk kandidat til det bedste tastatur på markedet og tager førstepladsen som det bedste kontortastatur.
Ja, det kræver lidt tilvænning at gå fra et fladt tastatur til et bølgeformet. Men det er hurtigt overstået, og så får man et tastatur, der bare er super behageligt i brug. Selve opsætningen er hurtig og nem, da du enten kan vælge at bruge Bluetooth eller oprette trådløs forbindelse via en dongle. Du skal blot indtaste den kode, som den indbyggede software giver dig, og så er den fuldt forbundet til din pc eller laptop efter eget valg.
Det første, man opdager med Logitech Wave Keys er, hvor behageligt det føles. Håndledene hvilker behageligt på tastaturet, og hænderne ligger også meget naturligt på det bølgeformede tastatur. Håndledsstøtten er lavet af memory foam og støtter håndleddene med en dejlig kombination af komfort og fasthed.
Et aspekt ved dette tastatur, som måske afskrækker de fleste, er, at det ikke er mekanisk. Og det har en indvirkning på levetiden, da mekaniske kontakter i gennemsnit holder til millioner af klik, mens Wave Keys sandsynligvis ikke holder så længe. Fordelen her er, at membrankontakter ikke kræver nær så meget kraft at trykke på som mekaniske kontakter, hvilket er mindre belastende for hænder og håndled. Samtidig larmer mekaniske tastaturer som ind i helvede. Så hvis du deler kontor med andre, vil du hurtigt få onde blikke, hvis du sidder og hamrer i et mekanisk tastatur.
I stedet har tasterne en tilfredsstillende stille lyd og god feedback, der minder om et ældre tastatur fra 90'erne. Endnu bedre er det, at funktionstasterne, i modsætning til ældre tastaturer, kan tilpasses ved hjælp af Logitech-softwaren. Du kan endda oprette genveje til gentagne handlinger, hvilket er en anden god mulighed for bruger, der f.eks. har et handicap eller brugere, der vil undgå skader fra gentaleser af bevægelser.
Tastaturet er testet til almindelig arbejdsbrug - og her fungerer det rigtig godt. Jeg har også prøvet det til gaming. Blandt andet til Battlefield 4, Call of Duty Modern Warefare og Star Wars Fallen Jedi. Det fungerer, men hvis man plejer at bruge et almindeligt, fladt tastatur, så føles det underligt, og vinklen, man skal holde hænderne i, føles ikke perfekt. Så Wave Keys er bedst egnet til arbejdsbrug.
Logitech Wave Keys kommer i to farver: Graphite og Off-White, men der kommer muligvis en model i rosa i løbet af 2024.
Wave Keys har også én ting, som vi ikke er så begejstrede for - det er ikke et genopladeligt tastatur. I stedet drives det af to AAA-batterier. De følger med, og ifølge Logitech holder de i op til tre år. Det er jo egentlig ret imponerende, men jeg ville nu hellere have genopladelige batterier. Alt andet lige, der det dog nok en smule billigere med AAA-batterier.
Hvis du tænker på miljøet, kan du slappe af, for Wave Keys er lavet af en betydelig mængde genbrugsplast. Graphite-versionen er fremstillet af 61 % genbrugsplast, og Off-White-versionen bruger 46 % genbrugsplast.
Logitech Wave Keys: Pris og tilgængelighed
- Hvor meget koster det? 599 kr.
- Hvor kan du få fat i den? Hos Logitech Danmark
Logitech Wave Keys er forholdsvis billigt og koster lige nu 599 kr. Du kan dog sagtens få billigere tastaturer - også mekaniske. Men i forhold til komforten og brugervenligheden er prisen på ingen måde urimelig.
Logitech Wave Keys: Specifikationer
Layout | 100% |
Switche | Membran |
Programmerbare taster | Ja |
Mål | 375.97 x 218.91 x 30.53 mm |
RGB eller bagbelysning | Nej |
Skal du købe Wave Keys?
Køb det, hvis...
Du har brug for et ergonomisk tastatur
Det unikke bølgedesign og håndledsstøtten i memoryskum gør dette tastatur utroligt behageligt og naturligt at bruge.
Du vil have et billigt tastatur
Selvom det er lidt dyrere end mange billigere membrantastaturer, er det stadig ret overkommeligt, især sammenlignet med de fleste mekaniske tastaturer.
Køb det ikke, hvis...
Du vil have et mekanisk tastatur
Hvis du er en inkarneret fan af mekaniske tastaturer, er dette ikke den rette løsning for dig.
Sådan testede jeg Logitech Wave Keys
- Jeg brugte omkring en uge på at teste dette tastatur
- Jeg testede det til produktivitetsarbejde og gaming
- Jeg brugte det flittigt i et hjemmekontormiljø
- Mangler du en mus, der aflaster håndleddet? SliderMouse Pro er en dejlig, ergonomisk mus.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Allisa JamesComputing Staff Writer