TechRadar Konklusion
Arlo Video Doorbell Wire-Free koster lidt mere end Ring Video Doorbell Pro og er en del billigere end Nest Hello. Til gengæld får du mange gode funktioner og god videokvalitet for pengene - hvilket gør den til vores foretrukne model på markedet.
For
- +
God videokvalitet
- +
Fremragende smarte funktioner
- +
Elegant design
- +
Billigere end konkurrenten
Imod
- -
Ingen HomeKit integration endnu
- -
Begrænsede funktioner uden abonnement
Hvorfor du kan stole på TechRadar
De vigtigste detaljer...
Arlo Video Doorbell Wire-Free er sandsynligvis den bedste og mest brugervenlige videodørklokke på markedet. Hvis du allerede har andre Arlo-enheder, er Video Doorbell Wire-Free et oplagt køb - og generelt er den bare vores foretrukne model på markedet.
Det skal siges, at det ikke kan betale sig at købe Arlo Video Doorbell Wire-Free, hvis du ikke også er villig til at hoste op med penge til et Arlo Smart-abonnement. Selv om abonnementet ikke koster meget (for 29 kr. om måneden) får du alle funktioner, du skal bruge. Men det er selvfølgelig ikke alle, der er villige til at binde sig til et månedligt gebyr. Og hvis du er en HomeKit-bruger, bør du overveje en anden mulighed såsom Eufy Video Doorbell.
Alligevel kommer Arlo her med et overbevisende bud i kategorien videodørklokke - og hvis du er villig til at betale for abonnementet og har brug for de smarte funktioner - får du også meget for pengene her.
Pris og tilgængelighed
Arlo Video Doorbell Wire-Free er tilgængelig nu og koster 1.388 kr. Du kan jævnligt finde den på tilbud, så du kan få den endnu billigere i forskellige kampagner i butikkerne. Ring Video Doorbell Pro, der matcher Arlo i det overordnede design og funktion, koster 1.337 kroner. Nest Hello, som er den dyreste af konkurrenterne, koster 1.846 kr.
Design
Arlo Video Doorbell Wire-Free koster det samme som konkurrenterne, men den oser mere af kvalitet: Den har en hvid kant med en sort front og ser meget flot ud.
Med målene 13 x 4,5 x 2,5 cm (H x B x D) er den ikke lige så stor og tyk, som den Ring Video Doorbell Pro. Den er lidt højere end Nest Hello, men ikke meget, og den kommer til at se godt ud, uanset hvilken type dør, du monterer den på.
På forsiden af dørklokken er der en stor knap i bunden, mens kameraet sidder øverst. Knappen er tydelig og stor, og Arlo Video Doorbell Wire-Free nem at genkende som dørklokke, så dine gæster vil ikke være i tvivl om, hvordan den skal bruges. Det hjælper også, at ringen af LED-lys omkring knappen lyser, når kameraet registrerer bevægelse. LED-lysene bruges også til at vise dørklokkens status under installationsprocessen.
Selvom du ikke rigtig ser bagsiden, når enheden er installeret, er den også meget simpelt. Der er to skruer, som du fastgør til facaden - meget enkelt.
Samlet er Arlo Video Doorbell Wire-Free nem at bruge og kommer i et enkelt og stilfuldt design.
Installation
Det er meget nemt at installere Arlo Video Doorbell Wire-Free, og Arlo-appen gør det endnu nemmere. I modsætning til nogle af de andre video ringeklokker har denne model ikke brug for ledninger - hvilket betyder, at det er fremragende til lejere i lejligheder eller til alle, der ikke har de eksisterende ledninger i deres hus til en dørklokke, og som ikke ønsker at bruge penge på at trække nye ledninger.
For at konfigurere Arlo Video Doorbell Wire-Free skal du blot downloade appen og vælge "Tilføj ny enhed", hvorefter appen guider dig gennem hele processen. Det er simpelt med brugervenlige instruktioner, og hele processen oversættes til perfekt dansk.
Der er en række trin at gå igennem, afhængigt af, hvordan dit hjem er oprettet i
app'en, og det tager cirka 30 minutter at komme i gang, og det er ikke særlig kompliceret.
Fysisk installation af kameraet indebærer at skrue en bundplade op ved siden af din dør. Det kan give nogle udfordringer, hvis du skal have monteret bundpladen på en mur eller lignende. Men bortset fra det, er det ikke svært. Frem med boret, ind med rawlplugs og skru bundpladen på med to skruer, så er den klaret.
Daglig brug
Når alt er indstillet, er kameraet super nemt at bruge - og du får fremragende billedkvalitet for et kamera i denne prisklasse.
Når nogen trykker på dørklokken, modtager du straks et opkald på din telefon, som du kan hente for at aktivere tovejslyd - eller du kan afvise og lade den besøgende efterlade en besked. App'en er lydfølsom, hvilket er godt, men da vi talte med personen uden for døren, oplevede vi en forsinkelse på cirka et sekund. Det er et ikke noget kæmpe problem, men stadig værd at bemærke. Du kan i øvrigt også indtale en besked, der automatisk afspilles, når nogen ringer, hvis du ikke vil tale med dem.
Vi benyttede også lejligheden til at teste produktet Arlo Chime, som er en lille højttaler, der sættes direkte i stikkontakten. Med Arlo Chime får du et klassisk ringesignal fra en dørklokke, som det kan høres i hele boligen, når nogen ringer på døren via Arlo Video Doorbell Wire-Free. Selvfølgelig får du stadig opkald på din telefon på samme tid, afhængigt af dine indstillinger. Arlo Chime er lige så let at installere som Arlo Video Doorbell Wire-Free, men Chime kræver, at du også har en af Arlos basestationer installeret, hvilket er virker lidt bøvlet for at høre en dørklokke. Så hvis du ikke har brug for at kunne høre ringklokken i hele boligen, men er tilfreds med opkald på din telefon, er det ikke et nødvendigt at investere i Arlo Chime og en Arlo basestation.
Kameraet på Arlo Video Doorbell Wire-Free er meget godt, især for et kamera i denne prisklasse. Billedformatet er 1:1 med et 180 graders synsfelt, hvilket faktisk er ret godt, og det giver dig et bedre udsyn. Og med en opløsning på 1.536 x 1.536 er detaljerne relativt skarpe og klare. Der er lidt af en fiskeøje-effekt, men det er ikke dårligt på nogen måde, og det påvirker ikke din evne til at få et godt overblik over, hvem der står ved døren.
Som du kan forvente i 2021, har kameraet også nogle smarte funktioner. For eksempel kan du oprette brugerdefinerede bevægelseszoner, og enheden er smart nok til at fortælle dig, hvad der opdages - om det er en person, et dyr, en pakke og så videre.
Arlo vil gerne have dig til at købe deres abonnement, og du har virkelig brug for det, hvis du vil udnytte alle de funktioner, der tilbydes i kameraet. Abonnementet koster 29 kr. pr. måned, og du får en testperiode på tre måneder gratis. Uden et abonnement må du undvære funktioner som objektdetektering, aktivitetszoner og intelligente advarsler. Vi anbefaler, at du inkluderer abonnementsomkostningerne i dit budget, fordi funktionerne er virkelig smarte.
Arlo-appen
Arlo-appen blev redesignet i 2019, og den er blevet rigtig god. Generelt er det meget let at navigere, selvom du har flere Arlo-enheder konfigureret. App'en er opdelt i fire forskellige sektioner, inklusive afsnittet "Enheder", hvor du kan se en oversigt over alle dine Arlo-sikkerhedsenheder; en sektion "Bibliotek", der lader dig se optagelser; en fane "Mode", hvor du nemt kan aktivere og deaktivere enheder; og afsnittet "Indstillinger".
En af de første ting, du bør gøre, er at indstille, hvordan appen håndterer forskellige tilstande. Du kan godt gøre det manuelt, men det er lettere at indstille app'en til at gøre det automatisk. På den måde, modtager du ikke opkald hver gang nogen ringer på døren, når du er hjemme, men kun når du er ude. Det er en meget praktisk funktion. Du kan også oprette brugerdefinerede tilstande, hvilket også er ret praktisk.
Arlo Video Doorbell Wire-Free kan integreres med dine andre smarte hjemmeenheder, men ikke så omfattende, som du måske godt kunne tænke dig: Du får support til Google Assistant og Alexa, men der er ingen HomeKit-support, selvom andre Arlo-enheder fungerer med HomeKit. Forhåbentlig kommer HomeKit-integrationen engang.
Skal du købe Arlo Video Doorbell Wire-Free?
Køb den hvis...
Du vil have god videokvalitet
Hvis du er på udkig efter en videodørklokke, der tilbyder den bedste videokvalitet på markedet uden en tilsvarende høj pris for et 4K-kamera, er Arlo Video Doorbell Wire-Free det rigtige valg.
Du har andre Arlo-enheder
Arlo bygger et økosystem af smarte hjemmeprodukter, og hvis du allerede har andre Arla produkter dette økosystem, er det sandsynligvis værd at udvide. Videodørklokken fungerer godt sammen med Arlo-appen og andre Arlo-enheder.
Køb den ikke hvis...
Du har brug for pengene
Hvis du ikke ønsker at bruge for meget af dit budget, er Ring Video Doorbell Pro værd at overveje i stedet for på grund af de lavere omkostninger.
Du bruger HomeKit
Det er meget sandsynligt, at Arlo med tiden får HomeKit-support til videodørklokken, men det ligger ikke fast endu, så hvis du bruger HomeKit meget, er du bedre tjent med at finde en anden videodørklokke.
- Hvis du vil forbedre videoovervågningen i dit hjem, bør du ikke gå glip af vores guide til de bedste smarte overvågningskameraer
Christian is a writer who's covered technology for many years, for sites including Tom's Guide, Android Central, iMore, CNN, Business Insider and BGR, as well as TechRadar.