TechRadar Konklusion
Føles mere som en udvidelse af det originale Super Mario Maker end en egentlig efterfølger, men de små ting får dig til at føle dig endnu mere som en af Nintendos egne udviklere.
For
- +
Imponerende værktøjer
- +
Ny 3D World-mulighed
- +
Vertikale baner
Imod
- -
Menuerne er proppet godt sammen på skærmen
- -
Kapacitiv touch-skærm
- -
Passer bedre til håndholdt format
Hvorfor du kan stole på TechRadar
I sin grundform er Super Mario Maker 2 ganske simpel: lad spillere designe deres egne Mario-baner. Men selv dette enkle mål giver næsten endeløse muligheder, sjov og skabelsesglæde med Nintendos glade og kaotiske bane-editor.
Spillet, som er efterfølgeren til det originale Super Mario Maker-spil til Wii U, og den efterfølgende version til 3DS, er nu kommet til Nintendo Switch og formår at undgå faldgrupperne fra det tidligere spil. Det bliver herved endnu mere tilgængeligt imens det bevarer glæden ved at give dig nøglerne til Marios indre. Om der så bliver tale om nøgler i bogstavelig forstand eller Chain-Chomps og flyvende Goombaer er helt op til dig.
Vi kastede os ud i Super Mario Maker 2s skabelsesværktøjer, den nye helt Story Mode og online funktioner for at give dig en grundig anmeldelse, og kan nu sige om denne Mario-byggesimulator er værd at bruge din tid på.
- Nintendo E3 2019: her er alle Nintendos spil fra årets største spilmesse
Klip og klister
Under vores preview af spillet, fokuserede vi primært på hvor uduelige vores første forsøg på at skabe Mario-baner var – og selvom vi stadig er langt fra at matche ekspertisen fra en fuldtidsbanedesigner, eller sågar nogle af de mange baner andre anmeldere har lagt op inden spillets officielle lancering, har vi lært flere af værktøjerne at kende, og har nu lettere ved at kreere vores egne baner, som tidligere lignede noget værre rod (synes vi selv).
Super Mario-spil er konventionelle. Men det er de unikke måder værktøjerne kan bruges på, der gør hver bane interessant. At spille Super Mario Maker 2 med det store arsenal af tilgængelige værktøjer – som heldigvis alle er tilgængelige fra begyndelsen - byder på masser af tilpasning, afhængig af hvad du vil lave. En kamp mod uret imens søgen af lava stiger? En række undergrundshuler forbundet af rør? En gigantisk Bowser-kat, eller fem?
Den visuelle variation giver også meget. Du kan spiller som flere Mario-karakterer (ham selv, Luigi, Toad eller Toadette) igennem alle dine selvskabte baner – på tværs af grønne bakker, havets bund, ørkener og mere – med mulighed for let at skifte imellem den grafiske stil på de forskellige Mario-spil på NES, SNES og Wii U.
Du får sågar mulighed for at lege med Super Mario 3D-world denne gang, som tilfører sin stil til hvordan Mario bevæger sig og i forhold til hvilke ting han kan samle sammen – såsom kattekostumet, der lader ham klatre på vægge eller bare evne til at bukke sig og vralte under smalle passager. Desværre er der kun tale om stilen fra 3D-spillet og du kan derfor ikke designe baner i tre dimensioner, men det tilføjer dog noget variation til spillet.
I 2D-verdenerne har enhver fjende, genstand eller klods en tilsvarende repræsentation i hver stil, med få undtagelser som kattekostumet – men det er intet mindre end magisk, at se den verden du netop har skabt i én stil skifte til en af de andre. 3D World-muligheden har desværre for mange af sine egne regler og aktiver til at kunne gøre det samme – men med beskrivelsen ”Extra Game Styles (Styles er pluralis!) giver os forhåbninger om at flere stilarter vil blive tilføjet i fremtiden.
Der er få steder hvor Super Mario Maker 2 snubler, primært i skiftet fra toskærm-setuppet fra Wii U og 3DS til den ene skærm på Switch. Mange informationer og menuer er nu proppet ind på ét sted, og det er klart, at noget er gået tabt i oversættelsen.
Vi oplevede, at vi generelt foretrak det håndholdte format til spillets skaber-modus: selvom det stadig fungerede fint i docket tilstand, føles touch-skærmen stadig som den mest naturlige måde at spille på.
Hvor Switch har en kapacitiv touch-skærm (der aktiveres ved berøring af din finger) modsat in resistiv model (som aktiveres ved tryk, som på 3DS) er det stadig en fornøjelse at bevæge kasser og fjender rundt med fingeren og overraskende nemt at komme i gang med at lave dine egne baner. Det er muligt at bygge et spil i co-op, hvor to spillere bruger hver sin Joy-Con-controller, men den neddroslede styring gør dette dræbende langsomt. Dine venner vil alligevel bare holde dig tilbage.
- Super Smash Bros DLC: Her er alt ekstraindholdet, som kommer senere i år
Fortæl mig en historie
En helt ny tilføjelse til Super Mario Maker 2 er Story Mode, som giver dig en lettere tynd historie og hermed en årsag til at gennemspille en god håndfuld baner kreeret af Nintendos egne designere. Kort fortalt er Peachs slot blevet slettet ved en fejl – det er slet ikke så svært – og det er nu dit job at tjene nok mønter, ved at gennemføre banerne, så du kan genopbygge slottet.
Det er et simpelt plot og en historie, som ikke tager dig for langt væk fra det egentlige formål med spillet – at lave dine egne baner – selvom det virker som en misset lejlighed til at lade dig bygge din egen version af slottet, uanset hvor gakket du så måtte ønske det.
Selv et simpelt mini-spil eller tutorial-bane med dette som omdrejningspunkt ville have føltes langt mere personligt.
De medfølgende baner varierer i sværhedsgrad og benytter i bred gad de værktøjer, som du selv har adgang til. Dette er ikke en miniature-version af et Super Mario Bros. spil og du får langt mere stress af at indsamle et specifikt antal genstande eller ved at gennemføre baner på bestemte måder.
I en af banerne må du slet ikke hoppe og det føles som en underlig form for tortur – en bane som vi var henrykte over at klare os igennem. Og ved at byde på enkeltstående baner føles hver enkelt langt mere unik end de tematiserede verdener i de traditionelle baner.
Men det bedste ved Story Mode er, at du ikke straffes for ikke at være særlig god til det. Du er her for at bygge og skabe, ikke for at blive hurtig til at løbe banerne igennem, og Nintendo er gode til at hjælpe dig på vej, i stedet for at straffe dig. En god tilføjelse er her Assist Luigi-muligheden, som giver dig en række basis-genstande (klodser, ildblomster, svampe og lignende) som hjælper dig i en snæver vending, eller lader dig sågar springe hele banen over, hvis du får brugt alle dine liv. Du behøver ikke bruge denne hjælpemulighed – vi var i store træk for stolte til at gøre det – men den er der, hvis du har brug for den, og den afholder dig for at slå hovedet mod muren på grund af særligt svære passager.
Det handler om at dele
Den sidste del af puslespillet er onlinedelen i Course World. Her kan du uploade dine egene kreationer og spille andres – eller sågar downloade til offline brug senere.
Det er sågar muligt at gøre det i multiplayer, enten med fremmede eller venner på sofaen.
Som med det tidligere spil er der resultattavler for brugere der laver og spiller de fleste baner, hvor alle dine anstrengelser på tværs af de forskellige mulighder øger dit ”Maker Points”-resultat. Hver bane vil desuden angive hvor mange der har gennemspillet den, deres reaktion på samme og hvilken type gameplay du kan forvente: ‘short and sweet’, ‘autoscroll’, ‘puzzle-solving’, og lignende.
At spille andres kreationer – nogle naturligt nok mere polerede end andres – er stadig en fryd af den simple grund, at det er sjovt at se hvordan andres hjerner fungerer, hvordan de har benyttet de tilgængelige værktøjer, og hvordan seje Mario-baner ser ud for dem. Alle baner er blevet gennemspillet før de uploades, naturligvis, så du ender ikke med at sidde hjælpeløst fast uden mulighed for fremgang.
Til særligt lusket banedesign er der nu også en dislik-knap, så du kan give tomlen ned til denne type kreationer, samt mulighed for at efterlade kommentarer inde i spillet og hjælpe andre spillere – dette kan slås til og fra under spillets indstillinger. Det kræver et Nintendo Switch Online-medlemskab for at bruge nogen af online-funktionerne, men selv uden er der masser at lave, gør og få ud af offline-brug – inklusiv Endless Challenge-modus, som tager tilfældige baner uploadet af andre spillere, for at se hvor mange du kan klare dig igennem. Fordi ingen af dem hænger sammen og er lavet til forskellige spillestile, er det en kaotisk oplevelse, som kaster dig ud på det dybe vand og tvinger dig til at finde ud af hvordan de enkelte ting er skruet sammen.
Endelig dom
Det er svært at være banedesigner, så det er godt, at Nintendo giver dig mange muligheder i Super Mario Maker 2.
Tilføjelsen af Luigi Assist-modus og ønsket om at give dig alle værktøjer fra starten, gør dette til et langt mere tilgængeligt kapitel i serien og et der indeholder noget for enhver spirende designer - eller bare enhver som ønsker at forstå hvordan deres yndlings Mario-spil fungerer.
Den enkelte skærm kan føles lidt hæmmende sammenlignet med Wii U / 3DS-spillet, især når du spiller i TV-tilstand via dock og uden touch-skærm. Story Mode kunne desuden have mere fokus på dine egne kreationer i stedet for at give dig eksempler på hvad du kan lave. Men der er langt mere at glædes over end at kritisere. Selvom Super Mario Maker 2 ikke er et spil du er nødt til at eje, er det en lille juvel for de, som selv ønsker at give sig i kast med Nintendos designværktøjer.
- Ny Nintendo Switch: er der en ny opgraderet version på vej?
Henry is a freelance technology journalist, and former News & Features Editor for TechRadar, where he specialized in home entertainment gadgets such as TVs, projectors, soundbars, and smart speakers. Other bylines include Edge, T3, iMore, GamesRadar, NBC News, Healthline, and The Times.