Hvorfor du kan stole på TechRadar
Kamera
- Verdens første f/1.5 blændeåbning på en telefon
- Dobbeltblænde-teknologien virker som det menneskelige øje
- 960fps slowmotionvideo er sjovt men grynet
Samsung er klar til at tage billeder i alle dine mareridtsagtige dårlige lysforhold med Galaxy S9 Plus-kameraet og den nye f/1.5 blænde – som ikke er set før på en smartphone.
Den magiske Dual-Aperture teknologi skifter mellem en f/1.5-blænde (som trækker mere lys ind i mørke forhold) og en f/2.4-blænde (som mindsker lysmængden, så billederne ikke bliver overeksponerede). Samsung siger, at teknologien efterligner det menneskelige øjes evne til at justere til lys.
S9 Plus er nu i stand til at optage 28 procent mere lys med 30 procent mindre støj sammenlignet med S8 Plus. Den nyder også godt af, at Samsung har tilføjet DRAM til billedsensoren, som betyder, at billederne nu kan sættes sammen af 12 skud i stedet for tre. Samsung har lavet betydelige hardwareændringer på kameraet, modsat LGs AI-tilgang der udelukkende er softwarebaseret på den nye LG V30S ThinkQ, og resultaterne taler for sig selv
Alt dette banebrydende kamera-fifleri betyder, at det ser ud som om, nogen har tændt for lyset på dine billeder fra et mørkt værtshus eller en restaurant med dæmpet lys. Faktisk vil du se de lyseste billeder fra en smartphone, når du bruger Galaxy S9 Plus, og meget lidt af det støj, som vi har vænnet os til at se, når telefonproducenterne kunstigt forsøger at hæve lysstyrken.
Man må dog ofre noget, når man arbejder med f/1.5. Billederne kan se over-bearbejdede ud med udglattet eller voksagtig hud og generel mangel på tekstur om aftenen. Det er også lettere at at opleve markant motion blur, selv hvis motivet næsten ikke bevæger sig. Billederne er lysere end dem, vi skød med iPhone X og Google Pixel 2 XL, men Samsungs kamera har det med at udelade tekstur til fordel for mere lys. Det afhænger altså af den personlige foto-præference.
Eksempler fra det bagerste kamera
Kameraerne er forskellige på henholdsvis Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus. Samsungs største telefon arver den dobbelte kamerasensor fra Note 8, som giver en telefoto-sensor til optisk zoom uden forvrængning. Den anden sensor gør det muligt at lave sløring i baggrunden med ”Live Focus”-portrætfunktionen, som dog aldrig fungerer helt problemfrit, men som kan måle sig med den sløringseffekt på baggrunden, som Google Pixel 2 XL og iPhone X er i stand til at lave.
Frontkamera
Frontkameraet har ikke ændret sig fra Galaxy S8 Plus til S9 Plus, og bruger en 8MP-sensor, hvor autofokus-præstationen hidtil har været unik for Samsung-telefoner. Billeder fra dette selfie-kamera er lyse men også for farvemættede. Samsungs tendens til at gøre farve levende virker på alt andet, inklusiv landskabsbilleder taget med bagkameraet, men det kan får hudfarver til at fremstå mere røde end iPhone X's mere naturlige nuancer.
Den bedste kamera-app på en telefon
Det, Samsung gør bedst, er at skabe en robust kamera-app, der dog er let at betjene, og den er bedre end noget, som Apple eller Google har fundet på (LG ligger tæt efter på andenpladsen). Det er let at skifte program ved at swipe fra venstre til højre stort set hvor som helst på den 6,2 tommer store søger (programmets navn står i toppen, så man udnytter den høje skærm). Hvis man vil skifte mellem front- og bagkamera, skal man swipe op eller ned på skærmen, mens man simpelt kan aktivere selvudløseren på selfie-kameraet med en åben hånd. Den måske bedste funktion er den hurtigste måde at åbne kamera-appen. Man dobbelttrykker på den fysiske dvale-knap, og så er du klar til at skyde dit næste billede.
4K60fps-video og Superslowmotion-video
Samsung har gjort det muligt at optage 4K-video med 60fps, dog med en fornuftig begrænsning på fem minutter. Det er skarpt, selvom denne funktion mangler optisk billedstabilisering og ikke understøtter autofokus der følger et motiv. De andre indstillinger – fra 4K 30fps og nedefter – har optisk billedstabilisering, og optagelserne ser flydende ud ligesom sidste år. Samsung har også gjort det muligt at optage video i normal hastighed i det nye HEVC-format for at spare plads.
Det største video-højdepunkt ved Galaxy S9 er dog superslowmotion-video. Vi var i stand til at optage lækre superslowmotion-video med 960fps, dog i den mærkbart lavere 720p HD-opløsning. Det er grynet, hvis lysforholdene ikke er ideelle (og nogle gange selv når lyset er godt, da optagelserne er langsomme nok til at ødelægge optagelser på kontoret ved at fange blinkende kunstig belysning). Men slowmotion-effekten er fuldstændig hypnotiserende, og det matcher, hvad vi har set fra Xperia XZ1 og XZ1 Compact. Den normale slowmotion-hastighed på 240fps er blevet sat op i opløsning til 1080p Full HD.
Samsung fortæller os, at slowmotion er blevet det mest brugte program efter automatisk, og her er endnu en grund til forsat at ville bruge det: S9 Plus er i stand til at begynde at optage slowmotion-video, når der opfanges bevægelse. Det er altid svært at time, hvornår man skal starte optagelsen, når man optager slowmotion, og denne funktion afhjælper det problem. Det er ikke perfekt, hvis bevægelsen ikke er tydelig nok, når den passerer opfangeren, men det er fantastisk, når det hele virker.
Batterilevetid
- 3.500 mAh batteri
- Samme heldags batterilevetid som Galaxy S8 Plus
- Fast Charging var hurtigere i vores forsøg
Current page: Kamera og batterilevetid
Forrige side Nye højtalere, interface og specifikationer Næste side Batterilevetid