Anmeldelse: OnePlus 6T

Endnu et skridt opad for OnePlus

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Brugerflade 

  • Er udstyret med Android 9 Pie-software 
  • Indeholder OnePlus' egen brugerflade, kaldet OxygenOS med egne features 

Så snart du tænder for OnePlus 6T, vil du bemærke, at brugerflade er ret forskellig fra den almindelige Android-brugerflade. 6T kører Android 9 Pie med OnePlus’ egen OxygenOS UI ovenpå.

Det betyder, at dens egne apps ser anderledes ud, mens OxygenOS tilføjer en række særlige features, som du kun får fra OnePlus.

Det er nemt nok at vænne sig til, da alting virker på samme måde som på andre Android-enheder, men den har et par særlige ting, man skal være opmærksom på.

For at få adgang til den øverste skuffe, skal man blot swipe opad fra bunden af telefonen, hvilket virker som en naturlig måde at åbne menuen på. Det er en mindre ting, men det er noget, som vi altid har sat pris på med OxygenOS.

Der er ikke meget af det såkaldte bloatware, altså fyld-programmer, på OnePlus 6T, og bortset fra de grundlæggende Google-apps, såsom YouTube, Gmail og forskellige andre samt egne apps som lommeregner, kalender og andet, er den faktisk forfriskende ren.

Hvis du er stor fan af OnePlus-mærket, er der en app kaldet Community, som giver adgang til forskellige fora og andre OnePlus-tjenester og features. OnePlus hævder, at apps loader hurtigere på 6T takket være en funktion kaldet Smart Boost. Den gemmer data fra de apps, du bruger mest, og gør dem en anelse hurtigere at starte. Det er kun mellem 5-20% hurtigere, og vi kan ikke påstå, at vi bemærkede nogen forskel ved almindelig dagligdags brug.

Hvis du ikke kan lide navigationsbjælken i bunden af skærmen, kan du aktivere en funktion kaldet Navigation Gestures, som i stedet giver mulighed for at swipe langs bunden af telefonen. Det er ikke en funktion, som alle vil kunne lide, og det tog os noget tid at vænne os til denne måde at navigere på, men den vil frigøre mere plads på skærmen.

Der er også et udvalg af forskellige finger-bevægelser, eller gestures, som man kan bruge, og som man ikke finder på andre telefoner – for eksempel kan du låse telefonen ved at dobbelt-tappe et tilfældigt stede på home-skærmen, eller tappe på skærmen med tre fingre for at tage et skærmbillede.

Igen vil disse ting tage noget tid at vænne sig til, men når du først har fået styr på dem, er det en nem måde at få adgang til de forskellige elementer på telefonen på – og hvis du ikke bryder dig om de standard-gestures, der ligger på telefonen, kan du vælge nogle andre under indstillinger.

Brugerfladen på OnePlus 6T fungerer generelt fint. Vi kan godt lide det faktum, at det er nemt at tage telefonen op og komme i gang, uden at skulle bruge de ekstra features, men der er stadigvæk masser af muligheder, hvis du vil dykke længere ned i de forskellige indstillinger.

Film, musik og gaming 

  • To højttalere i bunden af telefonen 
  • Masser af lagerplads med enten 128GB eller 256GB 
  • Gaming-præstationer, der kan måle sig med langt dyrere telefoner 

Når det handler om at se video på OnePlus 6T, har du den store flotte skærm, der selvom den ikke kan konkurrere mod de bedste skærme fra producenter som Sony og Samsung, gør det en fornøjelse, at se film og serier på denne telefon.

Du vil måske få brug for at skrue op for lysstyrken for at få den optimale oplevelse, men vi nød at se video på denne telefon.

Et af de store samtalepunkter ved OnePlus 6T, er at det er den første OnePlus-telefon, som ikke har et 3,5mm hovedtelefon-stik. Det er noget, som betyder meget for mange OnePlus-tilhængere, men vi er ikke sikre på, hvor meget det vil betyde for almindelige brugere.

Hvis du foretrækker at bruge hovedtelefoner med kabel, har OnePlus inkluderet en 3,5mm-til-USB-C adapter i pakken. Det kan selvfølgelig virke som en ulempe at skulle have den med sig uanset, hvor man går, men det fungerede fint for os – og det betyder, at du ikke behøver punge ud til et sæt nye hovedtelefoner.

Alternativt, kan du uden problemer bruge et sæt Bluetooth-hovedtelefoner, og det fungerede fint i vores test, så efter vores mening, er det ikke noget større problem med det manglende hovedtelefon-stik – vi kommer dog ikke udenom det faktum, at nogle OnePlus-fans vil være skuffede.

Højttalerne på 6T er ok, men det virker som et område, hvor OnePlus har benyttet lejligheden til at spare nogle penge.

Lydkvaliteten er fin, men du skal ikke forvente at få en lige så fyldig lyd, som man kan få med andre telefoner, såsom HTC U12 – og de to højttalere er placeret på den nederste kant af telefonen, hvilket betyder at man nemt kommer til at dække for dem.

Gaming på OnePlus 6T er ganske imponerende med den store skærm der er med til at skabe en overbevisende oplevelse. Samtidigt sørger den kraftige processor for god grafik og et velkørende gameplay.

6T vil også være i stand til at håndtere ethvert spil, som man måtte kaste efter den, og det Gaming Mode man havde på OnePlus 6, er også tilstede her, så man kan låse lysstyrken og begrænse notifikationer. De er del af en række klare forbedringer på OnePlus 6T.

Dine notifikationer vil stadigvæk dukke op, når du er i Gaming Mode, men de er mindre påtrængende, og betyder at du kan holde øje med dine notifikationer, samtidigt med at du nyder dit spil.

Der er desuden masser af plads til dine spil og andet medie-indhold, da selv den mindste udgave af OnePlus 6T har 128GB lagerplads. Det er mere end rigeligt for de fleste mennesker, men hvis du vil have endnu mere, kan du vælge en 256GB-udgave.

Det er dog værd at bemærke, at til forskel fra mange andre Android-telefoner, kan du ikke udvide den tilgængelige lagerplads via microSD, så hvis du tror, at du kan få brug for mere end 128GB, skal du måske vælge den større telefon.

Specifikationer og ydeevne  

  • Effektivt Qualcomm Snapdragon 845-chipset  
  • Det er kombineret med 6GB eller 8GB RAM 

Til at drive OnePlus 6T har vi det seneste Qualcomm Snapdragon 845-chipset, og det er rigeligt i stand til at levere en ydeevne, som man ville forvente af en topmodel i 2018.

Afhængigt af, hvilken version af telefonen, du vælger, får du enten 6GB eller 8GB RAM – du får 8GB i 256GB-modellen, mens du kan vælge enten 6GB eller 8GB med 128GB-udgaven. Vi har kun testet 8GB/128GB-varianten, men baseret på andre OnePlus-telefoner, som vi har brugt, ville vi ikke forvente nogen større forskel i ydeevnen mellem de tre versioner.

Uanset om det var gaming eller multitasking mellem apps, klarede OnePlus 6T det hele med lethed – det virker som om firmaet er blevet bedre til at optimere deres software til de processorer, der bliver brugt. Med hensyn til ydeevne, er dette den mest kompetente OnePlus-telefon til dato, og den er fuldt ud i stand til at måle sig med de allerbedste konkurrenter.

Vi kørte Geekbench 4 på telefonen og fik en score på 8.461. Det er godt, men ikke det bedste, vi har set i den senere tid. Telefoner som Huawei Mate 20 og iPhone X er begge nået over 10.000-barrieren i denne benchmark-test.

Hvad der er interessant, er at telefonen faktisk fik en lavere score end OnePlus 6. Den opnåede en score på 9.100, så det er bemærkelsesværdigt, at 6T ikke nåede op på noget tilsvarende.

Når det er sagt, så bemærkede vi ingen problemer med ydeevnen ved almindelig dagligdags brug – hvis du vil have en telefon med den absolut bedste ydeevne, så skal du kigge dig om efter en anden model, men hvis du blot vil have tilstrækkeligt med kræfter til at spille spil og se video, så vil du klare dig fint med OnePlus 6T.

James Peckham

James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.