Anmeldelse: Nintendo Labo

Hver gang nogen nævner Nintendo Labo og dets paptilbehør, kommer vi uvilkårligt til at tænke på et afsnit af Svampebob Firkant. I dette afsnit finder Svampebob og Patrick en tom æske og bruger den til at skabe magiske verdener, som de kan dele og fornøje sig med, mens Blækvard må opgive at være med, fordi han mangler tålmodighed og fantasi. Det giver et meget godt billede af, hvad der kræves for at få det bedste ud af Nintendo Labo.

Labo handler om, at eksperimentere og finde på nye måder at få noget til at fungere på. Med dette tilbehør, har Nintendo skabt en guldmine af kreativt potentiale og utallige måder at lege på, men man skal være forberedt på, at lægge fantasi og arbejde i det, hvis man vil have det maksimale ud af det.

Sådan virker det

Labo er blot endnu et eksempel på, hvordan Nintendo formår at bruge en forholdsvis enkel teknologi til at skabe nye interessante muligheder. På sin højre Joy-Con har man en infrarød sensor, mens man på hver af de Toy-Con-modeller, man bygger ud af pap, sætter hvide klistermærker på bestemte steder. Det er en kombination af Joy-Con-controlleren og HD Rumble, den infrarøde sensor og de tilhørende stickers, som giver alle delene mulighed for at kommunikere og interagere, og påvirke hvad der sker på skærmen.

Når man åbner Nintendo Labo-softwaren, finder man tre sektioner: Make, Play og Discover. Make-sektionen indeholder alle anvisningerne til at samle de forskellige Toy-Cons; Play er der hvor man finder minispillene (hver Toy-Con har mindste et) og Discover giver adgang detaljerne omkring hvordan Toy-Cons og Joy-Cons fungerer, og hvor man kan undersøge, hvordan man løser et problem med en af dem, hvis man skulle komme ud for det. Det er også her, man finder Toy-Con Garage, men det kommer vi tilbage til senere.

Konstruktion

Den opmærksomme læser har formentlig allerede gennemskuet, at alle de forskellige Toy-Con-modeller skal bygges af pap. Hvis man er voksen, og på et tidspunkt har samlet et IKEA-møbel, så er man allerede i træning til dette. Hvis man er barn, så vil man være klar til at samle sit første IKEA-møbel, når man har leget med Toy-Con.

Når man åbner æsken, finder man et antal papark, som er markeret med forskellige farver alt efter, hvilken model de hører til. Der er også et bogstav, der fortæller hvor det passer ind i samleprocessen. Nogle Toy-Cons kræver også forskellige metalringe, snore og bånd og det hele er inkluderet i pakken. 

Det er fristende at springe direkte til de mere komplicerede Toy-Cons, såsom keyboardet eller motorcykelhåndtagene, Men Labo insisterer på, at man begynder med en Basal Joy-Con-holder for øvelsens skyld. Vi vil anbefale, at man tager fat på RC-bilen, hvis man vel at mærke har købt Nintendos Variety Kit. Dette Toy-Con vil kun tage omkring 10 til 15 minutter at samle, og det giver et godt indtryk af, hvad man kan forvente af Labo, uden at det bliver for overvældende. Hvis man går direkte til Robot Kit, vil man formentlig ønske at man havde haft en smule erfaring fra den basale Joy-Con-holder.

Når man først har lagt alle de nødvendige ark ud foran sig, kræver det blot, at man åbner det pågældende spil på sin Nintendo Switch-konsol, vælge den Toy-Con, man ønsker at bygge, og så følge instruktionerne på skærmen.

Selv om det lykkedes os, at samle fiskestangen fra Variety Kit mens vi sad i sofaen med benene over kors, så vil vi alligevel anbefale, at man lægger det hele ud på et fladt underlag og sidder i en mere hensigtsmæssig stilling. Det vil både være mere behageligt for ryggen og gøre det en hel del nemmere at holde styr på alle de mange dele.

Det er vigtigt af flere grunde. For det første bliver der en del papstykker til overs, så det er en god ide, at have et sted at gøre af dem. For det andet, er der ingen ekstra dele i de forskellige Nintendo Labo-sæt, så hvis noget bliver væk, har man et problem. Hvis man kommer til at folde et papstykke forkert (som vi gjorde), eller man mister et af de små øjer, så er man lidt på herrens mark. Det er med andre ord vigtigt, at holde styr på alle dele, og være sikker på, hvor man har lagt dem.

Hvis man er til The Simpsons, vil man være glad for at vide, at dette ikke vil være som i det afsnit, hvor Homer forsøgte sig med at bygge sin egen havegrill; instruktionerne til Nintendo Labo er meget nemme at følge, og softwaren fortæller meget tydeligt, hvilke ark man har brug for, hvordan man folder dem, samt hvor lang tid, det vil tage at samle modellen.

Vejledningen er også meget mindre tør end en normal IKEA-vejledning – der er en god portion humor i beskrivelserne, og det er med til at gøre arbejdet meget fornøjeligt, uden at det bliver plat. Der er oven i købet forslag til, hvornår det er en god idé at holde en pause under mere krævende opgaver. Noget, som vi eksempelvis var meget taknemmelige for, da klokken havde passeret 23, og vi kun var halvvejs gennem arbejdet med at samle en robot, og det sjove så småt var begyndt at gå af det.

Dette er et godt eksempel på, hvordan selve byggeprocessen er tænkt som en vigtig del af den samlede fornøjelse ved Nintendo Labo; der er ingen grund til at forhaste sig med at samle sin Toy-Con for at komme i gang med at spille. For at få den fulde fornøjelse af dette produkt, må man først koncentrere sig om det, man er i gang med at samle, og glæde sig over det faktum, at man gør det for sin egen fornøjelses skyld.

Når man først kommer rigtigt ind i processen, er det faktisk en helt terapeutisk oplevelse at lave sin Toy-Con. Hvis farvebøger og puslespil ikke er noget for dig, så vil vi anbefale Labo.

Hvis man har brug for at se, hvordan en færdig sektion skal se ud, kan man bruge Switch-konsollens touch-skærm til at vende og dreje en 3D-model, så man kan se den fra alle vinkler og zoome ind og ud. Man kan også spole frem og tilbage i vejledningen ved at bruge touch-skærmen eller sin Joy-Con.

De mere utålmodige brugere, vil være glade for at kunne spole frem i vejledningen – det er fint, at Labo-instruktionerne er så grundige, men nogle gange er lidt for omstændige, og så er det rart at kunne spole hurtigt frem til næste trin. Når en enkelt Toy-Con har flere identiske dele, så virker det noget overflødigt, at få at vide hvordan man samler hver eneste af dem.

Når ens Toy-Con er samlet, følger man blot instruktionerne og sætter sine Joy-Cons ind i den. Det er faktisk overraskende, hvor solidt de sidder fast i papelementet, og vi på intet tidspunkt bekymrede for, at de skulle falde ud og gå i stykker. Vi var heller ikke bekymrede for, at vægten skulle være for meget for pappet.

Kompleksiteten og den tid, det tager at bygge de enkelte Toy-Cons, varierer meget. Inden man går i gang, kan man se et overslag over, hvor lang tid man kan forvente at bruge på et projekt, så man har en idé om, hvor meget tid man skal sætte af til opgaven.

Nintendo foreslog 10 til 15 minutter til at samle RC-bilen, og det viste sig at holde stik. Fiskestangen kunne til gengæld tage helt op til to en halv time. Vi klarede opgaven på en time og 45 minutter og var dermed passende tilfredse med vores egen indsats.

Robot Kit vil tage minimum tre timer. Vi samlede ikke sættet på en gang, men valgte i stedet at fordele arbejdet over to dage, simpelthen for ikke at miste besindelsen. Når man først er færdig, har man til gengæld en færdig robot-dragt komplet med taljer til hænder og fødder. 

Vi ser tydeligt for os, at der snart vil komme kapløb for Nintendo Labo-konstruktioner. 

Nintendo lægger også op til, at man selv tilpasser sine Toy-Cons, og det er også noget, som vi nemt kunne have brugt timer på. Ved hjælp af lidt fantasi, farvekridt, tape, lim og andre materialer, kan man få sin RC-bil til at blive til hvad som helst man måtte have lyst til.

Nintendo har planer om, at udsende officielle custom-kits, som vil passe til de forskellige modeller. Det er dog på ingen måde nødvendigt, da man selv kan ændre dem helt som man måtte ønske. Vi er i øjeblikket i gang med at lave vores Robot Kit om til en Blastoise Pokemon. Mere om det en anden gang. 

Leg og spil 

Hvert sæt kommer med sit eget software, så de der køber Nintendos Variety Kit vil have adgang til de spil, som er relevante for modellerne der, mens dem med Robot Kit vil få noget helt andet software.

I Variety Kit er der fem Toy-Cons og syv aktiviteter, hvor de enkelte Toy-Cons hører til et bestemt spil. Pianoet og fiskestangen har hver to tilhørende spil. De virker mere som mobilspil end som konsolspil, når det gælder dybde og udseende, men det ser vi ikke som noget større problem, da Labo ikke kun handler om selve spiloplevelsen, men lige så meget om at bygge og eksperimentere.

Selv om spillene er enkle, så er fornøjelsen ved at spille dem så meget desto større, da man selv har været involveret med at konstruere controllerne, og de også fungerer på skægge og anderledes måder.

Det er svært ikke at lade sig rive med at et simpelt fiskespil, når man bruger en fungerende pap-fiskestang, som man har bygget med sine egne hænder. Tilbehøret fungerer også upåklageligt sammen med spillet – der er ingen forsinkelse mellem ens bevægelser og det der sker på skærmen, og vi var i det hele taget meget imponerede over, hvor jævnt det hele kører.

Der er også indlagt forskellige finesser, som er med til at holde interessen fanget: fiskespillet, er for eksempel utrolig enkelt, men man bliver bidt af det, og der er små kunstgreb, man kan benytte sig af til at fange de store fisk, som man først opdager efter at have eksperimenteret i nogen tid. På den anden side har mini-spillet til dukkehuset selv en håndfuld mini-spil indbygget. Ved at bytte om på rækkefølgen af de plugin-moduler, som man bygger sammen med huset, kan man åbne nye måder at lege med husets indbygger. Vi brugte over en time på dette alene. 

Når det drejer som om Robot kit, er der et andet udvalg af mini-spil, som alle kræver at man har iklædt sig dragten. Hovedspillet placerer spilleren i en åben by, hvor man får til opgave at smadre alt, hvad der er inden for rækkevidde. Ved at bruge taljerne på arme og ben, kan man trampe rundt og slå og sparke som en robot. Men takket være Joy-Con-controllerne, kan man omdanne robotten til et bevæbnet køretøj ved at bukke sig ned, og hvis man breder armene ud, kan man flyve hen over byen. Man skifter retning blot ved at læne sig frem og tilbage eller til siden. 

På opdagelse 

En anden sektion, som er værd at undersøge, er Discover. Ikke alene kan man her få et indtryk af, hvordan alle ens projekter kommer til at fungere, man kan også få vejledning i, hvordan man bruger sin Toy-Cons og reparerer dem, hvis det skulle være nødvendigt.

Processen med at gå på opdagelse strækker sig i virkeligheden hen over alle sektionerne i Labo: først bygger man sin toy-Con og sætter sig ind i, hvordan det hele hænger sammen; derefter spiller man med den og finder ud af, hvordan den fungerer; derefter kan kan dykke ned i teknologien, og se hvordan den fungerer ved hjælp af et røntgen-billede. Når man er nået hertil, kan man overveje, hvordan man kan omprogrammere ens Toy-Cons så de kan virke sammen med andre og bruges i andre mini-spil (man kan for eksempel vælge at styre sin RC-bil med en fiskestang, hvis det var noget). Det endelige skridt, er at gå helt væk fra disse spil og begynde at udvikle sine egne Toy-Cons og få dem til at interagere med hinanden.

Nu kommer vi til det, som Nintendo Labo virkelig handler om: Toy-Con Garage. 

Toy-Con Garage

Toy-Con Garage er der hvor det virkelig sker i Nintendo Switch, og det er gemt under et dæksel under Discover-sektionen i softwaren.

Kernen i Toy-Con Garage er et enkelt og visuelt baseret programmeringsværktøj efter årsag-og-virknings princippet. Man bestemmer, hvilken type input, man ønsker, vælger en hændelse og angiver ønskede resultat af den pågældende hændelse. Man kan for eksempel vælge den venstre Joy-Con som input, bestemme at hændelsen skal være, at man ryster den, og resultatet kan så eksempelvis være, at den højre Joy-Con vibrerer eller siger en lyd.

Det første trin i at bruge Toy-Con Garage er at få sine eksisterende Toy-Cons til at gøre forskellige ting eller interagere med hinanden. Man kan for eksempel bruge fiskestangen til at styre RC-bilen med ved at vælge den rigtige kombination af input og output. Eller man kan få sin robot-dragt til at afspille forskellige lyd, alt efter hvilken legemsdel man bevæger eller hvilken retning man bevæger den i.

Man har mulighed for at tage selv de enkleste hændelser til nye højder. Vi har alle set Labo-manden, og hvordan det er muligt at bruge en Joy-Con til at få den anden, som sidder på ryggen af ham, til at vibrere og få ham til at vælte forover. Man kan dog også programmere den, så den Joy-Con der sidder på ryggen laver en effektlyd når han falder.

Efter dette, virker det som om Nintendo regner med, at folk selv finder på nye modeller. Vi har set eksempler på dette allerede: sparebøsser, slikautomater, guitarer. Vi gætter på, at det kun er de allermest ihærdige og fantasifulde Labo-brugere, der vil nå til dette punkt, men potentialet for engageret online-community er enormt og ganske spændende at forestille sig.

Vi er overbeviste om, at Nintendo med tiden vil sende flere sæt på markedet, men indtil da skal det blive interessant at se, hvad de mange Labo-brugere selv kan komme op med. Vi kan allerede forestille os hele brugerfora, hvor det handler om at finde på nye Labo-konstruktioner og dele ideerne med andre. Udviklere siger ofte, at de er imponerede over de ting, som fansene kan få ud af at bruge mods. Dette er blot endnu et eksempel på det, og det vil være med til at holde interessen for Labo-software kørende længe efter at dets mini-spil er holdt op med at være interessante. 

Holdbarhed og levetid 

Eftersom de er lavet af bølgepap, var vi noget betænkelige ved, hvor meget de færdigsamlede Toy-cons ville kunne holde til før de gik i stykker.

Som enhver, der har set Toy Story 3 ved, er børn ikke just forsigtige, når de bruger deres legetøj og i betragtning af, at Nintendos Variety Kit koster omkring 500 kroner og Robot Kit omkring 600 kroner, så er det ikke ligefrem billigt legetøj at kaste rundt med. 

I den tid, hvor vi brugte Labo-delene, virkede pappet forbløffende solidt og det var samtidig behageligt at holde på. Selv rygsækken til Robot Kit klarede uden problemer at blive smidt over en skulder igen og igen. Vi har oven i købet rejst rundt i byen med sættet for at se, hvordan det klarede de offentlige transportsystemer; igen, uden problemer.

Men det kan næppe undgås, at pappet før eller siden vil begynde at blive skrøbeligt, enten på grund af slid, eller fordi det nærmest er uundgåeligt at der sker uheld, når det bliver brugt til spil.

Man kan håbe, at når børnene selv har bygget og tilpasset deres egne Toy-Cons, at de ville passe på dem så godt som muligt. Det betyder selvfølgelig samtidig, at de ville blive så meget desto mere ulykkelige, hvis der skulle ske et uheld, og de gik i stykker.

Set i det lys, vil vi anbefale, at man er omhyggelig med, hvor man opbevarer sine toy-cons. Det giver selvfølgelig endnu et problem, nemlig plads. Når det fulde Variety Kit eller Robot Kit er samlet, optager det en del plads.

Hvis man bor i en mindre lejlighed eller hus, er det ikke ligefrem ideelt, især hvis der er meget andet legetøj, som der også skal være plads til. Man kan selvfølgelig skille sine Toy-Cons ad og samle dem igen, men hvis man skal gøre det hver gang, man pakker dem væk, så går det sjove hurtigt af det.

Det kunne vi lide 

Nintendo Labo handler uden tvivl lige så meget om at skabe, som om at spille, og vi havde afgjort stor glæde af det faktum, at man kan få mange timers fornøjelse ud af det, inden man overhovedet kommer i gang med selve spillene. Teknologien bag sættet er ikke voldsomt avanceret, men det er nemt at gå til og kører fuldstændig upåklageligt.

Labo kunne sagtens have vist sig at være et tørt og kedeligt stykke software, men med de begavede og fornøjelige vejledninger og klare og farvestrålende billeder, er det alt andet end det.

Vi er også begejstrede for mulighederne ved Toy-Con garage – ikke blot har denne funktion et stort læringsmæssigt potentiale, det tilskynder kreativitet og giver en masse ekstra glæde for dem, som er villige til at dykke ned i det og eksperimentere med mulighederne.

Frem for at lade børnene sidde stille med en Switch-konsol, har Nintendo udviklet noget, som giver dem lov til at involvere sig direkte i tilblivelsen af de spil, de beskæftiger sig med. Det er den slags digitale legetøj, som giver forældre en fantastisk måde at bruge tid med deres børn på.

Labo tilbyder nogle enkle fornøjelser, men vi er sikre på, at børn vil få stor glæde af at have været med til at skabe dem. Det gjorde vi i hvert fald. Det tilskynder en form for fordybelse, som man ikke finder tilsvarende på det digitale felt i øjeblikket.

Det kunne vi ikke lide 

Selv om vi ikke er sikre på, hvor godt de samlede Toy-Cons kan modstå tidens tand, så oplevede vi ingen problemer under vores brug af Labo-sættet.

Vi er mere bekymrede over den mængde plads de kræver og det faktum at de kan give problemer for dem, der ikke har så meget opbevaringsplads. Ikke nok med det, men det kunne også hurtigt vise sig at blive et problem, at der ikke følger nogen som helst ekstra dele med, når man køber et Labo-sæt, især når man tænker på, at det er rettet mod børn.

Endelig vurdering 

Selv om vi må tilstå, at vi er mere ligesom Blækvard, når det handler om tålmodighed og fantasi, så fik vi stadigvæk meget stor fornøjelse ud af at beskæftige os med Nintendo Labo. Det er svært ikke at blive begejstret og det anderledes og nyskabende ved disse pap-kreationer. Men vi ved også, at hvis vi vender tilbage til det, så er vi nødt til at dykke mere ned i Toy-Con Garage.

Vi er dog ikke sikre på, at dette Nintendo-produkt vil appellere til alle. Det kræver stor tålmodighed og lyst til at skabe at få udbytte af Nintendo Labo, og selv da skal man have fantasi og nysgerrighed for at nå skridtet videre. Vi håber dog på, at det kan være med til at underbygge disse kvaliteter hos de børn, der leger med det, for selv om det handler om leg, så er der også et stort potentiale ved Labo, når det drejer sig om læring.

Der er uden tvivl mulighed for at udvikle sine evner for kreativitet og problemløsning her, og vi kan ikke lade være med at tænke på, om Nintendo stille og roligt er i gang med at skabe den næste generation af spiludviklere. Det giver en tidlig introduktion til de tankeprocesser, der ligger bag programmering – hvor man spil får os til at lære deres måde at fungere på for at kunne spille, så får Labo os på mange måder til at spille for at lære mere om, hvordan spil fungerer.

Selv om børn ikke dykker ned i Toy-Con Garage, giver Labo dem stadigvæk mulighed for at afdække interessen for kunst eller musik.

Vi kan sagtens få øje på et stort undervisningsmæssigt potentiale for Labo, og vi tror ikke, det vil virke malplaceret i et klasseværelse, især når man bevæger sig ud i de programmeringsmæssige funktioner i Toy-Con Garage. Her vil man virkelig lære af lyst.

Selv om der er meget fokus på de fikse pap Toy-Cons, så er pappet kun en meget lille del af Labo. Nintendo har skabt et fængslende og spændende stykke software, og vi er meget spændte på at se, hvilket community, eller fællesskab, der vil vokse op omkring det.

Note: Som et led i vores aftale med Nintendo, har vi ikke markeret anmeldelsen med et antal stjerner. 

Pris og lanceringsdato 

Nintendo Labo kommer på markedet herhjemme den 27. april og der vil være to sæt tilgængelige fra starten af: Variety Kit, som indeholder RC-bilen, fiskestang, hus og motorcykel, vil ligge på omkring 500 kroner. Det andet er Robot Kit, som vil koste omkring 600 kroner. 

• De bedste Nintendo Switch-spil lige nu