TechRadar Konklusion
Ved første øjekast ligner Moto G7 en telefon, som er langt dyrere end den rent faktisk er. Den har måske ikke samme ydelse eller imponerende kamera, men hvis du er på udkig efter en overkommelig telefon, der fungerer godt og er pålidelig, vil du uden tvivl blive fan at Motorola G-seriens flagskib.
For
- +
Godt design
- +
Stor og klar skærm
- +
Glimrende ydelse
Imod
- -
Kameraet er lidt kedeligt
- -
Middelmådig batterilevetid
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Moto G-navnet er blevet synonymt med høj kvalitet til en rimelig pris. Igen og igen har Motorola ramt rigtigt i dette prissegment med relativt højtydende telefoner sammenlignet med konkurrenter i samme prisklasse.
Denne gang har firmaet taget meget af det, som gjorde Moto G6til en solid mobil og på nænsom vis forbedret det, så vi er endt med et produkt, som føles endnu bedre.
Vi kunne rigtig godt lide Moto G6, da den udkom i 2018 – TechRadar gav den en karakter på 4.5 stjerner – så der var reelt ikke meget, som skulle forbedres på denne nye model, men det gør heller ikke så meget.
Selvom du måske ikke har behov for at opgradere din Moto G6 til denne nye model, står G7 stadig tilbage som en af de bedste budgettelefoner på markedet netop nu.
Moto G7 står dog ikke alene – den blev lanceret sammen med tre andre telefoner, som også fortjener din opmærksomhed. Den billigste er Moto G7 Play, imens modellen med det bedste batteri hedder Moto G7 Power.
Sidst er der Moto G7 Plus, som har et bedre kamera og bedre ydelse end standardudgaven af Moto G7.
- Mød resten af familien: Moto G7 Plus | Moto G7 Power | Moto G7 Play
Moto G7 pris og lanceringsdato
- Moto G7 kan købes nu og koster 1.999 kroner
Moto G7 kan købes nu og koster fra 1.999 kroner. Telefonen sælges uden abonnement.
Design og skærm
- Har en 6.2-tommer skærm med Full HD+ opløsning
- Skærmforholdet på 19:9 gør den længere end andre telefoner
- Glas på front og bag med metalkanter
Har du tidligere stiftet bekendtskab med Moto G6, kender du allerede designet på G7. De er meget ens og adskiller sig primært fra hinanden på dimensionerne samt et par andre væsentlige punkter.
Det vigtigste du bør vide er, at telefonen føles dyrere og bedre end prisen antyder.
Tidligere Moto G-modeller føktes billige, men firmaet benytter nu glas på begge sider af telefonen samt en metalramme, som føles mere high-end end den rent faktisk er.
Ikke dermed sagt at designet er perfekt – banker du let på bagsiden af telefonen, vil den afsløre, at det ikke er de bedste materialer. Bagsiden af Moto G7 er buet på hver side, så den ligger godt i din hånd.
Vi fandt designet en smule glat på nogle overflader, så vær opmærksom på, at den godt kan glide ned fra armlænet på din sofa.
På bagsiden stikker kameraet et par millimeter ud. Det er ikke nok til at være irriterende, når din telefon ligger i lommen. Under kameraet sidder en fingeraftrykslæser, som er nem at komme til. Tidligere Moto G-telefoner havde fingeraftrykslæseren under skærmen, men det er altså ikke tilfældet i denne generation.
Når du holder Moto G7 i hånden, er det let at komme til fingeraftrykslæseren, som dog kan være besværlig at nå, når telefonen ligger på et bord eller et andet sted, hvor du ikke lige har let adgang til scanneren.
Volumenknapperne sidder i højre side sammen med power-knappen og er nemme at trykke på. Begge har et godt tryk og er nemme at finde. Venstre side er et godt sted at hvile fingrene, hvis du er højrehåndet.
I toppen af telefonen sidder porten til SIM-kortet, så du kommer næppe til at bruge denne ende meget imens der er meget tech gemt i bunden. I venstre side finder vi telefonen højttaler ved siden af en USB-C-port til opladning og overførsel af data. I højre side finder vi 3.5mm-hovedtelefonudgangen. Den får en tur mere i endnu en generation af Moto G-mobiler, og er nok noget folk er glade for at se, eftersom det er forsvundet fra den dyrere Moto Z-serie.
Telefonen er ikke vandtæt, men i stedet stænksikker, hvilket betyder, at du stadig kan bruge den i regnvejr, uden frygt for at den går i stykker.
Meget af dette går igen fra G6, men en af de større forandringer skal ses på fronten og den nye skærm.
Skærmen på Moto G7 har et nyt skærmforhold på 19:9, hvilket betyder, at den er længere og smallere end på de fleste telefoner du før har set.
Den 6.2-tommer store skærm har et imponerende skærm-til-body-forhold op 81%. Dette er naturligvis ikke det bedste vi har set på en telefon, men prisen taget i betragtning er det stadig et imponerende syn. For at opnå dette og stadig beholde et frontkamera, har man inkorporeret et skærmhak.
Motorola har valgt et dråbeformet hak til Moto G7, hvilket betyder, at det ikke fylder så meget, og giver dig meget mere skærm, end et bredere hak ellers ville. Dette betyder, at der er plads til notifikations-barren og alle dine data på hver side i toppen.
Skærmen er Full HD+ og har en opløsning på 1080 x 2270 pixels. Det er 405 pixels per tomme, hvilket er mindre end Moto G6s 424 ppi. Det er ikke noget man bemærker i det daglige og skærmen er rigeligt lysstærk og klar.
Skarpheden på skærmen er fin til det meste. Engang imellem kan det knibe med at holde den i én hånd, hvis du har mindre hænder, fordi skærmen er så aflang, men kan godt lide designet. Vi har derfor ikke noget imod, engang imellem at kæmpe lidt med at ramme barren i toppen.
James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.