TechRadar Konklusion
Når du bruger GoPro Hero 7 Black, mindes du om, præcis hvorfor virksomheden har domineret markedet. Selvom kameraet er dyrt og ikke uden fejl, er det fremragende at se, at virksomheden har fokus på vigtige områder såsom videostabilisering. Fremragende videoer og billeder - og hvad der er endnu vigtigere - fremragende morskab.
For
- +
Fremragende 4K video og billedkvalitet
- +
HyperSmooth er meget effektivt
- +
TimeWarp er morsomt
- +
Brugbare forbedringer i brugerfladen
Imod
- -
Kan have problemer med stemmestyring
- -
Skærmen reagerer nogle gange ikke
- -
Slowmotion-optagelser kan kun trækkes ud via app eller software
- -
Mange billigere muligheder
Hvorfor du kan stole på TechRadar
GoPro har ikke haft det let på det seneste, men virksomheden har strammet sig an, og nu ser det ud til, at de er på vej tilbage dertil, hvor de gerne vil være.
Det tre-grenede angreb på markedet for action-kameraer gør GoPro i stand til at tilbyde et Hero-kamera til alle, ligegyldigt om man er ude efter noget relativt simpelt, utroligt kompliceret eller et sted imellem. Og med den nyeste flagskibsmodel Hero 7 Black, leveres der et løft til videostabiliseringsteknologien - som måske er blandt de mest afgørende funktioner.
GoPro Hero 7 Black anmeldelse: Funktioner
- 4K video i 60p
- HyperSmooth stabilisering
- Live-streaming
Selvom nogen måske vil være skuffede over at vide, at mange af specifikationerne er kopieret fra Hero6 Black, handler det for GoPro tydeligvis mindre om at hæve billedfrekvensen og pakke flere pixels i kameraet, og mere om at forbedre brugeroplevelsen.
Det betyder eksempelvis, at Hero 7 Black stadig indeholder den samme 12MP sensor og det samme vidvinkelobjektiv. Video-specifikationen på 4K ved 60fps og Full HD op til 240fps for 8x slowmotion er også uændret. Mængden af nye tilføjelser herudover gør dog dette til et markant mere kraftfuldt kamera end tidligere.
HyperSmooth
Den vigtigste af disse er HyperSmooth, en form for videostabilisering, som GoPro rangerer som sidestillet til at bruge en gimbal. I stedet for blot at opgradere den optiske stabilisering, har GoPro med en kombination af hardware og software udviklet et svar på den feedback, de har fået fra brugerne. Det var åbenbart det største brugerønske - og det giver en klar fordel for alle, som kunne overveje at bruge en gimbal til deres udskejelser.
GoPro sætter ikke det nye systems lys under en skæppe. De påstår, at det er det bedste videostabiliseringssystem i kameraet - ikke blot blandt actionkameraer, men blandt alle kameraer. Derudover påstås det, at det nye system ikke har negativ effekt på batterilevetiden.
Til forskel fra Hero6 Black, som kun kunne tilføje almindelig stabilisering til 30fps, når man optog i 4K, kan HyperSmooth bruges, selv når man skyder 60fps i fuld opløsning (dog ikke i 4:3) på Hero 7 Black. Det eneste andet tidspunkt, hvor du ikke kan bruge HyperSmooth er, når du skyder Full HD ved 240fps og 120fps, den almindelige stabilisering er tilgængelig ved den sidstnævnte frekvens.
TimeWarp-video er også en ny funktion på Hero 7 Black, og den kombinerer ideen ved regulær frame-by-frame timelapseoptagelse (som du stadig kan gøre uafhængigt) med HyperSmooth - altså en stabiliseret hyperlapse. I essensen gør det dig i stand til at skyde timelapse med friheden til at flytte Hero 7 Black når som helst. Det er rigtigt: timelapseoptagelser uden en trefod og med de bevægelser, du ønsker.
Stemmestyringen er her igen, og kameraet kender 12 forskellige kommandoer såsom “GoPro take a photo” og "GoPro start video recording”, som tilsammen dækker de vigtigste opgaver.
Lyd-præstationen er også forbedret på Hero7 Black. GoPro har udvidet den dynamiske rækkevidde, hvilket giver mere naturlige bas-toner og klarere mellemtoner, og mikrofonmembranen har fået nyt design, som eliminerer de vibrationer, der fanges, men samtidig kan mikrofonen opfange mere subtile lyde end før.
Lettere at tage billeder
SuperPhoto er endnu en ny funktion på Hero 7 Black, og det minder om en motiv-intelligent automatisk funktion på et mere konventionelt kamera, som automatiserer en række brugbare funktioner, du måske glemmer at aktivere, når du tager billeder.
Så i stedet for at aktivere HDR, når du skyder motiver med stort dynamisk toneområde, gør kameraet det for dig, hvis du ønsker det. Hero 7 Black vil også bruge multi-frame støjreduktion på scener i dårligt lys, hvis kameraet vurderer, at det er nødvendigt.
For dem der ønsker at blande sig og være kreative, vil ProTune give dig friheden til at justere ting som eksponeringskompensation, hvidbalance, ISO, skarphed og så videre. Du kan skyde raw-filer og JPEG på Hero 7 Black, og du kan skyde serieskud op til 30fps, hvis du fortæller kameraet, hvor mange billeder og over hvor lang tid, du vil fotografere.
GoPro Hero 7 Black er også den første Hero-model, der har indbygget mulighed for live-streaming. Det fungerer i øjeblikket med Facebook, men snart skulle det også virke med YouTube og andre kanaler.
GoPro Hero 7 Black anmeldelse: Byggekvalitet og betjening
- Designet minder om HERO6
- Vandtæt ned til 10m/33ft
- Forbedret brugerflade med portræt-orientering
GoPro Hero 7 Black byder på samme slags hårdføre gummibeklædte hus som Hero6 Black, selvom kameraets sider nu er lige så glatte som fronten, hvor de før var rillede. Det betyder også, at det tidligere look i to toner nu er væk, men da du nok har kameraet i en slags case, gør det stort set ingen forskel ved brug.
Byggekvaliteten på Hero 7 Black føles lige så solid som Hero6 Black. De to døre til batteri/kort og USB/HDMI indgangene kan være lidt besværlige at åbne, men designet er nødvendigt for at sikre, at kameraet er vandtæt. Uden et ekstra hus kan kameraet klare 10 meter under vandet (præcis som før), selvom du kan gå endnu dybere med det valgfrie Super Suit.
En lille plastikramme der vikler sig omkring GoPro Hero7 Black og klipses på plads følger med i æsken, og denne kan monteres på en stander, som holder kameraet på plads, og det kan bruges på hjelme, cykelstyr og meget andet. Førstegangsbrugere af Hero 7 Black vil måske synes, at det er lidt besværligt, men det er nødvendigt, at det er stramt, så det hele holdes på plads, når udstyret bruges i de forventede forhold, men du lærer hurtigt, hvor grov du skal være ved det.
Hvis du tænder Hero7 Black, kan du hurtigt se, hvor meget GoPro har ændret. Brugerfladen er ændret, og nøgleinformationer som frekvens og opløsning fylder nu mindre på skærmen, og grønne ikoner viser batterilevetid og ledig hukommelse på kortet, hvilket er lettere at se på klare motiver, end de tidligere hvide ikoner.
Hero 7 Black minder også mere om en smartphone, når man betjener den, da simple retningsbestemte swipes giver adgang til forskellige programmer, lagrede optagelser og mere. Du kan stadig skifte mellem optagefunktioner ved at trykke på Mode-knappen på siden, man du kan også gøre det med et swipe.
Brugerfladen på Hero 7 Black tilpasser sig nu også til lodret orientering, når du vender kameraet på den måde, hvilket gør det lettere at betjene. Du kan slå funktionen fra, hvis du tror, det vil være mere til gene end gavn, men det virker ikke til at være så følsomt, at det er nødvendigt for almindelige brugere.
Touchskærmen på Hero 7 Black er 2 tommer som tidligere, og generelt er den responsiv, men nogle gange fangede den ikke berøringer, og på så lille en skærm kan det være irriterende at trykke på samme funktion flere gange.
Stemmestyringen er stort set uændret fra tidligere, selvom du nu kan sige "GoPro Capture", og kameraet vil optage video eller tage et billede afhængigt af hvilket program, du bruger. Kameraet vil endda belønne dig med et Hi-light, hvis du siger "That was sick", men hvis du ikke er teenager, kan du bare sige "GoPro Hi-light" for at opnå det samme.
Hero 7 Black responderer generelt fint til en række stemmekommandoer, selvom - som du måske kan forestille dig - det stadig ikke er 100% pålideligt, og nogle gange skal de gentages et par gange. Det ville være godt at kunne tilføje sine egne kommandoer, hvilket er et område, hvor Hero 7 Black kan udvikle sig, selvom størstedelen af de vigtigste funktioner allerede er dækket.
Current page: Funktioner, byggekvalitet og betjening
Næste side Videokvalitet, redigering og apps