Anmeldelse: Doro 8080

En vaskeægte senior-smartphone

Doro 8080
Bild: TechRadar
(Image: © TechRadar)

TechRadar Konklusion

Doro 8080 er for svenskerne en flagskibstelefon, som dog qua sin pris og indmad passer bedre ind i budgetsegmentet af Android-telefoner. Her klarer den sig ganske godt, og med tanke på målgruppen – seniorer – giver den gode muligheder for at håndtere mulighederne i en smartphone.

For

  • +

    Fin batterilevetid

  • +

    Pænt design og tryghedsknap

  • +

    Enkle genveje

Imod

  • -

    Lidt plastikagtig

  • -

    Ikke den hurtigste processor

  • -

    Middelmådigt kamera

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Den svenske virksomhed Doro har eksisteret siden 1974. I 90’erne var de blandt andet kendt for sine telefonsvarere med slogannet ”Doro – passer altid din telefon”.

De senere år har de også bevæget sig ind på mobilmarkedet, og primært fokuseret på telefoner til seniorer. Ligesom i 90’erne laver de reklamefilm for sine produkter. Slogannet i Sverige lyder, at Doro laver ”enkle og logiske produkter”. 

Netop det enkle har da også betydet meget for deres mobiltelefoner, som tidligere har skåret ind til benet og kun haft de mest basale funktioner. Med overgangen til smartphones har de forsøgt at kombinere det bedste fra to verdener i et letanvendelig smartphone, som seniorne også kan finde ud af at bruge.

Doro

Doro (Image credit: Doro)

Ifølge Doro selv er deres telefoner ”smarte og let anvendelige” med ”mange eller få funktioner” alt afhængig af modellen. Alle er de dog tilpasset ”seniorens behov og forudsætninger” hvilket betyder ekstra tydelig lyd, store knapper og god kontrast på skærmen. 

Så hvad gør Doro 8080 så speciel? Er der et marked for den? Hvordan passer den til ”seniorers behov og forudsætninger” i forhold til almindelige smartphones? 

Vi har testet Doro 8080, for at se om den holder hvad den lover.

TechRadar

TechRadar (Image credit: Future)

Pris og specifikationer

Til at begynde med kunne Doro 8080 alene købes fra Doros egen hjemmeside, men forhandles nu hos flere større forhandlere af mobiltelefoner – Elgiganten, Power og lignende. 

Telefonen har en vejledende pris op 2.899 kroner, hvilket placerer den i toppen af deres eget sortiment. Sammenligner vi med konkurrenterne, er der dog tale om en telefon i budgetsegmentet.

Hvad angår specifikationerne er den udstyret med en skærm på 5.7 tommer, en ikke specielt imponerende Qualcomm SDM439-processor, 3GB RAM, 32GB lagerplads samt et port til Micro-SD-kort på op til 128GB. Batteriet har en kapacitet på 3.200mAh.

Doro 8080 findes i sort og hvid. Skærmen på 5.7 tommer er ganske udmærket. Opløsningen på hovedkameraet er på 16MP – det vender vi tilbage til.

Det mest afskrækkende er den indbyggede processor, som dog ikke skiller sig nævneværdigt ud fra andre modeller i samme prisklasse. Det samme gælder den indbyggede hukommelse på 3GB.

Umiddelbart hænger pris og specifikationer sammen. Men er du ude efter en Android-telefon i denne prisklasse, kan du finde nyere og bedre hardware, så spørgsmålet er snarere, om de særlige tilpasninger til seniorer er pengene værd. 

Doro 8080 kommer med Android 9 Pie. Det vides ikke om og i så fald hvornår telefonen opdateres til Android 10.

TechRadar

TechRadar (Image credit: Future)

Design

Doro 8080 vejer 175 gram og har en tykkelse på 9mm. Det er helt ok for en mobil i denne prisklasse. Den ligger relativt godt i hånden, men kan godt føles lidt stor, hvis man har små hænder. Bagsiden består af mat plastik. Fronten er af glas med en ramme i samme farve som bagsiden – dvs. Sort eller hvid. Kanterne brydes af en mørk kobberagtig farve. Designet er nydeligt, men den kan måske være lidt for stor for nogle og særlig være svær at håndtere med én hånd. Kameraet på bagsiden ligner noget vi har set på iPhone X og XS, men her er blot ét kamera og ikke to.

Doro

Doro (Image credit: Doro)

Lige under kameraet sidder den eneste tydelige tilpasning af hardwaren til målgruppen – en tryghedsknap. Den vender vi tilbage til.

I bunden af enheden sidder en USB-C-port. I toppen sidder en klassisk 3.5mm udgang til hovedtelefoner. I venstre side sidder volumenknapperne, samt porten til simkortet og porten til MicroSD-kortet. Power-knappen sidder i den modsatte side. Telefonen har en indbygget fingeraftrykslæser i hjem-knappen.

Skærm

Skærmen på Doro 8080 er på 5.7 tommer og har en opløsning på720 x 1440 pixels. Skærmen går ikke helt til kanten, hvilket betyder, at telefonen er større end den behøvede være. Vi havde gerne set, at de ekstra millimeter var forsvundet fra siderne, hvilket også havde gjort den bedre at holde om og chancen for at tabe den mindre.

Doro

Doro (Image credit: Doro)

Skærmen er lysstærk med gode betragtningsvinkler og det er let at se hvad der foregår, selv i sollys. Med tanke på målgruppen, er det godt at se, at telefonen her leverer varen. Selv når vi sænker lysstyrken, og tænker på batteriet, er kontrast og skarphed god. Opløsningen måtte gerne have været højere, men med tanke på prisen er det rimeligt. Farverne er klare og gode. Det er også muligt at tilpasse lysstyrken i forhold til udefrakommende lys, ligesom det er muligt at aktivere natfarver, som skruer ned for de blå toner.

Johan Winsborn
Freelance writer

Johan Winsborn är galen i musik och allt som låter. Därför skriver han gärna om hörlurar, högtalare och skivspelare. Som något av en nörd har han också en förkärlek för datorer, smartphones och i stort sett alla prylar som gör det digitala livet lite, lite roligare att leva.