Anmeldelse: Denon AH-C830NCW

Denon AH-C830NCW går all-in på lydkvalitet.

Denon AH-C830NCW
(Image: © Denon)

TechRadar Konklusion

Hvis det eneste, du er bekymret for, er lydkvaliteten, er du godt dækket ind med Denons første ægte trådløse høretelefoner. Et kig på specifikationsbladet afslører dog et par udfordringer

For

  • +

    Velafbalanceret, behagelig og overbevisende lyd

  • +

    God kvalitet og finish

  • +

    Lette og komfortable

Imod

  • -

    Begrænsede kontrolmuligheder

  • -

    Middelmådig støjreducering

  • -

    Batterilevetid på det jævne

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

Det er sent, at Denon har besluttet sig for at komme ind på markedet for ægte trådløse høretelefoner. Det er virkelig et næsten mættet markede. Men Denon lykkes med at levere der, hvor det virkeligt betyder noget: Lyden er fremragende - uanset, hvad du lytter til. 

AH-C830NCW har heldigvis lydmæssigt talent til at skille sig ud fra den (enorme) mængde, selv om de ligner endnu et par AirPods-rivaler på stilke. Ikke alene er bygge- og forarbejdningsstandarden langt op til den standard, som alle forventer af Denon, men lyden - afbalanceret, velafbalanceret, energisk og detaljeret - er ekstremt veltilrettelagt. Der er ikke mange konkurrenter, der kan måle sig med Denons første trådløse øretelefoner med hensyn til lydpræstationer.

Den virkeligt gode lyd og byggekvliateten er så næsten også de eneste, som får AH-C830NCW til at skille sig ud i mængden. Der følger ingen kontrol-app med her, og derfor er der ingen mulighed for at rode med EQ-niveauer, ændre intensiteten af støjreduktion, opdatere firmware eller noget lignende. Der er ingen stemmestyring. Og det må siges, at touch-kontrollerne er begrænsede i deres funktionalitet. Musikelskere, der gerne vil have fuld kontrol over deres øretelefoner, vil nok blive lidt frustrerede her.

a closeup of the denon ah-c830nwc true wireless earbuds

Denon AH-C830NCW (Image credit: TechRadar)

Pris og tilgængelighed

  • Ude nu
  • Fås fra 1.199 kroner

Denon AH-C830NCW blev lanceret i november sidste år er til salg nu for cirka 1.199 kroner. 

Da det er ægte trådløse øretelefoner, vi taler om, så det er bestemt ikke de eneste, du kan finde i det prisleje. Alle fra Sony til Sennheiser, Jabra, Beats og Apple kan være med på dette prisniveau, så konkurrencen er hård.

the denon true wireless earbuds in their charging case

Denon AH-C830NCW i ladeetuiet (Image credit: TechRadar)

Design og funktioner

  • Fås i skinnende sort eller skinnende hvid
  • Der er nogle mangler i specifikationerne 
  • God batterilevetid 

Som med stort set alle produkter, der nogensinde har båret mærket "Denon", kan du forvente en god kvalitet og flotte detaljer. Der er tale om øretelefoner, der er bygget at holde - så længe den glatte, skinnende finish ikke får dig til at tabe dem, når du fisker dem op af deres opladningsetui. Med 5,3 g pr. stk. er de ret lette. Kombinationen af omhyggeligt ergonomisk design og et udvalg af silikone-ørepropper i forskellige størrelser betyder, at de sidder godt og er behagelige at have i ørerne. 

Denon har endda formået at give et lillebitte strejf af unikt design til "stilken"- det slutter i en vinkel og er beklædt med et sølvfarve, der skaber noget kontrast.  

Der er indbygget berøringsfølsomme knapper i hver af ørepropperne - men du får ikke et væld af funktioner. "Afspil/pause", "spring frem/tilbage", støjdæmpning tændt/slukket/lyd fra omgivelserne" og "besvarer/afslut opkald" er det hele - der er ingen mulighed for at justere lydstyrken eller bruge en stemmeassistent, fordi Denon-øretelefonerne simpelthen ikke har stemmestyring. Og når vi nu nævner ting, som AH-C830NCW kan vi også føje en app til listen (og dermed er der hverken EQ- eller justering af aktiv støjdæmpning) til listen.

Den aktive støjreduktion håndteres et par mikrofoner i hver øresnegl, mens opkaldskvaliteten håndteres af yderligere tre mikrofoner. Trådløs forbindelse er via Bluetooth 5, og codec-understøttelsen strækker sig til SBC og AAC - det betyder, at der ikke er understøttelse af hi-res audio. Lyden leveres til dine ører af et par ovale (11 mm x 10 mm) dynamiske full range drivere. 

Batterilevetiden er respektabel, men næppe klasseledende, fem timer fra øretelefonerne (med støjreduktion aktiveret) eller seks (med støjreducering slået fra) - der er yderligere fire fulde opladninger i etuiet. Selve etuiet skal oplades via USB-C, da der ikke er understøttelse for trådløs opladning.

Denon AH-C830NCW

Denon AH-C830NCW lukket ladeetui (Image credit: Denon)

Audio performance

  • Overbevisende, naturlig lyd 
  • Rimelig effektiv støjreduktion 
  • Dynamisk og velafbalanceret

Da der ikke er nogen mulighed for at justere EQ-indstillingerne, hviler hele presset for at skabe den gode lyd på producenten. Heldigvis synes vi, at Denon har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at skabe en naturlig, afbalanceret, fyldig og sammenhængende lyd.

Der er en meget behagelig lethed i den måde, som høretelefonerne præsenterer musik på - og det gælder alle slags musik. Fra Animal Collectives My Girls til Warren Zevons Piano Fighter eller The Rite of Spring af Stravinsky/New York Philharmonic/Zubin Mehta leverer Denon-øretelefonerne hele tiden detaljeret og fyldig lyd.  

De lever præcist på de lavfrekvente lyde, uden at det går ud over det rytmiske udtryk, og de leverer et overbevisende og højt niveau af detaljer. Bassen kunne dog godt være en smule dybere. Øretelefonerne giver også god plads til vokalen i mellemtonen, som føles fint i fokus. Diskanten rammer, hvor den skal, så den aldrig lyder hård, men alligevel trækker detaljer frem i lydbilledet. Det lykkes faktisk hele tiden at få det bedste frem i musikken, og det må siges at være en flot bedrift. 

AH-C830NCW udtrykker også dynamiske variationer godt (de store skift og også de mere mindre harmoniske variationer), og de gør også et rigtig godt stykke arbejde med et bredt lydbillede. Selv de dyreste øretelefoner har svært ved at levere et detaljeret og bredt lydbillede, når der er tale om et stykke musik fra et  symfoniorkester, men med Denons øretelefoner fungerer dette virkelig godt, og du kan nærmest høre, hvor hvert enkelt instrument befinder sig i lydbilledet.   

Den aktive støjreduktion er til gengæld ikke overvældende. AH-C830NCW gør ok stykke arbejde, men du behøver ikke at bruge ret meget mere for at købe et par øretelefoner, der virkelig formår at lukke verden ude. Så hvis du håber på støjdæmpning på Bose-niveau, vil du blive skuffet. 

Skal du købe AH-C830NWC?

the denon ah-c830nwc true wireless earbuds in black

Denon AH-C830NCW (Image credit: TechRadar)

Køb dem, hvis...

Du vil have den bedste lyd for pengene
Denons ørepropper leverer virkelig god lyd, der fanger det bedste i musikken - uanset genre. 

Du kan lide, når det skinner
AH-C830NCW er så blanke og skinnende, at de faktisk er lidt glatte imellem hænderne. 

Du vil slippe for at pille ved EQ-indstillingerne
Du får den lyd, du får. Uden app er der ingen mulighed for at justere på lyden. Heldigvis har Denon AH-C830NCW ramt den lige i r...

Køb dem ikke, hvis...

Du vil have klasseledende støjreducering
Støjreduceringen er ok, uden at være prangende. Ligesom musikken kan du tænde eller slukke, men du kan ikke justere niveauet af støjreducering. 

Du vil have total kontrol med indstillingerne
Næ, den går ikke. Uden app er der ingen adgang til EQ eller nogle af de andre finesser, som du finder hos virkeligt mange ørepropper i dag.

Du vil have ørerensende bas
Bassen lyder fint og har også præcis slagkraft, men den er hverken dyb eller kraftig nok til at ryste skidtet ud af din øregang. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra