Anmeldelse: Canon EOS M50

Let at bruge, men du må gå på kompromis med noget

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Ydeevne

  • Anstændig serieskudhastighed
  • Stor og klar elektronisk søger
  • Batterilevetiden kunne være bedre

Takket været den nye DIGIC 8-billedprocessor kan EOS M50 skyde op til 10fps i Single autofokus-indstillingen, og ønsker du at følge motivet med Continuous autofokus, falder hastigheden til 7,4fps, hvilket stadig er meget stærkt. Det nye kamera klarer sig faktisk bedre end EOS M5 på denne front.

Den elektroniske søger på M50 er også meget god – opdateringsfrekvensen giver et flydende billede, mens den anstændige forstørrelse betyder, at det ikke føles trangt. Som vi har oplevet med andre Canon-kameraer – både kompaktkameraer og DSLR'er – fungerer brugerfladen på touchskærmen bagpå rigtig godt. Den reagerer hurtigt, det er nemt at bladre gennem billederne, og det er let at trykke for at sætte fokuspunktet.

Det indbyggede billedstabiliseringssystem på det medfølgende 15-45mm objektiv fungerer godt (Canon bruger ikke billedstabilisering i kamerahuset), selvom vi vil anbefale at indstille kameraet på automatisk ISO, eller at hæve ISO'en manuelt i dårligt lys, så man reducerer risikoen for rystelser. Den maksimale blænde på f/6.3 i den lange ende af zoomen er en anelse langsommere end flere konkurrenter, hvilket betyder, at der vil være en øget risiko for rystelser, da længere lukketider er nødvendige for at opnå god eksponering.

Batterilevetiden på EOS M50 er en smule skuffende. Batteriet klarer kun 235 skud, så du får nok brug for at købe et ekstra batteri, hvis du har planer om at skyde i længere perioder.

Billedkvalitet

  • Godt detaljeniveau
  • God styring af støj
  • Godt eksponeringsspillerum kan redde detaljer

APS-C sensoren på 24,2MP i hjertet af EOS M50 giver rene og sprøde billeder. Du bør ikke have problemer med at producere anstændige A3+-print af billederne, du tager med kameraet, og du bør være i stand til at skære ret meget væk, hvis det er nødvendigt, takket være den tætpakkede sensor.

Sensoren leverer også rigtigt gode resultater i dårligt lys, og støjen holdes i skak selv ved højere ISO-indstillinger. Raw-filerne klarer sig godt, selv ved ISO6400 er der minimal luminansstøj og stort set ingen spor af kromastøj.

EOS M50 klarer det også godt, når det kommer til eksponeringsspillerummet. Selvom det ikke tilbyder samme frihed, som mere avancerede kameraer, når du behandler raw-filerne, men til prisen giver kameraet noget af det bedste, du kan få, og du er i stand til at redde en god portion detaljer, som ellers ville gå tabt.

Phil Hall

Phil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.