TechRadar Konklusion
Asus ZenBook Duo 14 UX482E er Asus' nyeste dual-skærm bærbar computer. Asus skal have kredit for at gør et godt stykke arbejde i forbindelse med den ekstra skærm, der ikke blot er en kuriositet, men er mere brugbar og brugerdefinerbar end nogensinde før. Nye 11-generations Intel processorer, rigeligt med RAM og et elegant design er grundstenene i denne kvalitetsbærbar, men den er bestemt ikke for alle.
For
- +
ScreenPad Plus er bedre
- +
Tyndt og let design
- +
Fremragende ydeevne
- +
Rigtig godt batteri
Imod
- -
Tastatur placeringen er akavet
- -
Nogle modeller er ikke tilgængelige på bestemte markeder
- -
ScreenPad Plus er stadig ikke for alle
Hvorfor du kan stole på TechRadar
To-minutters anmeldelse
Asus ZenBook Duo 14 UX482E, annonceret ved CES 2021, er den nyeste dual-skærms bærbar fra firmaet, der ser ud til at være opsat på at skabe grundlag for, at en ekstra skærm hører hjemme på en bærbar
Tidligere ZenBook Duo-modeller, inklusiv den gaming orienterede Asus Zephyrus Duo 15 GX550, har hintet omkring mulighederne for en ekstra skærms brugbarhed, men selvom vi værdsatte Asus' forsøg på at gøre noget andet indenfor bærbare computeres form, har den ekstra skærm på de modeller aldrig følt essentielle for oplevelsen. Med ZenBook Duo 14 UX482E håber Asus at ændre det.
Firmaet starter denne mission med at forsikre om, at det ikke føles som om, du er nødsaget til at betale mere for den ekstra skærm.
I skrivende stund er den eneste model tilgængelig i Danmark modellen med en Intel Core i7-1165G7 processor, et Nvidia MX450 grafikkort, 32 GB RAM og en 1 TB SSD harddisk. Den koster i omegnen af 16.000 kroner, men det er også en af de mest kraftfulde modeller på det internationale marked. Det er dog i nærheden af en computer i samme prisklasse, såsom en Apple Macbook Air (M1 2020) med 16 GB RAM og 1TB SSD, hvilket betyder, at man som sådan betaler mere for den ekstra skærm.
Den billigste model har en Intel Core i5-1135G7-processor, 8 GB RAM og 512 GB SSD, men er desværre ikke tilgængelig i Danmark. Forhåbentlig bliver den det på et senere tidspunkt.
Hvad den anden skærm angår, har Asus gjort et sublimt arbejde med at sikre, at det ikke resulterer i en klodset bærbar. Designet er imponerende graciøst, og ZenBook Duo 14 UX482E kan prale af den byggekvalitet, vi efterhånden er blevet vant til at forvente af Asus. Det her ligner og føles som en kvalitetsbærbar.
Den anden skærm – eller ScreenPad Plus – er den mest noterbare detalje ved designet. Den tilføjer en 12,65'' touchscreen med en 1,920 x 515 resolution under den primære 14'' 1080p skærm.
Takket være den tynde kant omkring skærmen føles det ukompliceret at bevæge sig fra den øverste til den nederste skærm. Samtidig er den også stor nok til at have vinduer såsom en email tjeneste åben.
Positioneringen af den anden skærm betyder dog, at tastaturet er blevet flyttet ned til den nederste halvdel af computeren. Dette kan sagtens anses som det mest omstridte aspekt ved ZenBook Duo 14 UX482E’ens design og tager en del tilvænningstid. Du har sandsynligvis lyst til at bruge en håndledsstøtte, når du skriver, hvilket betyder, at du er tvunget til at bruge computeren på et bord.
Ikke desto mindre har Asus gjort sig umage med at gøre ScreenPad Plus endnu mere brugbar end tidligere, hvilket understøttelsen af et stigende antal tredjeparts apps vidner om. Du har nu også muligheden for nemt at konfigurere den til at fungere med apps, der ikke har inkluderet understøttelse, og med lidt fingersnilde og justeringer kan du få den anden skærm til at opføre sig på lige præcis den måde, du vil have den til.
Takket være en række kraftfulde, moderne komponenter, er resten af ZenBook Duo 14 UX482E’ens ydeevne fremragende. Det er en Intel Evo-certificeret bærbar, så udover at være bygget med den seneste Intel Core 11-generation processor, vågner den også hurtigt fra dvaletilstand og har, i vores test, en batterilevetid på næsten 12 timer – temmelig imponerende for så kraftfuld en bærbar.
Samlet set er Asus ZenBook Duo 14 UX482E en kvalitetsbærbar, der leverer fortræffelig ydeevne og en imponerende batterilevetid. Det tynde og lette design har ikke resulteret i en klodset og uhåndterlig maskine, og til Asus’ kredit har man fortsat med at arbejde hårdt på at gøre ScreenPad Plus’en til et brugbart redskab og ikke bare en gimmick. Størstedelen af brugerne vil stadig kunne klare sig fint med en enkeltskærms bærbar, men kreative professionelle og indholds skabere kan gøre den ekstra skærm til et gedigent plus, der hjælper med at effektivisere deres arbejde.
Her er konfigurationerne på den Asus ZenBook Duo 14 UX482E, som blev tilsendt TechRadar:
CPU: 2,8GHz Intel Core i7-1165G7 (4-kerne, 12MB Cache, op til 4,7GHz med Turbo Boost)
Grafikkort: Intel Iris Xe Graphics
RAM: 32GB LPDDR4X
Skærm: 14'' FHD (1,920 x 1,080) IPS touch, 12.65'' (1,920 x 515) ScreenPad Plus
Lagerplads: 1TB SSD (PCIe, NVMe, M.2)
Udgange: 2x USB-C med Thunderbolt 4, 2 x USB-C 3,1, 1 x microSD kortlæser, combi audio jack
Forbindelse: Wi-Fi 6, Bluetooth 5.0
Kamera: HD webcam
Vægt: 1,62 kg
Størrelse: 32,40 x 22,20 x 1,69 cm; B x D x H
Pris og tilgængelighed
I Danmark findes Asus ZenBook Duo 14 UX482E primært i den dyre ende af skalaen med en Intel core i7-1165G7 processor, et Nvidia MX450 grafikkort, 32 GB RAM og en 1TB SSD harddisk og koster omkring 16.000 kroner
Det er ærgerligt, for der findes også en billigere model med en Intel Core i5-1135G7 processor, 8GB of RAM and a 512GB SSD, som helt sikkert ville være en gedigen konkurrent til en Macbook Air (M1 2020) med lignende specs.
Den dyre maskine er med sine kraftfulde komponenter et godt valg til folk, der har brug for redigere video eller andre krævende opgaver, men har man ikke disse behov, giver det ikke den store mening at bruge pengene på den. Så hvis du havde håbet på at spare penge med en billigere i5 maskine, har du desværre ikke heldet med dig.
Design
Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved Asus ZenBook Duo 14 UX482E’s design er den anden skærm, men det vender vi tilbage til om et øjeblik.
Når man først tager Asus ZenBook Duo 14 UX482E ud af sin boks, tænker man ikke umiddelbart, at der er en anden skærm indbygget. Den ligner en kvalitets Ultrabook, tynd og let, hvilket vil tilfredsstille alle, der kunne være bekymret for, at den anden skærm ville resultere i en klodset maskine.
Med dimensionerne 32,40 x 22,20 x 1,69 cm og en vægt på 1,62kg er dette en 14'' bærbær, du nemt kan bære rundt på. Den har et børstet metal finish, som man har set det på andre ZenBook modeller – og endnu engang fører det til en bærbar, der både føles solid og af god kvalitet.
Med hensyn til forbindelse tilbyder Asus ZenBook Duo 14 UX482E et udmærket udvalg af indgange for en maskine, hvis primære fokus er produktivitet. På venstre side sidder der to USB-C indgange, som man kan bruge til at oplade computeren med, og en helstørrelse HDMI indgang. På højre side er der en USB-A indgang, audio jack og en microSD kort indgang. Sidstnævnte er en velkommen tilføjelse, og vil være særdeles brugbar for digitale kreative brugere.
Det unikke design på Asus ZenBook Duo 14 UX482E åbenbarer sig dog først, når man åbner den.
Den anden skærm, kendt som ScreenPad Plus, befinder sig umiddelbart under den primære skærm. Det er en 12,65'' touchscreen med en 1,920 x 515 resolution og understøttelse af en stylus. Desværre er en stylus ikke inkluderet.
IPS panellet er lyst og pulserende, og det betyder, at den anden skærm ikke føles som en ligegyldighed. ScreenPad'en på tidligere ZenBook Duo-modeller var ikke ligeså pulserende og lyse som hovedskærmen, men der er heldigvis ingen visuelle diskrepanser på denne model.
Da ScreenPad Plus'en sidder lige under hovedskærmen, betyder det, at tastaturet igen er bragt frem til bunden af den nedre halvdel af computeren. Det tager noget tid at blive vant til, og mere umiddelbart betyder det, at der ikke er plads til at hvile ens håndled på computeren, mens man skriver. På traditionelle bærbare kan man bruge computerens krop umiddelbart under tastaturet.
Tastaturet har to ekstra knapper over touchpadden, der relaterer til ScreenPad Plus’en. Den første udskifter hurtigt indholdet mellem hovedskærmen og den anden skærm. Det kan være brugbart, hvis du vil bringe et åbent vindue fra hovedskærmen til ScreenPad Plus skærmen. Et enkelt tryk på knappen gør dette, og sørger samtidig for, at vinduet tilpasser sig den mindre skærms dimensioner.
Den anden knap deaktiverer ScreenPad Plus skærmen, hvilket kan være brugbart, hvis du vil spare på batteriet. Hvis du ikke bruger den anden skærm og ikke vil distraheres af den (eller komme til at trykke på den ved et uheld), kan det også være smart.
Ligesom med tidligere ZenBook Duo-modeller er touchpaddens placering rykket fra sin traditionelle placering centralt under tastaturet, til en placering i højre side. Det kræver noget tilvænning, og særligt for venstrehåndede vil det være en udfordring. Selve touchpadden er også højere og smallere end dem, man finder på din standard bærbar, hvilket begrænser bevægelsesfriheden en del.
Du kan dog prikke med tre fingre på ScreenPad Plus’en, for på den måde at gøre den til én stor touchpad, hvilket giver dig betydeligt mere frihed, når du skal bruge computeren.
Når det så er sagt, vil langt de fleste dog ende med at bruge en ekstern mus, hvilket igen betyder, at Asus ZenBook Duo 14 UX482E føles som en computer, der er bedst at bruge på et bord.
En temmelig smart detalje når du åbner computeren, er, at ScreenPad Plus skærmen løfter sig en lille smule på sin ’ErgoLift’ hængsel. Det gør ikke blot den anden skærm mere komfortabel at kigge på, men åbner også for bedre luftstrømning (Asus påstår en stigning på 49%), hvilket giver de kraftfulde komponenter på indersiden en bedre chance for at forblive kølige.
To blæsere inde i computeren gør sit bedste for at holde varmen skansen, og bør gøre sit til, at computeren ikke overopheder, ligegyldigt hvor meget du presser den.
Hovedskærmen er en 14'' 1080p IPS touchskærm. Kanterne omkring skærmen er behageligt tynde, og Asus hævder en skærm-til-krop ratio på 93%. Det giver bærbaren et moderne look, og holder størrelsen nede.
Alt i alt er designet på Asus ZenBook Duo 14 UX482E en af deres primære salgsargumenter, men der er ingen tvivl om, at nogle aspekter ved designet vil skabe splittelse blandt brugerne.
Sådan klarede Asus ZenBook Duo 14 UX482E i vores tests:
Cinebench R20 CPU: 1,746 point
3DMark Time Spy: 1,740; Fire Strike: 4,824; Night Raid: 15,062
GeekBench 5: 1,485 (enkelt-kerne); 5,153 (multi-kerne)
PCMark 10 (Hjemme Test): 5,016 point
PCMark 10 Batterilevetid: 10 timer 44 minutter
Batterilevetid (TechRadar film test): 11 timer 50 minutter
Ydeevne
Asus ZenBook Duo 14 UX482E er Intel Evo-certificeret, hvilket betyder, den skal tilbyde et sæt specifikke features. Som med Project Athena og Ultrabooks før den, fremhæver Intel Evo bærbare computere, der kommer med kvalitets komponenter og features; pointen er at køber du en Intel Evo bærbar, så er du garanteret et vist niveau af ydeevne.
Derfor indeholder Asus ZenBook Duo 14 UX482E en 11-generations Intel Core processor (man kan vælge mellem en Intel Core i7-1165G eller Intel Core i5-1135G7), Intel Iris X graphics og Thunderbolt 4 forbindelse.
Intel Evo bærbare påkræves også at have tynde kanter rundtom skærmen, Wi-Fi 6, tilbyde over 9 timers batterilevetid og vågne fra dvaletilstand på under ét sekund.
Intel tager Evo mærkatet meget seriøst som et kvalitetsstempel for deres bærbare, og det lader til, at Asus respekterer det. Som vi tidligere har snakket om i design sektionen af anmeldelsen, føles og ser Asus ZenBook Duo 14 UX482E som en kvalitetsbærbar, og de gode nyheder er, at dens ydeevne også kan hamle op med dens suveræne bygningskvalitet. Windows 10 booter hurtigt op, og det kører også virkelig glat.
I vores tid med computeren har vi åbnet adskillige apps på samme tid, lavet en masse internet-browsing og af hel del medie-streaming – igennem det hele klarede computeren det forrygende.
Blæserne larmede dog mærkbart. Et dobbelt-blæser design til at holde komponenterne kølige, kombineret med en krop der åbner op for at tilføje bedre nedkøling gør, at computeren kan blive ret højlydt. Nedkølingssystemet gør dog, at computeren kan fungere med højintenst arbejde i lange perioder af tid, uden den går mærkbart ned i ydeevne.
Så for at få en vedvarende ydeevne med Asus ZenBook Duo 14 UX482E, må du altså tage til takke med blæsernes støj.
Hvad angår den anden skærm har Asus lagt meget arbejde i at sikre, det er en brugbar tilføjelse. Bedre integration med apps som Photoshop og Lightroom gør det til et ganske fint redskab, hvis du regelmæssigt bruger de programmer.
Det har også fået en overhalet brugerflade i form af ScreenXpert 2 softwaren. En menu løber langt den venstre side af skærmen, for på den måde at give dig hurtig adgang til indstillinger og redskaber, og den generelle konfigurering er steget markant, så det er blevet nemmere at tilpasse ScreenPad Plus’en til den måde, du ønsker.
Asus har fortalt os, at de arbejder sammen med flere skabere af tredjeparts apps, så man kan se frem til yderligere understøttelse til ScreenPad Plus. Dette, parret med konfigurationen, er essentielle dele af at sikre, at den anden skærm på Asus ZenBook Duo 14 UX482E’en forbedre brugeroplevelsen.
Asus ZenBook Duo 14 UX482E’s anden skærm er mere end blot en gimmick. Vi har tidligere været tvivlsomme om dens brugbarhed, men ret skal være ret, og Asus har lykkedes med at gøre det til et fremragende redskab, særligt når man bruger de kreative apps.
Der er dog én ting, der fortsat irriterer. Til tider kan vinduer ende med at strække sig på uønskede måder hen over den nederste skærm, for på den måde at skjule knapper og links. Det er frusterende.
Opsummeringen er dog, at Asus ZenBook Duo 14 UX482E tilbyder en fremragende all-round bærbar oplevelse. Windows 10 er hurtigt og responsivt, kreative apps nyder godt af de ekstra hestekræfter denne nye model tilbyder, og ScreenPad Plus’en er blevet et endnu mere imponerende stykke værktøj. Hvis Asus fortsætter med at bringe nye app-skabere ind og understøtte dem med den anden skærm, kunne det ende med at blive et decideret salgsargument. Som det ser ud nu, kan regulære brugere dog have svært ved at se appellen ved den ekstra skærm.
Batterilevetid
En af de vigtigste overvejelser, når folk leder efter en ny bærbar, er dens batterilevetid. Forbrugere forventer længere og længere tid mellem hver opladning, hvilket kan være en udfordring, når de også forventer forbedret ydeevne.
For at kunne bære Intel Evo mærkatet, skal Asus ZenBook Duo 14 UX482E kunne levere en batterilevetid på mindst ni timer, hvilket den klarer med relativ lethed.
I vores batteri test, hvor vi afspillede en video i et loop på 50% lysstyrke, klarede Asus ZenBook Duo 14 UX482E’en imponerende 11 timer og 50 minutter.
Kraften og den ekstra skærm taget i betragtning, er det en fremragende bedrift, der langt overstiger tidligere dual-skærms bærbare som Asus ZenBook Pro Duo UX581, der kun formåede fem timer.
På baggrund af PCMark 10 testen, der replikerer dagligdagsbrug af computere, klarede Asus ZenBook Duo 14 UX482E imponerende 10 timer og 44 minutter. Det er en betydelig forbedring over Asus Zenbook Pro Duo UX581’s forbløffende ringe score på kun 2 en halv time i en lignende PCMark 8 batteri test.
Ovenstående tal viser med al tydelighed, at Asus har gjort et fremragende stykke arbejde med at forbedre batterilevetiden på sin dual-skærms bærbare, og det har bestemt hjulpet med inklusionen af Intels mere effektive 11-generations mobile processorer.
Det er også værd at notere, at vi foretog alle batterilevetid testene med den ekstra skærm tændt – så du behøver ikke bekymre dig om at ofre batterilevetid på grund af den ekstra skærm.
I vores dagligdagsbrug af Asus ZenBook Duo 14 UX482E’en klarede den fornemt at holde på batteriet gennem hele dagen. Så medmindre du laver noget tungt videoredigeringsarbejde eller lignende, burde denne bærbar gladeligt holde batteri hele dagen uden de store problemer. For så kraftfuld en dobbelt-skærms bærbar er det intet mindre end imponerende.
Køb den hvis...
En skærm ikke er nok
Den primære grund til at købe Asus ZenBook Duo 14 UX482E er dens ekstra skærm. Hvis du bruger meget tid med din bærbar, men synes, at pladsen på skærmen føles for trang, vil du elske denne maskine.
Du vil have en kraftfuld bærbar til at skabe indhold
Indholdsskabere vil elske Asus ZenBook Duo 14 UX482E’s ydeevne, den smukke skærm og den ekstra skærm, der kan bruges til at viser Photoshop og andre apps.
Du vil have en arbejdsstation, der ikke behøver tilsluttes strøm
Asus ZenBook Duo 14 UX482Es fremragende batterilevetid, kombineret med dens kraftfulde ydeevne, kunne vise sig at være en sand nytænkning.
Køb den ikke hvis...
En skærm er nok
For størstedelen vil en traditionel bærbar med en enkelt skærm være tilstrækkelig. Hvis du aldrig har haft brug for en ekstra skærm, har du ikke brug for at købe en Asus ZenBook Duo 14 UX482E.
Du vil have en bærbar, du kan sidde med i sofaen
Vil du have en bærbar, du kan bruge komfortabelt i dit skød? Så er dette ikke den rette maskine for dig. Placeringen på tastaturet gør, at denne bærbar er bedre egnet til at bruge ved et bord med en separat støtte til håndleddet.
Du vil spille spil
På trods af de kraftfulde komponenter, er dette ikke en gaming bærbar. Hvis du kan lide idéen om to skærme og vil have en dedikeret gaming maskine, bør du tjekke Asus’ Zephyrus Duo 15 ud i stedet.
- Her er de bedste bærbare computere i 2021
Australian Beach Volleyball Tour live stream: How to watch bronze and gold medal matches online for free, finals, start time
Wales vs Fiji live stream: how to watch 2024 rugby union Autumn International online from anywhere
Ireland vs New Zealand live stream: how to watch 2024 rugby union Autumn International online from anywhere, team news