Anmeldelse: Apple MacBook Air

Slankere, lettere og ser bedre ud

Apple MacBook Air (2018)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Benchmark-resultater

Sådan klarede MacBook Air (2018) sig i vores samling af benchmark-tests:

Cinebench CPU: 279 point; Grafik: 35,13 fps
Geekbench 4 Single-Core: 4.247; Multi-Core: 7.832
TechRadar Batteritest: 10 timer og 30 minutter  

Da den oprindelige MacBook Air blev lanceret i 2008, vandt den megen hæder på grund af sit slanke og lette design, selvom mange anmeldere havde betænkeligheder ved enhedens knap så imponerende ydeevne sammenlignet med andre (større, men billigere) laptops. Mange mente, at MacBook Air’s slanke design betød, at Apple var nødt til at bruge mindre kraftfulde komponenter, hvilket dog er noget som er blevet forbedret i senere udgaver. 

Vi ville gerne have kunnet sige, at tingene her 10 år efter har ændret sig, men desværre.

Selv om MacBook Air er forsynet med 8GB 2.133MHz LPDDR3 RAM, som kan konfigureres til 16GB, samt et hurtigt solid state-drev, så ligger processor-kraften stadigvæk i den lave ende med en dual-core Intel Core i5-8210Y-processor.

Denne 1,6GHz, dual-core Intel Core i5 kan Turbo Booste op til 3,6GHz, med 4MB L3-cache, og selv om det er fint til de fleste dagligdags opgaver, så er den ikke lige så hurtig som nogle af de quad-core processorer, man finder i konkurrerende laptops i dette prisleje, som for eksempel Dell XPS 13. Til mere krævende opgaver, såsom at køre flere programmer samtidigt, så klarer Apple MacBook Air (2018) sig ikke lige så godt som andre laptops i denne prisklasse.

Det er også værd at gentage, at den kraftigere 13” MacBook Pro ikke er voldsomt meget dyrere, men har nogle mere effektive komponenter. Hvis du vil have en MacBook til at klare tunge og krævende opgaver, så vil vi anbefale, at du vælger en Pro.

Den nye Apple MacBook Air kommer med macOS 10.14 Mojave præ-installeret, og det fungerer overordnet set ganske glimrende med de lavere specifikationer på Air-modellen (Apple’s operativsystem er skræddersyet til hardwaren, til forskel fra Windows 10, der har en mere ‘one size fits all’-tilgang, hvilket gør den mere forslugen i forhold til strøm).

Det kører dog ikke helt så kvikt, som vi er vant til på kraftigere Mac-computere. En gang imellem føltes det som om MacBook Air kørte langsommere, og var et par sekunder længere om at åbne programmer og reagere på instruktioner, mens vi brugte den, især når vi havde flere programmer kørende samtidigt.

Selvom valget af en dual-core Intel Core i5-processor er en smule skuffende, så har MacBook Air et nyt trick oppe i ærmet til at imødegå problemet i form af Apple’s egen T2 sikkerheds-chip, der arbejder sammen med hovedprocessoren og tager sig af bestemte opgaver.

Den vil hovedsageligt (som navnet antyder) tage sig af forskellige sikkerheds-foranstaltniner, så den håndterer dine fingeraftryk, når du bruge Touch ID, såvel som en SSD-controller med simultan datakryptering for at holde et højt sikkerhedsniveau. Den er også med til at drive den stereo-effekt, som vi nævnte tidligere, såvel som at holde ‘Hey Siri’-funktionen kørende konstant – hvilket er noget nyt for en MacBook Air, og som giver mulighed for at bruge sin stemme til at styre computeren med.

Den særlige T2-chip er også specialiseret i HEVC video-kodning, hvilket betyder, at det kører 30 gange hurtigere end enheder uden denne chip. Selv om MacBook Air ikke er en laptop, som vi (eller Apple) ville anbefale til professionel video-redigering og kodning, er det en nyttig funktion for dem, som kan lide at arbejde med sine egne video-optagelser. Ved at tage nogle af disse opgaver fra Intel-processoren, giver det CPU’en mere luft til at holde andre opgaver kørende så godt som muligt.

I vore tests, oplevede vi, at MacBook Air (2018) leverede lidt blandede præstationer. Det vil sige, at enheden klarede sig fint – omend ikke overvældende imponerende – med de fleste opgaver, vi udsatte den for, men fik til gengæld problemer, når vi bad den om at klare mange opgaver samtidigt.

Vore benchmark-resultater viser, at hardwaren i MacBook Air er bagud i forhold til konkurrenterne. Når den er oppe imod en ældre 12” MacBook, viser Cinebench-testen nogenlunde de samme resultater, med 264 point i forhold til 279 for MacBook Air (2018). Geekbench 4-resultaterne viser en tilsvarende beskeden forbedring, hvor vores 12” MacBook scorer 3.879 single-core og 7.072 multi-core, sammenlignet med MacBook Air (2018)’s henholdsvis 4.247 og 7.832, det er altså ikke voldsomt meget bedre for den nyere MacBook Air.

Når man sammenligner disse resultater med MacBook Pro (2018) 13” med Touch Bar, en 2.7GHz Intel Core i7-8559U quad-core processor og 16GB RAM, er forskellen meget større med 669 point for Cinebench og Geekbench 4-resultater på 5.320 for single-core og 18.135 for multi-core.

Det giver en klar fordel til MacBook Pro, selvom det er værd at notere, at resultaterne gælder en model, som koster omkring 17.000 kroner, hvilket er en del mere end MacBook Air (2018).

Benchmark-resultater fortæller kun en del af sandheden, men de giver under alle omstændigheder en idé om, hvor MacBook Air (2018) befinder sig i MacBook-hierarkiet: en anelse flere kræfter end 2017-udgaven af 12” MacBook , men en hel del færre end MacBook Pro.

Vi bør også nævne, at under vores anmeldelse udsendte Apple en opdatering af macOS 10.14.1 operativsystemet specifikt til MacBook Air (2018), som var beregnet til at forbedre stabiliteten og pålideligheden af den nye laptop.

Da vi oprindeligt indstillede MacBook Air kunne vi ikke få kontakt med den, mens den koblede til et WiFi-netværk, men når vi havde genstartet den, skete det ikke igen. Vi har installeret opdateringen og indtil videre har vi ikke oplevet yderligere problemer.

Vi kørte også vore tests med opdateringen installeret og fik små forbedringer i alle resultater. De nye resultater med opdateringen installeret, er dem du kan se i denne anmeldelse.

Batteritid 

Apple angiver Apple MacBook Air (2018) til at kunne klare 12 timers lokal videoafspilning eller 12 timers trådløs webbrug, hvilket er ganske pænt, og skulle kunne få dig igennem en hel dags brug, uden at du vil være nødt til at lade den op i løbet af dagen.

Retina-skærmen med sin høje opløsning gør, at batteriet drænes en anelse hurtigere end tidligere modeller, selv om Apple’s beslutning om at vælge en dual-core processor med færre kræfter betyder, at Apple MacBook Air (2018) har en af de længste batteritider, som man finder i en MacBook.

Enhver anden Retina MacBook er opgivet til 10 timers batteritid, ifølge Apple’s egne overslag, så hvis du er en Apple-fan, der sætter en lang batteritid over alt andet, så er  Apple MacBook Air (2018) det helt rigtige valg.

I vore egne batteritests, hvor vi kører et 1080p video-loop med skærmen sat til en lysstyrke på 50%, klarede MacBook Air 10 timer og 30 minutter. Ikke helt de 12 timer, som Apple opnåede i deres egne tests, men alligevel et pænt resultat, og meget længere end deres 12” MacBook, der klarede 8 timer og 4 minutter.

Ved almindeligt dagligdags brug oplevede vi, at MacBook Air gjorde et godt stykke arbejde med at holde på batteriet, mens vi browsede på nettet, så film og brugte forskellige programmer. Det ser dog ud til at være temmelig lang tid om at lade op, hvor den brugte nogle timer på at nå op på fuld opladning, efter at batteriet var tømt fuldstændigt.

Vurdering 

Den seneste MacBook Air vil enten begejstre eller skuffe dig, afhængigt af, hvad du er ude efter i en laptop. Det er uden tvivl et fantastisk stykke elektronik, som er godt skruet sammen (som man naturligt ville forvente fra Apple), men den vil ikke passe til enhver.

Apple’s MacBook Air-serie har en stor og dedikeret følgeskare, og hvis du er fan af Apple’s letvægts laptop, vil du elske MacBook Air (2018). Den er blevet forbedret på en række nøgleområder – især den fremragende skærm – samtidigt med at den er blevet lettere og mindre end nogensinde.

Hvis du har en MacBook Air, som har nogle år på bagen, så vil denne opdatering gøre dig glad og tilfreds.

Hvis du havde håbet på en enhed med væsentligt flere kræfter end tidligere modeller – eller laptops i samme prisleje – så vil du blive skuffet. En laptop i 2018 med en dual-core processor, der kører ved 1,6GHz vil ikke blæse nogen omkuld, især ikke når man tager prisen i betragtning, hvor konkurrerende maskiner kører med hurtigere processorer med flere kerner.

Og hvis du vil have mere lagerplads, kommer du til at betale dyrt for det, med mindre du bruger en ekstern harddisk. Og du skal ikke gøre dig forhåbninger om at kunne bruge et microSD-kort til at få ekstra lagerplads – dette års MacBook Air understøtter det ikke.

I sidste ende vil MacBook Air nok ikke overbevise særligt mange af dem, der overvejer at skifte fra Windows til Mac. For den dedikerede fanskare, som har gået og ventet på en ny MacBook Air, får de den letteste og kraftigste Air der nogensinde er lavet. Og for mange mennesker vil det være mere end rigeligt.

Matt Hanson
Managing Editor, Core Tech

Matt is TechRadar's Managing Editor for Core Tech, looking after computing and mobile technology. Having written for a number of publications such as PC Plus, PC Format, T3 and Linux Format, there's no aspect of technology that Matt isn't passionate about, especially computing and PC gaming. He’s personally reviewed and used most of the laptops in our best laptops guide - and since joining TechRadar in 2014, he's reviewed over 250 laptops and computing accessories personally.