Fodbold-EM: Sådan spiller du fantasy-fodbold
Fantasy Football og EM Manager gør EURO 2020 ekstra spændende
I fredags blev dette års største sportsbegivenhed på europæisk grund sat i gang med åbningskampen ved fodbold-EM mellem Italien og Tyrkiet. Hvis du er typen, der holder af sport og spil, og ønsker at deltage i den officielle EURO 2020 Fantasy Football League eller Holdets EM Manager 2020, kan du stadig nå at være med. Selvom en samlet sejr nok er udelukket, så er der præmier at vinde hver runde, og anden runde starter først onsdag den 16. juni, så her kan du allerede være med og måske vinde. Og det er helt gratis at deltage.
De forskellige konkurrencer
Som nævnt ovenfor er der et par forskellige konkurrencer, man kan deltage i. Den mest populære variant er fantasy-fodbold. UEFA har den officielle konkurrence på sit websted, men Holdet har sin egen variant i form af EM Manager 2020. Reglerne er relativt ens, men der er stadig nogle forskelle, du kan vælge at stifte bekendtskab med (der kan være klogt at se på prisforskelle i det officielle UEFA-spil og Holdets spil).
Disse to Fantasy-fodbold-varianter kræver lidt større indsats og er derfor også mere givende, når du rammer rigtig med din udvælgelse af spillere, som alle andre har overset.
Fantasy-fodbold
Hvis du aldrig har spillet fantasy-fodbold før, bør du læse om, hvordan det hele fungerer. UEFA har sin egen regelside, der gennemgår det grundlæggende, det samme gælder for EM Manager 2020.
Den korte version af begge er som følger:
I fantasy-fodbold har du et budget, du kan bruge til at købe spillere, der deltager i turneringen. På denne måde opretter du et hold, som består af fodboldspillere fra flere forskellige lande. Du kan som regel højest vælge tre eller fire spillere fra samme land. Når kampene i turneringen spilles, får du point for spillere, der for eksempel scorer, er næstsidst på bolden (før et mål), afværger målchancer eller holder nullet. Under hele EM-turneringen kan du udskifte spillere, købe og sælge spillere og vælge en anfører. Spillet er delt op i runder, ligesom selve turneringen er delt op - dvs. tre runder i gruppespillet, herefter følger ottendedelsfinaler og så fremdeles. Der er dog begrænsninger, der gør, at man ikke bare stiller med et nyt hold i hver runde. Reglerne er lidt mere komplicerede, hvis du skal gøre dig fortrolig med absolut alle reglerne, men de fleste af dem er selvforklarende og forståelige.
Nu har alle holdene spillet der3es første kamp ved dette EM, så vi ved lidt mere om alle holdene. Det betyder desværre også, at 1. runde i de to fantasy-fodbold spil er afviklet, så hvis du ikke allerede har et hold, der har fået point for første runde, er sandsynligheden for en samlet sejr til dig formentlig allerede nul. MEN: både det officielle spil og Holdets spil uddeler præmier i forbindelse med hver runde, og her kan du stadig nå at være med og vinde.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Deadline for at sætte hold til anden runde er:
EURO 2020 Fantasy Football League: 16. juni 2021 kl. 15.00
EM Manager 2020: 16. juni 2021 kl. 15.00
Vi anbefaler dog, at du har dit hold på plds i god tid inded deadline.
For at få et komplet overblik over alle EM-kampe under dette års fodbold-EM kan du se på vores oversigtsartikel, der også har oplysninger om starttidspunkter, hvilke tv-kanaler kampene vises på mv. Hvis du har valgt at deltage i det officielle UEFA EURO 2020 Fantasy Football-spil, er kalenderen ovenfor praktisk. Den viser de deadlines, du skal overholde, hvis du vil foretage ændringer, skifte anfører eller købe og sælge spillere.
Hvilke spillere fra hvilke lande bør man satse på?
Dette er selve kernen i Fantasy-fodbold, og der er næsten et uendeligt antal faktorer involveret, når man beslutter, hvilke spillere der får adgang til ens hold. Det er let at begynde at inddrage mere eller mindre relevante forhold, når man beslutter sig. En ting er dog vigtigt, og det er at lægge de nationale briller på hylden og droppe sympatier eller det modsatte i forhold til fodboldspillere eller klubhold. Om du kan lide Ronaldo som person bør være underordnet - tror du, han og Portugal når langt? Hvis ja, så skal han vel på holdet, hvis han ikke er for dyr. Nu, hvor første runde er overstået, er der masser af data, der kan analyseres, vurderes og vægtes, så du får de helt rigtige spillere og dermed kan vinde enkelte runder.
En god kilde til stabile tip og de seneste nyheder er FantasyPL på Reddit. Premier League diskuteres for det meste her, men under EM bliver forummet til et mekka for alle, der spiller i UEFAs EURO 2020 Fantasy Football. Her kan du tjekke, hvem der er blevet inficeret med COVID-19, hvem der slog knæet under træning, og du kan fordybe dig i statistik, hvis du ønsker det.
Lige nu er der for eksempel usikkerhed om det belgiske hold, og der er rygter om, at Kevin De Bruyne bliver klar til den næste kamp mod Danmark (De Bruyne pådrog sig en skade på øjet og en knogle i ansigtet i Champions League-finalen mod Chelsea).
Det faktum, at Belgiens stjernespilmager måske vender tilbage inden længe, og lignende detaljer, kan være afgørende for, hvordan man sammensætter sit hold. - og for at tage et sidste staldtip: Oleksandr Zinchenko er i år opført som forsvarsspiller (og er dermed billig) i UEFAs EURO 2020 Fantasy Football, men han spiller faktisk på midtbanen på et ukrainsk hold, der godt nok tabte deres første opgør, men viste lovende takter.