Skip to main content

Anmeldelse: Cyberpunk 2077

Tilbage til fremtiden

Cyberpunk 2077
(Image: © CD Projekt Red)

Vores dom

Cyberpunk 2077 er et ambitiøst og meget fornøjeligt spil i rollespilsgenren. Det giver gode minder tilbage til Fallout og Deus Ex. Med fantastisk grafik, fordybende simulatorsystemer og gribende missions-design får du masser af værdi for pengene her, hvis du kan se henover nogle af spillets uheldige mekaniske fejltrin.

For

  • Suveræn mission-design
  • Fabelagtig realisme i ray tracing
  • Fantastisk gameplay

Imod

  • Nogle halvfærdige mekanismer
  • Mange uheldige fejl
  • Fortællingen virker komprimeret
Information om anmeldelsen

Tid spillet: 45 timer

Platform: PC

Der har været snakket om det i næsten et årti, og nu er Cyberpunk 2077 her endeligt. Det er ligeså latterligt detaljeret og fantastisk at se på som trailere antyder. 

CD Projekt Red har skabt endnu et fremragende rollespil, som man sagtens kan bruge et utal af timer på at fordybe sig i for at få alle detaljerne med. 

Det er let at anbefale, hvis du skal bruge et storladent spil i julen - især hvis du er villig til at overse de mekaniske fejl og den noget komprimerede fortælling. 

Cyberpunk 2077 pris og udgivelsesdato

  • Hvad er det? CD Projekt Reds punk agtige first-person-shooter rollespil
  • Udgivelses dato? 10. december 2020
  • Hvad kan jeg spille på? PS4 / PC / Xbox One / Stadia (kommer til PS5 og Xbox Series X | S i 2021)
  • Pris? Fra 349.-

Moonage daydream

Cyberpunk 2077

(Image credit: CD Projekt Red)
  • Missionerne er fremragende designet 
  • Gameplayet består af en simulator, der tilpasser sig på fremragende vis. 
  • Det er tilfredsstillende at få på opdagelse og at spille igen.

I Cyberpunk 2077 spiller du rollen som V, en rapkæftet lejemorder, der vil gøre hvad som helst for at blive en levende legende i Night City. Desværre betyder det også at huse den for længst afdøde Keanu Ree.. undskyld Johnny Silverhand-ånd. En afdanket og terroriserende rockstjerne, der langsomt overtager bevidstheden. 

Når du får fat i spillet, vil omfanget af Cyberpunk 2077 uden tvivl gøre dig spændt. Vi har brugt 45 timer på at komme igennem hovedparten af dets indhold og opleve tre af dets slutninger, og ifølge kortet er vi ikke i nærheden af at have set det hele. Men ingen grund til bekymring. Når det kommer til design af missioner, er CD Projekt Red branchens bedste. 

Selv de mest ligegyldige møder med fjender har en historie bag sig i Cyberpunk 2077. Det gør det bare helt fantastisk at gå på opdagelse. Du ved aldrig, hvem du møder som den næste. En burgerdate med en kriminel messias eller en djævleuddriver på det sorte marked? Selv de vilde racermissioner er sjove. Spøjse oplevelser venter de mest nysgerrige spillere, og du kan altid gå til dem på forskellige måder. 

Det er en nem måde at bruge 30+ tilfredsstillende minutter på at gemme og loade din vej gennem en kampscene til den fortsættelse, du havde forestillet dig. Selv dine valg i de små sidemissioner bliver vigtige, fordi du rent faktisk vil være sikker på et ordentligt resultat. 

De polske udviklere bruger samme magi fra Witcher til at gøre banal dialog i andre spil til levende og spændende i Cyberpunk 2077.Vi blev ved med at sige, at vi ville fokusere på hovedmissionerne, men gang på gang blev vi trukket ind i de fabelagtige sidemissioner. 

Neurochancer 

Cyberpunk 2077

(Image credit: CD Projekt Red)
  • Karaktererne kan virkelig ændre sig 
  • Det er virkelig sjovt at lege hacker
  • Fascinerende Braindance-efterforskninger mellem kampene

Rollespillet betyder bestemt noget for, hvordan det her spil tog vores hjerne som gidsel. Vores V et teknisk geni, som er godt skåret for tungebåndet. Han kan bryde ind i modstandernes systemer på afstand og inficere dem med kode, så de går i cyber-psykose og er tvunget til selvmord. 

Spillets hackerdele er meget bedre end i Watch Dogs. Du kan styre næsten alle aspekter af et miljø. Selv når der er pause i missionerne, bliver spillet ved med at være interessant. Du bliver til en slags Batman Arkham-agtig efterforsker. I braindance-efterforskningerne får du adgang til andres optagede hukommelse.  

Der er ikke så mange first-person-shooter rollespil på markedet, så det føles lidt sært at vende tilbage til genren. Især fordi  CD Projekt Red har taget det til et nyt niveau. Noget af det er givetvis overflødigt. 

Dixie Flatline

Cyberpunk 2077

(Image credit: CD Projekt Red)
  • Kampende er varierede og sjove, men føles ikke så nye som man kunne forvente
  • Noget af det virker halvfærdigt
  • Fejl kan ødelægge særlige øjeblikke

Det er langt mere dynamisk, men i forhold til kampelementerne minder Cyberpunk 2077 lidt om Fallout 4. Det er ikke vildt spændende, bortset fra de hurtige gange som hacker. Specielt våbenkampe skuffer, så det er virkelig en skam, at en del missioner bygger på det. 

I over 50 timer overvejede vi ikke behovet for mad og drikke, selvom det let fylder op i din beholdning. 'Wanted'-systemet er også overflødigt, og har ikke andet formål end at irritere dig, når du kommer til at køre en civil ned. Det er let at komme til i smalle gader med biler, der kan være svære at styre. 

Og ja, der er desværre masser af fejl. Missioner, der ikke kan gennemføres og overlays, som ikke forsvinder. Vi fik mindeværdige øjeblikke ødelagt af fejlagtige animationer  og manglende dialog. Det her dog ikke afholdt os fra at nyde det. Der skulle være en opdatering på vej, der kan rette noget af det. Men der er hundredevis af forskellige animationer, så du skal nok ikke have for høje forventninger til opdateringen. 

Hovedmissionerne er en pålidelig rygrad i Cyberpunk 2077 med fede karakterer og struktur i den ellers åbne verden. Selvom udforskningen af verden ikke kommer helt på højde med  Skyrim, er det en fornøjelig blockbuster med gennemtænkte twists, efterhånden som du dræber snipere og infiltrerer digitale bordeller. 

Plastik punk

Cyberpunk 2077

(Image credit: CD Projekt Red)
  • Johnny Silverhand er godt spillet, men i sidste ende er det ikke overbevisende 
  • Spillets temaer føles forvirrende 
  • Det både ser godt ud og kører godt på PC - lyden er også fed 

I front for birollerne er Johnny Silverhand. V's selvglade sidekick, der ligner Keanu Reeves efter en dårlig nats søvn. Han er en af dem, der stædigt benægter rockens død. Han er skabt til at plage spilleren med sin dialog. Reeves er sjov at se, men manuskriptet, han er bundet af, gør det mindre sjovt. Det er synd, men der er masser af karakterer med mere at byde på. Dem lærer du at kende undervejs i spillet. 

Hvad angår temaer og undertemaer er spillet ofte i konflikt med sig selv. Det er antikapitalistisk satire, der ironisk nok har fået kørt sig selv i stilling som det mest ventede spil i 2020, som angiveligt er kommet til verden under tvivlsomme omstændigheder. Spillet læner sig opad 80'ernes æstetik og malplaceret psykologi.  Det ses overraskende nok på plottet. 

Måden spillet behandler kvindelige karakterer er skuffende, og politik er over det hele. Det berører nogle følsomme temaer, det ikke kan bære. Derfor er konklusionerne ofte hule. En masse er designet til at chokere spilleren, uden at vække til eftertænksomhed.

Vi har ingen ide om hvordan spillet er på konsol. Vi spillede det på PC med RTX 2080 for at få smukke, regnvåde gader takket være ray tracing. Selv på de makimale indstillinger var der ingen problemer. Lyden er også fantastisk. Lyddesignerne fortjener stor ros. 

Dommen

Cyberpunk 2077

(Image credit: CD Projekt Red)

Vi er slet ikke færdige med at spille Cyberpunk 2077, selvom vi allerede har gamet i omkring 50 timer. Det er sjovt, missionerne kan spilles flere gange og giver virkelig værdi for pengene. Gameplayet er imponerende, og det kræver ikke meget overtalelse for dem, der er vilde med spil som Fallout og Deus Ex.

Der er fejl, som du måske har svært ved at ignorere. Men alt i alt er det værd at prøve - især hvis du vil udfordre din nye grafikkort eller din nye konsol.