TechRadar Konklusion
Vi når ikke helt op på højde med RTX 2080 Ti, men Nvidias high-end Turin RTX GPU kommer dæleme tæt på at kunne levere spil i 4K med 60fps til en lidt lempeligere pris.
For
- +
Imponerende forbedring i billedhastighed
- +
Det næsbedste kort i verden
- +
Super nemt at overclocke
Imod
- -
Nvidias dyreste xx80-kort til dato
- -
Ryger ned under 60fps i nogle 4k-spil
- -
Sluger mere strøm
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Nvidias ”xx80”-grafikkort, såsom GTX 980 og GTX 1080, har altid formået at levere en fantastisk ydelse for at kunne retfærdiggøre deres høje pris. Som en del af Nvidias Turing 20-serie af grafikkort beviser RTX 2080 dette endnu en gang, men med en endnu højere pris samt en ydelse der er lige på nippet til at ramme de 60 billeder i sekundet med en 4K-opløsning, men som RTX 2080 Ti formår.
Pris og tilgængelighed
Netop som vi havde vænnet os til, at Nvidia GTX 1080 med en pris på USD549 var væsentligt dyrere end sin forgænger, lander RTX 2080 med en endnu højere pris på USD799.
Det skal her bemærkes, at der er tale om en Founders Edition af kortet, som er high-end-udgaven af Nvidias grafikprocessor. Du vil også kunne finde udgaver til omkring USD699.
Det til trods repræsenterer RTX 2080 stadig endnu en markant stigning i pris for Nvidias seneste grafikprocessorer. Det er ikke længe siden, at Nvidia GTX 1080 Ti kostede så meget som USD699. Med deres nyeste generation af processorer ser det ud til, at Nvidia igen presser prisen yderligere i vejret og gør dem dyrere og mere eksklusive end i de forgange år.
Er man på udkig efter et grafikkort i USD500-kroner klassen, ser det nu ud til at Radeon RX Vega 64 er den eneste tilbageværende mulighed. Desværre ser det samtidig ud til, at AMDs high-end VEGA-GPU har lange udsigter og efter et års venten, ser vi næppe det røde holds nye grafikkort foreløbig – Vi må i stedet vente på AMD Navi.
RTX 2080 kan løbes nu, og der skulle være rigelig kort på lager, selvom de var svære at få fat på i begyndelsen.
Specifikationer og features
På alle plan er RTX 2080 en opgradering i forhold til sine forgængere - flere CUDA-kerner, hurtigere GDDR6-hukommelse og sågar den første 90MHz-overclocking direkte fra fabrikken på Nvidias Founder Edition-kort.
Oven i dette introducerer RTX 2080 en ny række af 46 RT-kerner samt 468 Tensor-kerner, der står for ray tracing i realtid samt beregninger til kunstig intelligens.
Begge features er unikke for Nvidias nye grafikkort, og du vil sikkert bemærke de umiddelbare ændringer RT-kernerne og Nvidia RTX tilfører, idet de for første gang forvandler vandpytter, glas og andre blanke overflader til spejle.
Tensor-kernerne er ligeledes imponerende. Ved at introducere AI (Kunstig intelligens) i mainstream-grafikkort, hævner Nvidia, at deres Turing-baserede grafikprocessorer vil kunne afvikle anti-aliasing (kantudjævning) otte gange hurtigere. RTX 2080 kan desuden benytte sig af ”Deep Learning Super Sampling”, der meget mere effektivt benytter supersampling og tilføjer anti-aliasing på samme tid.
Disse AI-inficerede Tensor-kerner er også afgørende for Nvidias nye super simple overclocking-features. Populære applikationer til overclocking såsom EVGA Precision X1 og MSI Afterburner vil alle snart understøtte en ny NV Scanner API. Dette tweaker din grafikprocessor helt præcist op ad en kurve for stabile overclocking-hastigheder samt spændinger.
Denne nye test tager gætværket ud ad ønsket om at maksimere dit grafikkorts ydeevne og er en af de unikke nye features, vi elsker ved den nye Turing-serie.
CPU: 3.7Ghz Intel Core i7-8700K (hexa-core, 12MB cache, op til 4.7GHz)
RAM: 32GB Vengeance LED DDR4 (3,200MHz)
Bundkort: Asus ROG Strix Z370-E Gaming
Strømforsyning: Corsiar RM850x
Lagerplads: 512GB Samsung 960 Pro M.2 SSD (NVMe PCIe 3.0 x4)
Køling: Thermaltake Floe Riing 360 TT Premium Edition
Kabinet: Corsair Crystal Series 570X RGB
Styresystem: Windows 10
Ydelse
Nvidia RTX 2080 er uden tvivl ubehageligt dyrere end sin forgænger, men producerer til gengæld også nogle resultater, der retfærdiggør prishoppet. Den nye grafikprocessor er betydeligt bedre end GTX 1080 med markant højere benchmark scores, der sågar slår GTX 1080 Ti og Titan XP.
Bortset fra Nvidia RTX 2080 Ti, finder du ikke grafikkort så kraftigt som dette. I spil vil du se et endnu større spring i ydelse, hvis du vælger at investere i dette nye RTX grafikkort. I 1080p vil du kunne forvente en forbedring på 20-40FPs imens du i 4K med et Nvidia RTX 2080 vil kunne få op til 60 FPS – Det er dæleme imponerende.
Ved siden af vores benchmarks-tests præsterede RTX 20180 at levere 40FPS i Shadow of the Tomb Raider i 4K og med alle indstillinger skruet op på max. Destiny 2 gav endnu bedre resultater og lå i omegnen af 60-75FPS, igen i 4K med alle indstillinger på max og med HDR slået til.
Endelig dom
Er du parat til at spendere en fyrstelig sum af USD799, som kortet koster, bliver du ikke skuffet. Udover RTX 2080 Ti, findes der ikke et grafikkort så kraftigt som dette eller et der egenhændigt vil kunne levere en 4K-spiloplevelse med 60FPS.
Men selv her, kan RTX 2080 have svært ved at levere den silkebløde og højhellige framerate i Ultra-HD. Er du ikke villig til at gå på kompromis og ændre lidt på indstillingerne, bør du derfor hellere kigge på det dyreste kort, Nvidia RTX 2080 Ti.
Vi går personligt efter RTX 2080, da det prismæssigt giver mest for pengene, selvom du skal spare lidt ekstra op og lade dit kreditkort gløde, for at betale for det.
Først anmeldt september 2018
Kevin Lee was a former computing reporter at TechRadar. Kevin is now the SEO Updates Editor at IGN based in New York. He handles all of the best of tech buying guides while also dipping his hand in the entertainment and games evergreen content. Kevin has over eight years of experience in the tech and games publications with previous bylines at Polygon, PC World, and more. Outside of work, Kevin is major movie buff of cult and bad films. He also regularly plays flight & space sim and racing games. IRL he's a fan of archery, axe throwing, and board games.