Disney+ får mere indhold til voksne og hæver priserne

Disney Plus
(Foto: The Walt Disney Company)

Disney+ er strøget ind i mange danskeres stuer på rekordtid, og i starten af 2021 skal endnu flere kunder lokkes til med flere film og serier til voksne.  Konkret vil serier og film fra Star blive en del af den relativt nye streamingkæmpe. 

Hvilket Star-indhold vi kan se frem til i Danmark, er for tidligt at sige. I andre lande er det titler som Kingsman, Family Guy, Planet of the Apes, Bob's Burgers, Terminator, Alien, Die Hard, Atlanta, The Americans, Modern Family og Borat. Tilføjelsen sker 23. februar 2021 og medfører nye priser på abonnementet: 79 kr. om måneden eller 790 kr. om året - det er en prisstigning på 20 kr. om måneden eller 201 kr. om året. 

Sådan undgår du prisstigningen 

Disney+ oplyser overfor TechRadar, at priserne i Danmark hæves fra 23. februar 2021. Alle brugere, der har tegnet et abonnement før denne dato, beholder dog de gamle priser frem til 23. august 2021. 

Lås voksenindholdet 

Du behøver ikke være bekymret for, at ungerne støder på det nye indhold til voksne. Du kan nemlig lave børneprofiler, der ikke har adgang til serier og film fra Star. Hvis du bruger Disney+ meden profil uden begrænsninger til Star-indholdet dukke op i listerne, ligesom der bliver en genvej, når du er logget ind.  

Store ambitioner 

Disney fortalte om de nye planer ved et virtuelt investormøde. Her blev det også afsløret, at streamingtjenesten har rundet 86,8 millioner betalende brugere siden lanceringen i november 2019. 

Ambitionen er, at der hvert år kommer mere end 100 nye titler til Disney+

Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre.  I min fritid driver jeg en lille  webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist