Anmeldelse: OnePlus 7 Pro

Kom for pop-up-kameraet og bliv for den flydende 90Hz skærm.

OnePlus 7 Pro

TechRadar Konklusion

OnePlus 7 Pro har et par overraskelser gemt under sig blændende heldækkende skærm, som ikke skæmmes af et hak eller hul til kameraer. Den gemmer på et helt nyt pop-up selfie-kamera og har en skærm med en opdateringshastighed på 90Hz, som får både spil og film til at fremstå helt flydende. Du får funktioner som hverken Apple eller Samsung kan give dig i 2019 og en ydelse der passer til. Én overraskelse mere: den koster næsten lige så meget som iPhone XR og Galaxy S10e.

For

  • +

    Strålende heldækkende skærm

  • +

    Pop-up-kameraet har wow-faktor

  • +

    Hurtig ydelse og opladning

Imod

  • -

    Kameraet er godt men ikke fantastisk

  • -

    Den koster mere end OnePlus 6T

  • -

    Den aflange skærm er ikke god til små hænder

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Opdatering: Vi har fortsat med at teste OnePlus 7 Pro igennem de sidste to uger og tilføjet vores indtryk, efter softwaren er blevet opdateret for at forbedre kameraet og skærmen, ligesom vi har noteret lanceringsdatoen for 5G-versionen.

Anmeldelse på 2 minutter

OnePlus 7 Pro er klar til at tage dit portrætfoto med sit nye pop-up selfie-kamera og fortrylle dig med sin silkebløde heldækkende skærm – to funktioner Apple og Samsung ikke kan hamle op med i deres markedsførende flagskibstelefoner.

Dette er den seneste Android-telefon fra det kinesiske firma, som skal konkurrere med de dyreste i klassen ved at tilbyde lignende funktioner og kræfter, men til en mere spiselig pris. OnePlus har gjort det igen. Men hold fast, i trofaste fans: denne nye model er dyrere end sidste års OnePlus 6T samt den helt nye konkurrent Honor 20 Pro.

Det du får for den lidt højere pris, er en opgradering der til fulde lever op til ”Pro”-navnet, heldigvis. Telefonens 6.67-tommer skærm udfordrer Samsungs førende skærm ved at droppe den grimme kant og med tilførslen af en 90Hz opdateringshastighed, som giver mere flydende bevægelser under gaming og sågar når du browser på nettet.

Skærmforholde på 19.5:9 er aflangt – små hænder klan ikke nå helt til kanten. Vi kunne godt tænke os en mini OnePlus 7 Pro, men sætter pris på de buede kanter, der giver en slankere profil. Anden generation af den indbyggede fingeraftrykslæser er også blevet forbedret, og giver nu mere pålidelig adgang til telefonen første gang du trykker tommelfingeren på glasset. 

Nedenunder den klare HDR10+ skærm sidder Qualcomms bedste Snapdragon 855-chipsæt, et kraftigt 4.000mAh-batteri, som holder en hel dag (men heller ikke mere end det), og op til 256GB lagerplads og 12Gb RAM – sidstnævnte er mere end du har brug for i en telefon i 2019, så 8GB-versionen er helt tilstrækkelig.

Triple-linsekameraet på bagsiden prydes af en 48MP sensor, en ny 3x telefotolinse og  ultravidvinkellinse samt en forbedret Nightscape-modus til lav belysning. Vi er kommet en anelse tættere på Google Pixel 3 og Huawei P30 Pro, men det er ikke det bedste kamera på markedet. Vi tester nu den opdaterede kamerasoftware, for at se om den hjælper.

På den negative front, er der igen ikke blevet plads til en 3.5mm hovedtelefonudgang, port til microSD-kort eller trådløs opladning, hvilket måske vil ærgre nogen. Men 7 Pro har dog en af de hurtigste opladningshastigheder vi har oplevet takket være den inkluderede og overdimensionerede Warp Charge 30-adapter, ligesom der denne gang er blevet plads til et stereohøjttalere. 

OnePlus 7 Pro er tættere på at levere alt hvad du kan ønske dig fra en flagskibstelefon end nogen tidligere OnePlus-telefon har kunnet – men af samme årsag passer den heller ikke længere i mellemklassesegmentet. OnePlus-serien blev engang betegnet som en flagskibsdræber, er nu selv blevet et flagskib.

OnePlus 7 Pro

Image Credit: TechRadar

Prisoversigt

  • Landede i butikkerne d. 21. maj
  • 128GB+6 GB RAM: 5.399 kroner
  • 256GB+8GB RAM: 5.699 kroner
  • 256GB+12GB RAM: 6.399 kroner
OnePlus 7 Pro specifikationer

Vægt: 206g
Mål: 162 x 75 x 8.8
OS: Android 9
Skærmstørrelse: 6.67-tommer
Opløsning: QHD+
Processor: Snapdragon 855
RAM: 6GB/8GB/12GB
Lagerplads: 128/256GB
Batteri:  4,000mAh
Bagsidekameraea: 48MP + 8MP + 16MP
Frontkamera: 16MP
Vandtæthed: ingen officiel rating
Hovedtelefonudgang: Nej

OnePlus 7 Pro blev lanceret fredag d. 17. maj, men kunne som noget helt specielt erhverves af hardcore fans nogle dage før. I København og Århus lå folk i kø i op til 28 timer for at være de første til at få fingre i den nye telefon.

Telefonen koster fra 5.399 kroner for den billigste model med 6GB RAM og 128GB lagerplads, en mulighed der kun er tilgængelig i Mirror Grey imens den dyreste udgave med 12GB RAM kun fås i farven Nebula Blue. Vi tænker at de fleste vil være interesserede i den mellemste udgave til 5.699 med 8GB RAM og 256GB lagerplads, som udover blå og grå også fås i farven Almond. 

Er OnePlus 7 Pro stadig for dyr for dig? En billigere og mindre flashy OnePlus 7 kommer til salg fra 4. juni. Vil du have en endnu dyrere version, lancerers OnePlus senere sin OnePlus 7 Pro 5G, som lover lynhurtigt internet, men til gengæld kun vil kunne købes i Storbritannien og Finland.

OnePlus 7 Pro

Image Credit: TechRadar

Skærm

  • Overvældende 6.67-tommer ægte heldækkende skærm med HDR10+ og ingen hak
  • 90Hz opdateringshastighed til flydende bevægelser i spil og browsing 
  • 19.5:9 skærmforhold gør den aflang– egner sig ikke til små hænder

Dette er hvor OnePlus har lagt de fleste kræfter i deres nye telefon, og det kan ses. Her er mere skærm og bevægelserne er mere flydende end stort set alle andre telefoner vi har testet til dato.

OnePlus 7 Pro bliver den første telefon med heldækkende skærm, som de fleste har råd til at købe – her er ikke noget hak eller hul, der forstyrrer. Det nye pop-up-kamera på fronten tager ikke noget af skærmen og er en idé vi allerede har set i Vivo, Oppo og Xiaomi-enheder fra Kina. Men denne telefon har alligevel en bredere appel. 

Den kantfri 6.67-tommer store skærm er kun halvdelen af historien. OnePlus kalder den for ”Fluid AMOLED” og praler af en opdateringshastighed på 90Hz i stedet for de sædvanlige 60Hz. Vi oplevede mere glidende bevægelser da vi så TV og spillede spil og fandt det sågar mere behageligt at scrolle i browseren. Det er svært at gå tilbage til 60Hz efter at have oplevet OnePlus 7 Pro med 90Hz – alle telefoner bør have dette.

Vi har testet og sætter pris på den gaming-fokuserede Razer Phone 2 med 120Hz og Asus ROG phone, der ligesom OnePlus har sat sig på 90Hz. Men 7 Pro har et mere strømlinet design og appel, bedre specifikationer, et bedre kamera og overlegen software.

OnePlus 7 Pro har et 19.5:9 skærmforhold, som strækker sig fra toppen til bunden, hvilket egner sig godt til racerspil. Men som nævnt betyder de aflange proportioner også, at den ikke er ideel til de, som ønsker en mindre telefon.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Design

  • De buede kanter minder om Samsung Galaxy S10 Plus, men den er en anelse større
  • Ingen microSD-port eller IP-certificering, men mute-knappen er tilbage
  • Ingen fingeraftrykslæser i skærmen er hurtigere eller mere præcis end den i 6T

Designet på OnePlus 7 Pro byder på næsten alt du kan ønske dig fra en smartphone i 2019. Den ligner en lidt længere version af Galaxy S10 Plus – uden hulkameraet.

Den har samme tynde kant omkring skærmen, samme buede kanter og samme glaskonstruktion hvor kanterne gør det let at holde om den tynde ramme. Det er svært ikke at holde af denne store telefon, selvom du skal bruge to hænder til at holde omkring den. Er du bange for at tabe den, har OnePlus inkluderet et klart plastik-cover i æsken.

OnePlus 7 Pro fås i farverne glossy Mirror Grey og den mere tiltalende Nebula Blue i et gradueret mat finish. Men som nævnt tidligere afhænger farvemulighederne også af dit valg af indmad. Senere på året vil firmaet også introducere en glossy gylden Almond-farve, som især skilte sig ud, da vi så den.

Det er dog ikke alt der efterligner designet på Samsungs telefoner, hvilket både er godt og skidt. Vi elsker den fysiske notifikations-knap åp højre side - hvorfor kun iPhones er de enste der også stadig har den funktion, fatter vi ikke. Der er heller ikke nogen Bixby-knap, som man fejlagtigt kan trykke på i stedet for volumenknapperne i venstre side. OnePlus holder sig til en knap på skærmen nederst i venstre hjørne af låseskærmen til Google Assistant – det passer os fint.

OnePlus 7 Pro har ingen 3.5mm udgang til hovedtelefoner – firmaet skrottede denne fra sidste års 6T, og de har næppe nogen grund til at bringe den tilbage, når de samtidig har lanceret en ny version af deres Bullet Wireless 2-propper. De får heller ikke point for den manglende trådløse opladning og manglende port til microSD-kort. Dertil har telefonen ikke nogen officiel IP-certificering, men det kan i teorien blot være et spørgsmål om at spare penge og den kan nok godt stadig tåle lidt vand. Disse undladelser er ikke alvorlige, eller er de? Vi tænker, at den indbyggede lagerplads er nok for de fleste.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Pop-up selfie-kamera

  • Det mekaniske pop-up selfie-kamera har masser af wow-faktor
  • Smart funktion trækker kameraet ind, hvis du taber telefonen
  • Kvaliteten er kameraet er ganske god om end ikke den bedste

Vi er ikke sikre på om pop-up selfie-kameraer er fremtiden for vores selvoptagne smartphone-billeder, men det sgu noget der imponerer i 2019 – og det efterlader skærmen aldeles uberørt.

Kameraet hopper op fra kanten af chassiset på OnePlus 7 Pro med en lille mekanisk lyd, men kun når kamera-appen er aktiv og i selfie-modus. Derudover forbliver det skjult. Er du bekymret for at mekaniske dele vil gøre telefonen sårbar overfor skader? Det er vi også. Men som en smart detalje vil kameraet køre tilbage til sit skjul, hvis den via gyrosensoren bemærker at telefonen er i frit fald. Det er stadig en del, der potentielt kan gå i stykker, men det er godt tænkt, at man prøver at minimere risikoen på denne måde.

Billedkvaliteten matcher kameraet sofistikerede springmekanisme – nogle gange trives det godt i velbelyste omgivelser, glatter huden en anelse for meget ud i dårlig belysning og har overordnet set en overlegen HDR-effekt i forhold til frontkameraerne på andre telefoner i samme prisklasse, selvom Google Pixel 3 og Huawei P30 tog meget bedre billeder i en direkte sammenligning.

Der er dog tale om et spring i kvalitet fra de ofte overeksponerede selfies vi fik fra det dråbeformede kamera i OnePlus 6T, til trods for at pop-up-kameraet i OnePlus 7 stadig bærer lidt præf af forvrængning i kanterne grundet sit brede synsfelt. Du kan få et længere ansigt hvis du holder enheden under hagen.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Triple-kamera

  • Hovedkameraet på 48MP giver meget bedre billeder end 6T 
  • Den nye 16MP ultra vidvinkellinse og 8MP telelinse med 3x optisk zoom 
  • Night Sight-modus er forbedret, men kan være ligegyldig uden en tripod 

Hovedkameraet har konsekvent været den største svaghed ved telefonerne fra OnePlus. Her er gode nyheder: vi oplevede at triple-kameraløsningen i OnePlus 7 Pro tager markant bedre billeder end sine forgængere, selvom det ikke altid er tæt på at være det bedste på markedet.

48MP kameraet med en blænde på f/1.6 fører an og viser flere teksturer, færre skygger og en anelse varmere farver end sidste års OnePlus-modeller. Væk er den periodiske ghosting og ofte mudrede billeder og i stedet får vi lysere, skarpere billeder, især i god belysning.

Her er årsagen til, at det ikke er det bedste: I svag belysning er det ofte for varmt og skruer op for udglatning af huden i et forsøg på at kompensere for støjen – ingen ønsker et rødligt glat ansigt på et foto fra en restaurant. Direkte sammenligning viser at Pixel 3 og Pixel 3a har bedre farver, når det er nødvendigt og bedre bokeh-effekt til portrætter. Portrætindstillingen her er ubehagelig stram, meget mere end OnePlus 6T, og mangler klarhed i svag belysning.

Night Sight-modus er tilbage til den slags billeder og den er forbedret Mere specifikt brænder den ikke de hvide lys ud længere i nattebilleder. Men du gør klogt i at bruge en tripod til OnePlus 7 Pro for at få de bedste billeder: selv den mindste rysten på hånden kan få det til at se ud som om alt smelter omkring dig, og enhver bevægelse medfører slør.

Telefotolinsen på 8MP f/2.4 har fået 3x zoom og med OIS klarer den fint at indfange objekter på afstand uden forvrængning. Det er ikke i samme liga som Huawei P30 Pro og dennes 5x optiske zoom, men det er bedre end hos Apple, Samsung og LG. Ultra vidvinkel-linsen på 16MP f/2.2 gør det modsatte og giver dig et 117-graders synsfelt, hvilket især er godt til landskabsbilleder.

I OnePlus 7 Pro har vi et godt men ikke fejlfrit kamera. Triple-linseløsningen giver variation til dine fotos, men den største fordel er, at det retter op på de største problemer med sidste års OnePlus-kamera. Den bedste billige kameratelefon er Pixel 3a og Pixel 3a XL, men den klarer sig godt under de fleste forhold.

Ydelse

  • Blandt de hurtigste Android-telefoner vi har testet
  • Op til 12GB RAM, men 8GB-versionen passer de fleste
  • Første telefon med de nye hurtigere UFS 3.0 læse/skrive hastigheder 
Matt Swider