Anmeldelse: iPad Air (2019)

Det oversete barn i midten

TechRadar Konklusion

Den nye Ipad Air (2019) har nogle seriøse hestekræfter under sin laminerede skærm og benytter Apples fremragende Smart Keybord til at være ekstra produktiv. Det traditionelle design og brug af første generation af Apple Pencil får den til at virke lidt gammeldags, men har til gengæld den dobbelte ydelse sammenlignet med den billigste iPad 9.7. Apples genoplivning af Air kan gøre den til dette års vinder i klasseværelset.

For

  • +

    Flot lamineret skærm

  • +

    Billigste Smart Keyboard iPad

  • +

    Lader hurtigt op med Lightning-til-USB-C

Imod

  • -

    Bruger første generation af Apple Pencil

  • -

    Ikke meget WOW over det traditionelle design

  • -

    To højttalere i stedet for fire

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Byd venligst iPad Air velkommen tilbage - det nu lidt akavede mellemste barn i Apples tablet-lineup. Det tog os kun et par dage, for at kunne se, hvorfor den stadig er vigtig i 2019.

Den nye Air falder imellem to stole. Den er ikke lige så nuttet som den nye baby, den 7.9-tommer store iPad mini (2019), og det gamle design får den til at blegne lidt sammenlignet med den flotte redesignede iPad Pro 11 og iPad Pro 12.9. Med tiden har vi opdaget, at det er en iPad til de folk, som vil have lidt mere end hvad den normale  iPad 9.7 kan tilbyde. Den har en overlegen skærm på 10.5 tommer, med tyndere kanter og hurtigere chipsæt, som matcher kræfterne i iPhone XS og iPhone XS Max, samt en højere opløsning på kameraet på fronten.

Du får desuden helt nye muligheder i en Air: den har større udvalg af lagerkapacitet, er kompatibel med Apples fremragende Apple Smart Keyboard cover og en ydelse som er dobbelt så god som den nye iPad 9.7. Den er et sandt 2-i-1-værktøj. Dette kan gøre det til en sand vinder, når der skal købes ind til skolestart om nogle måneders tid.

På nogle områder holdes den dog stadig lidt tilbage. iOS 12 er en hæmsko for Apples ambitioner om at levere ægte hybridprodukter, hvilket er lige så stort et problem på den dyreste iPad Pro 12.9. Softwaren understøtter ganske vist multitasking, men vi oplevede ofte, at en MacBook var bedre til at håndtere moderat krævende opgaver. 

Dertil virker den kun med første generation af Apple Pencil, ikke den magnetiske anden udgave af Pencil, og det særlige Smart Keyboard lyser ikke op på samme måde som tasterne på en MacBook. Dette gør det svært at skrive i mørke. Vi havde nogle af de samme forbehold, da vi anmeldte iPad Pro 9.7.

Mere end noget andet, ligner iPad Air (2019) en tro kopi af iPad Pro (2017), som Apple er stoppet med at sælge. Den har fået hurtigere indmad og adresserer en af vores primære anker ved den gamle iPad Pro, som vi ellers godt kunne lide: den alt for høje pris. 

Dette er den billigste iPad med 2-i-1-funktionalitet, så det bliver interessant at se, om den ikke kan score nogle points på den konto.ugh.

Pris og lanceringsdato

Den nye iPad Air (2019) kan officielt købes fra mandag d. 25. marts, hvor forudbestillingerne vil blive afsendt. Dette følger efter en officiel lancering via en pressemeddelelse sendt ud d. 18. marts. Priserne starter på 4.299 kroner for udgaven med Wi-Fi og 64GB lagerplads. Vil du have den dyreste udgave med Wi-Fi, mobildata og 256GB lagerplads, skal du af med 6.799 kroner.

Det er en god pris, men vi har samtidig set prisen falde på den gamle iPad Pro 10.5 over de sidste par år, og selvom Apple ikke længere sælger den, kan der være forhandlere, som stadig har lagre liggende. Finder du den til samme pris som den nye Air, kan det være et bedre køb. Hvad er forskellen så på de to? Air har bedre indmad og understøtter eSIM, men den har kun to højttalere mod fire i den gamle Pro. 

Den ægte konkurrent er dog den nye iPad 9.7 (2018). Denne er ofte på tilbud, eksempelvis under Black Friday. 

I den anden ende af spektret finder du iPad Pro 11 og 12.9, som stater på henholdsvis 6.699 kroner og 8.699 kroner for de billigste udgaver.

Skærm

  • 10.5-tomme skærm med tyndere kanter er en pæn opgradering i forhold til de 9.7 tommer på iPad
  • En lamineret skærm gør hele forskellen, når du tegner med Apple Pencil

Dette er den første iPad Air med 10.5-tommer Retina-skærm og tyndere kanter, og vi ser dette som en stor forbedring i forhold til alle Apples 9.7-tommer ikke-Pro-tablets, som vi har testet igennem tiden. Dette skyldes primært den fuldt laminerede skærm og brede (P3) farvepallette.

Den laminerede skærm betyder, at der næsten ikke er noget mellemrum imellem det tynde glas på toppen og LCD-panelet nedenunder. Skærmen er mast helt op mod glasset og farverne exploderer fra skærmen. Det er svært at gå tilbage til den billigere iPad, når man først har set denne. Forskellen er især stor, når man tegner på skærmen med Apple Pencil.

Vi bemærkede mere gul fra denne iPad Air-skærm, og dette skyldes, at den benytter Apples True Tone-skærmteknologi, der tilpasser sig dine omgivelser. Når indstillingen ikke var slået til, så skærmen eksempelvis meget blå ud sammenlignet med lyset i TechRadars kontorer. Udendørs satte vi pris på skærmen antirefleksive belægning, som kun findes på denne nye Air og alle Pro-modeller.

Den nye iPad Airs tyndere kanter, laminerede skærm, bredere farvepallette, True Tone-skærm og antirefleksive belægning er måske nok, til at overbevise folk om, at de skal vælge denne iPad i stedet for 9.7-tommer udgaven, som mangler alle disse funktioner.

Design

  • Ældre design, men med et par gode detaljer: Touch ID udgang til hovedtelefoner
  • Den tyndeste almindelige iPad til dato 
  • Farver: Sølv, Guld og Space Gray

”Dette er den nye iPad Air” proklamerede jeg til mine kolleger i denne uge. Deres reaktion? ”Virkelig? Den ser ikke ny ud.” Jeg gik ærgerlig men enig derfra. Køb den ikke og forvent store ændringer i forhold til den almindelige iPad. Den vil ikke imponere nogen, som den store skærm på iPad Pro 11 og iPad Pro 12.9.

Men den har dog nogle af brugernes yndlingsfunktioner, som du ikke finder på de nye Pro-modeller: en 3.5mm udgang til hovedtelefoner og den trofaste Touch ID-knap. Og selvom den størrelsesmæssigt adskiller sig lidt fra den almindelige iPad på 9.7 tommer, kan du benytte samme Apple Smart Keyboard, som også passer til den gamle iPad Pro.

Det er Apples tyndeste iPad, som ikke er en del af Pro-serien, med sine 6.1mm. Pro er 5.9mm og iPad er 9.7 er 7.5mm. Dertil vejer den kun 456 gram, hvorfor Air-navnet faktisk betyder noget – kun iPad mini (2019) er med sine 300.5 gram lettere.

I bunden af denne iPad sidder den traditionelle lightening-port. De nyere Pro-udgaver bruger USB-C. Det er et fint valg, for brugere der allerede har en masse lightening-kabler liggende, men ejere af nye MacBooks havde måske foretrukket USB-C. Vi havde hellere set fire højttalere, som sidder i iPad Pro 10.5 (2017). Her er kun to højttalere i bunden. 

Den nye iPad Air fås i farverne Sølv, Guld og Space Gray – den sidste har en sort front, imens de andre er hvide. Vores anmeldereksemplar er i guld, men ligesom med 9.7 iPad ligner det mere Rose Gold eller kobber. Underlig nok er Rose Gold ikke en farvemulighed i denne nye iPad. Faktisk er Rose Gold slet ikke en valgmulighed i nogle af Apples nuværende iPads.

Matt Swider