Skip to main content

Xbox Series X lanceringsdato, specs, design og lanceringstitler til den nye Xbox

Xbox Series X
(Image credit: Microsoft)

Xbox Series X er navnet på næste Xbox-generation, som indtil i går gik under kodenavnet Xbox Project Scarlett. Afsløringen faldt i de sidste minutter af Game Awards 2019, og vi ved nu, at den nye konsol kommer op til jul 2019. Det startede som en spil-annoncerecing, som vi her på TechRadar ikke havde forventet ville udmunde i en hardware-lancering.

Vi ved allerede hvornår den næste Xbox bliver frigivet samt lidt omkring specifikationerne, imens designet og navnet på maskinen indtil for nyligt var hemmeligt. Men takket være en ny annoncering ved vi nu, at Xbox Series X vil adskille sig fra forrige generationer både hvad angår designet og navnet, med sit aflange og mere firkantede tårndesign, som minder mere om kabinettet fra en lille gaming PC. Men Xbox Series X bliver ikke den eneste konsol i næste Xbox-generation fra Microsoft. Virksomheden har bekræftet, at konsolfamilien vil hedde ”Xbox” og at ”Serie X” kun er én af konsollerne i denne familie.

Sonys PS5 lanceres i samme tidsrum som Series X, men det ser ud til, at Microsoft har forberedt sig på en heftig konsolkrig i denne omgang. Her er alt du har behov for at vide om Xbox Series X (tidligere kendt som Xbox Project Scarlett).  

Xbox Series X: Primære fakta

  • Hvad er det? Xbox Series X bliver den næste Xbox-konsol (tidligere kendt som Xbox Scarlett)
  • Xbox Series X lanceringsdato: Microsoft vil lancere Xbox Series X i lanceringsvinduet ”Holiday 2020”, som dækker over månederne oktober til december 2020.
  • Hvad kan vi spille på den? Først og fremmest Halo Infinite, imens alle tidligere Xbox-konsollers spil også skulle undersøttes via bagudkompatibilitet.
  • Hvad kommer Xbox Series X til at koste? Vi har endnu ingen priser, men forventer ikke, at den bliver billig. Microsoft har dog udtalt, at de ikke vil begå samme fejl i forhold til prissætningen som ved forrige generation.   
  • VIl Xbox Series X understøtte VR? Microsoft har endnu intet sagt om VR på Xbox, selvom Sony har bekræftet, at PSVR fungerer med deres kommende konsol.

Xbox Series X lanceringsdato

Forvent at se Xbox Series X blive lanceret imellem oktober og december 2020, også kendt som ”Holiday 2020”. Vi tænker, at en lancering i november giver mest mening. Dette er præcis samme periode som Sony har angivet i forhold til lanceringen af deres PS5. Julemanden får travlt næste år. 

Husk samtidig, at alle rygter peger på, at der kommer to nye Xbox-konsoller, kendt under kodenavnene Anaconda og Lockhart, hvor førstnævnte nu kendes som Xbox Series X, og den sidste ventes at bliver en billigere maskine, som primært skal bruges til streaming. Om Lockhart vil udkomme i samme periode må vi vente og så – det samme gælder en bekræftelse af konsollens eksistens.

Xbox Series X pris

Xbox Series X

(Image credit: Microsoft)

Microsoft har endnu ikke fastlagt nogen pris – hvilket ikke er overraskende, da dette var et ømt punkt i forhold til Xbox One. Ved sin lancering kostede den originale Xbox One svimlende 499 dollars, hvilket hurtigt blev sat ned, da Microsoft opdagede, at folk ikke ville betale den pris.

Microsoft har som et minimum lovet, at de har lært fra fejlen med den forrige prissætning og Phil Spencer har udtalt ”vi vil ikke skille os negativt ud på pris eller råstyrke.” Det betyder dog ikke, at konsollen bliver billig, men blot at prisen bedre kommer til at passe med konsollens ydelse, samt at prisen er konkurrencedygtig. Ansvarlig for Xbox-platformen,Jason Ronald, kom med en forsigtig forsikring, da han talte med Windows Central, hvor han udtalte, at Microsoft ved ”hvad en rimelig pris for en konsol er, og hvad kunderne forventer af samme”.

Prisen bliver afhængig af prisen på komponenterne, som skal sidde inden i konsollen: Xbox Series X bliver meget kraftigere end både Xbox One S og Xbox One X, så den bliver uden tvivl dyrere end disse.

Xbox Series X specifikationer

  • Specialdesignet processor fra AMD (som gør brug af Zen 2 og Navi-arkitekturen)
  • Fire gange kraftigere end Xbox One X
  • Kan afvikle spil med i 120Hz
  • Kan klare opløsninger op til 8K
  • Ray-tracing-teknologi
  • SSD lagerplads
  • Understøtter alt Xbox one-tilbehør
  • Fysisk diskdrev

Xbox Series X

Xbox Project Scarlett components. (Image credit: Microsoft)

Vi ved nu hvordan Xbox Series X ser ud og i forhold til indmaden tegner den til at blive et bæst af en konsol. Designet på den næste Xbox minder meget om en PC, men det giver god mening, når også den indbyggede hardware ligner noget og er sammenligneligt med det fra en gaming-PC.

“Jeg tænker, at det område vi især vil fokusere på med næste generation er billedhastigheden og selve spilbarheden,” forklarede Spencer i et interview med Gamespot. ”Sikrer at spillene loader utrolig hurtigt og at spillene kører med den højest mulige billedhastighed.” Microsoft sigter mod, at Xbox Series X kan afvikle spil med 60FPS i 4K, og kalder dette deres ”designmål”.

”Denne generation har vi fokuseret meget på grafik i 4K samt 4K Blu-ray og video-streaming,” forklarer Spencer. ”Med Xbox One X har vi muliggjort spilgrafik i 4K, og dette vil vi forbedre kraftigt i den kommende generation.” Et SSD-drev vil være standarden i Series X, såvel som i PS5, hvilket gør det muligt at bruge harddisken som virtuelt RAM-lager, ligesom det kan forbedre loadtiderne op til 40 gange. Dette vil lade udviklerne streame langt mere detaljerede verdener omkring en spiller. Hvad angår RAM, vil konsollen være udstyret med GDDR6 og selvom disse normalt bruges som hukommelse til grafikkort, vil Series X bruge det som superhurtige RAM i stedet.

Lækkede benchmark-tests for en AMD ”Flute system-på en chip (SoC) har affødt spekulation om dette mon kunne være samme hardware, som vil drive Xbox Series X. Benchmark-resultaterne blev opdaget af en  Twitter-bruger, og selvom vi ikke til fulde kender formålet med chippen, ved vi at Microsoft arbejder sammen med AMD om at producere en specialdesignet SoC, som kombinerer processor og grafikkort til den næste Xbox – på samme måde som AMD arbejder med AMD om deres specialdesignede Gonzalo SoC til PlayStation 5. Er benchmark-resultaterne ægte og er AMD Flue SoC vitterligt den chip, som kommer til at sidde i Xbox Series X, giver det os om idé omkring konsollens specifikationer og potentielle ydelse – noget Microsoft indtil videre har været ganske forsigtige med at oplyse om.

Ifølge benchmark-resultaterne har AMD Flute SoC otte Zen 2-kerner, 16 tråde og SMT-evner. Interessant nok er klokfrekvensen på Flute SoC blot 1.6GHz, hvilket er temmelig lavt efter dagens standard, med et max boost på 3.2GHz. Dette indikerer, at Flute SoC vil være et enhed, som kræver mindre strøm og egner sig til kompakte systemet – såsom en spillekonsol og minder om AMDs Jaguar SoC, som sidder i Xbox One. På papiret lyder Flute SoC ikke synderligt imponerende – især hvis den sammenlignes med moderne computerprocessorer – det ser dog ud til, at Flute CPU blive minimum to gange hurtigere end forrige generation i Jaguar SoCs, og er en opgradering i forhold til den forældede 28nm Jaguar Soc, som sidder i den originale Xbox One og PS4.

Flute SoC ventes at være baseret på 7nm-teknologim som betyder flere kræfter. Fordi AMD Flute er et system-on-a-chip-chipsæt, ser det også ud indeholde en grafikprocessor (GPU), selvom det er sværere at finde tegn på netop de grafiske evner. Eftersigende er det baseret på ”NAVI 10LITE” – som var på tapetet før ikke lancerede AMD Navi-grafikkort dukkede op i Linux-drivere.

Det er muligt, at dette er en ”Lite”-udgave af Navi 10-GPUen, som har neddroslede eller begrænsede specs i forhold til den fulde version, herunder lavere CU (compute units) tæller. Et lavere CU-tal betyder, at GPUen benytter mindre strøm hvilket ingen peger på, at AMD Flute, hvis den eksisterer, er designet til at være en strømeffektiv chip, som netop passer godt ind i en spillekonsol.

Sidst antyder benchmark-resultaterne at den pågældende prototype er udstyret med 16GB hukommelse – selvom typen af RAM ikke er nævnt. Det kan betyde, at Flue SoC deler 16GB GDDR6-hukommelse imellem CPU og GPU, på samme måde som Xbox One X deler GDDR5-hukommelse.

Betyder dette så, at vi har en bedre idé omkring specifikationerne på Xbox Series X? Ledetrådene virker overbevisenden, men husk, at dette er lækkede benchmark-resultater og vi ved slet ikke om AMD Flute SoC kommer tila t sidde i Series X – hvis det overhovedet eksisterer. Det er også værd at notere sig, at AMD Flute er en prototype, som igen betyder, at der ikke er tale om færdig hardware og endelige specifikationer – og det kan derfor ændre sig, hvis den kommer til at sidde i den næste Xbox som lanceres sidst i 2020.

Bekymrer du dig ikke om specifikationer og er mere interesseret i at høre, om du stadig kan afspille fysiske skiver på den næste Xbox, bliver du positivt overrasket over at høre, at Xbox Series X stadig har et fysisk diskdrev. 

Microsoft har ligeledes bekræftet, at alle dit gamle tilbehør til Xbox One stadig vil kunne benyttes med Xbox Series X, herunder controllere og headsets. Vi tvivler dog på, at dette også gælder det fejlslagne Kinect-kamera. 

Det betyder, at Xbox Elite Wireless Controller Series 2, som udkom i november 2019 vil være forudkompatibem med Series X, men Microsoft har også planer om at lancere en ny trådløs controller sammen med den nye konsol.

Xbox Series X controller

Xbox Series X

(Image credit: Microsoft)

Microsoft sender en ny controller på gaden sammen med deres næste generation af Xbox-konsollen. Denne næste generation af Xbox Wireless Controller skulle være lettere for flere at bruge eftersom Microsoft har ændret på størrelsen og formen. Dette skulle ikke overraske nogen som har fulgt tech-giganten, og netop tilgængelighed og brugervenlighed har længe været in inden for gaming. Sammen med forbedret tilgængelighed får vi en dedikeret ”share”-knap, som lader dig dele screenshots og videoer med vennerne.

Xbox Series X-spil

Xbox Series X

(Image credit: 343 Industries)

Under den officielle afsløring af Xbox Series X, fortalte Phil Spencer, at Series X-spil vil være ”mere livagtige, indlevende og overraskende” samt at Xbox Series X vil ”føre os inde i fremtidens for gaming”. Han hævdede desuden, at 15 Xbox Game Studier er ved at opbygge et stort spilbibliotek til næste generation, og at dette inkluderer Hellblade II: Senua's Saga.

Halo Infinite er allerede bekræftet som værende en Xbox Series X-lanceringstitel, der bringer Master Chief fra seriens første spil tilbage siden vi sidst så ham i 2015. Der er gået fem år siden vi sidst fik et Halo-spil, så fans af serien trænger til et friskt Halo-eventyr.  Halo-serien anses som værende det spil fra den første Xbox, som man bare måtte spille, så det at den nye maskine lanceres med et Halo-spil er både symbolsk og meget klogt fra Microsofts side. Er du ikke Halo-fan? Bare rolig, Xbox Series X kan spille spil fra hele tre generationer takket være sig bagudkompatibilitet. Udover de helt nye spil betyder dette, at du også kan spille spil fra Xbox One, Xbox 360 og sågar den første generation af Xbox. Microsoft vil samtidig for søge at undgå at begrænse folk, og vil derfor udbyde deres eksklusive titler på tværs af platforme. I et interview med Stevivor, fortalte Phil Spencer, at Microsoft vil skabe en konsol, der udnytter Xbox Play Anywhere, så du kan bevæge dig sømløst imellem enheder: ”Vores mål for vores eksklusive titler er, at de kan spilles på tværs af konsolgenerationer og at dine Achievemts følger dit save game, fordi det tror vi på.” Nu vi taler om eksklusive spil, har Microsoft lovet at investere i spilstudier, der producerer netop disse, for at byde på et mere konkurrencedygtigt tilbud.

Hvad angår tredjepartstitler har vi allerede fået bekræftet fra Ubisoft, at deres kommende titler Watch Dogs: Legion, Gods and Monsters og Rainbow Six Quarantine vil udkomme til Microsofts konsol efter flere annoncerede forsinkelser, imens EA har udtalt, at Battlefield 6 kommer til Xbox Series X. Det kan meget vel tænkes, at Bethesda vil lancere deres næste Elder Scrolls-spil fra Xbox Series X. Der er masser at se frem til og nu hvor vi ved, at næste generation er på vej, holder vi blot vejret imens vi venter på flere opdateringer fra udviklerne.

Hvad med ældre Xbox-konsoller?

Xbox One X

(Image credit: Microsoft)

Under et interview med TechRadar, fortalte chefen for Xbox Game Studios, Matt Booty, at lanceringen af Xbox Series X ikke betyder et farvel til resten af Xbox-familien, og at de gamle konsoller kommer til at leve siden om side med de nye, måske under samme tag: ”Måske føler vi os allerede så sikre i vores nuværende udgivelsesplan, at vi ikke vil gemme det hele til Series X. Men jeg vil også sige, og dette gælder alle enheder i dag, at når du lancerer en ny enhed afliver du ikke den gamle, som allerede er på markedet og fra samme familie. Når Series X bliver lanceret, vil der stadig være en Xbox One S på markedet, der vil stadig være en Xbox One X og vi vil stadig understøtte alle enhederne, på samme måde som vi gør med PC-platformen – indhold kan skaleres, så det passer til flere enheder. Det tror jeg bliver udgangspunktet for alle. Vi vil ikke alene satse på kræfterne i Series X. Vi tror at dette bliver den bedste måde at spille på og det bedste du kan proppe ind i stuen, men vi forstår også, at der vil være en familie af Xbox-konsoller derude.”

Hvad med Project Lockhart?

Xbox Series X

(Image credit: Microsoft)

Xbox Series X bliver ikke den eneste konsol I Mircosofts portefølje af næstegenerationskonsoller. Selvom vi var relativt begejstrede for afsløringen af Microsofts næste Xbox (tidligere kendt som Xbox Project Scarlett) under Game Awards 2019m ser det ud til, at navnet på den kommende konsol ikke er helt som forventet – og at den bliver en del af en familie.

Microsoft har bekræftet, at den næste familie af konsoller vil hedde ”Xbox” og at ”Series X” blot er en af konsollernei denne familie. Ja, vi ved godt, at det kan lyde forvirrende.

I et interview med Business Insider efter afsløringen, forsøgte en repræsentant for Microsoft at forklare nærmere. ”Navnet vi går videre med er slet og ret Xbox” fortalte repræsentanten  til Business Insider. ”Under Game Awards så du så dette navn komme til live i kraft af Xbox Series X. I stil med hvad fans tidligere har set i forgangne generationer vil navnet ”Xbox Series” give plads til flere konsoller i fremtiden”, fortsatte repræsentanten.

Denne uddybning tilførte dog blot mere brænde på bålet af rygter omkring endnu en konsol. Der har i et stykke tid gået rygter om billigere ny Xbox-konsol, som ydelsesmæssigt vil ligge lige under Xbox Series X.

Den bedste indikation på dette kommer indtil videre fra Kotakus Jason Schreier, som påstår, at Microsoft arbejder på en lidt svagere konsol, som stadig vil kunne spille næste generations spil.

Project Lockhart bliver en konsol uden et diskdrev – noget der overføres fra Xbox One S All-Digital Edition – men Kotakus kilder tror, at den bliver en del kraftigere end den nuværende skivefri konsol og har både SSD-drev samt hurtigere CPU end nuværende konsoller. Ifølge rygterne har Microsoft fortalt udviklerne, at de skal satse på at ramme en opløsning på 1440p og 60fps med Project Lockhart og 4k/60fps med Xbox Series X, ligesom disse udviklere har sammenlignet ydelsen på denne svagere konsol med PS4 Pro

Det ser ud til, at Project Lockhart primært vil være en digital adgangsbillet til begge Microsofts spil-streaming-tjenester, Project xCloud og Xbox Game Pass.