Dark mode er kommet til WhatsApp men er ikke mørk nok

WhatsApp dark mode
(Foto: Facebook; Shutterstock)

Efter måneders spekulation og rygter er dark mode til WhatsApp endelig kommet til Android i en betaudgave. Vi har prøvet den af, og selvom den er rar og mere behagelig at se på om aftenen, i stedet for det hvide og grønne lys, er der et problem: den er ikke mørk nok.

For det første er der baggrunden i appen. I stedet for sort har man valgt en blågrå. Det ser godt ud, men på en AMOLED-skærm vil man helst have en helt sort skærm, så disse pixels er slukkede og ikke dræner batteriet.

Ja, en helt sort baggrund vil betyde, at du går glip af den sædvanlige WhatsApp-baggrund med et diskret mønster, men det er en pris, som vi er villige til at betale. Selv hvis du går ind i indstillingerne og vælger ”solid color”, er den mørkeste farve stadig ikke sort. Vil du have en ren sort, er du derfor nødt til at lave et sort billede og vælge dette som baggrund. Temmelig bøvlet.

WhatsApp dark mode

Talebobler står meget skarpere under den lyse indstilling i WhatsApp end i den nye dark mode. Dette kan afhjælpes med en rigtig sort baggrund. (Image credit: Facebook)

Så er der teksten, som for det meste er helt hvid og derfor kan være lidt svær at læse. En knap så klar farve ville have været mere behagelig at kigge på, ligesom det ikke ville være nødvendigt at skrue ned for lysstyrken for at sænke kontrasten.

Det er noget jeg helst vil undgå, fordi farven på beskedboblerne minder meget om baggrunden. Skruer du ned for den overordnede lysstyrke, kan du slet ikke se dem. Taleboblerne er meget lettere at se i den lyse indstilling, hvilket gør det nemmere at følge med i samtalerne. En sort baggrund vil skrue op for kontrasten uden behov for yderligere ændringer.

En skarp gul farve

Dernæst er der emojierne. Luk op for menuen og bliv blændet af den gule farve. De ville ikke skære så meget i øjnene, hvis de fik en anden gul farve i dark mode – måske en behagelig blå nuance. Ja, det ville kræve noget ekstra, men vi har allerede ventet så længe, så vi venter gerne lidt længere.

WhatsApp dark mode emoji

Emojus er stadig rædselsfuldt gule i WhatsApps dark mode  (Image credit: Facebook)

Heldigvis er WhatsApp dark mode stadig inde i et testforløb, så der er en god chance for, at der kommer væsentlige ændringer, før den endelige version lander på din telefon. 

Vi skal samtidig ikke glemme, at APK-filer inkluderer menu-indstillinger, som antyder, at der vil komme to forskellige dark modes, hvoraf den ene er mere specifikt målrettet AMOLED-skærme. Vi håber, at de samtidig vil skrue ned for de hidsige farver.

Sker det ikke, har vi stadig Facebook mobiles dark mode at se frem til, når den altså er klar. Vi krydser fingre.

Cat Ellis

Cat is the editor of TechRadar's sister site Advnture. She’s a UK Athletics qualified run leader, and in her spare time enjoys nothing more than lacing up her shoes and hitting the roads and trails (the muddier, the better)