Skip to main content

Sådan ser PS5 ud

(Foto: N/A)

Sony ryster posen med sin nyligt annoncerede PS5 og PS5 Digital Edition, der blev afsløret i dag under PS5 gameplay reveal.

Konsollen som vises frem til sidst, har et næsten Alienware-agtigt og rumagtigt design over sig med et sort midtstykke og en afrundet hvid top og bund. Konsollen blev under afsløringen vist i en lodret position, hvilket får os til at tro, at den er nødt til at forblive stående, men Sony har ikke bekræftet dette endnu.

Sony annoncerede også en ny digital udgave af konsollen - set til højre - der ikke indeholder noget diskdrev / 4K Blu-ray-afspiller som i den primære PS5.

Ud over konsollen fremviste Sony også den første samling af tilbehør, inklusive et headset, DualSense Charging Station, mediefjernbetjening og et HD-kamera, der alle matcher designet til PS5.

Hvorfor får vi en PS5 Digital Edition?

Sony kopierer Microsoft ved at lancere en diskfri konsol - en der kun opererer med digitale downloads. Du køber alle dine spil fra PlayStation Store og opbevarer dem på konsolens SSD, på en ekstern harddisk eller i skyen.

Det er sandsynligt, at Sony er ved at gå over til en digital udgave for at barbere nogle omkostninger på den nye hardware - dog er denne del rent gætværk, da Sony endnu ikke har offentliggjort nogen specifik prisfastsættelse.

Microsoft foretog et lignende træk sidste år med Xbox One S All-Digital Edition, og de ventes at frigive en billigere Xbox Series X, der følger det samme koncept, der hedder Project Lockhart.

Så vidt vi ved, vil konsollen have de samme specifikationer som den almindelige PS5 med hensyn til GPU, CPU, hukommelse og opbevaring, men der er en chance for, at disse specifikationer kan variere, for at Sony kan reducere omkostningerne.

Billede 1 af 6

(Image credit: Sony)
Billede 2 af 6

(Image credit: Sony)

Meet the new PS5

Billede 3 af 6

(Image credit: Sony)
Billede 4 af 6

(Image credit: Sony)
Billede 5 af 6

(Image credit: Sony)
Billede 6 af 6

(Image credit: Sony)

Hvad ved vi nu om designet?

Dette er første gang vi ser konsollen. På overfladen ser vi en USB- og USB Type-C-port på fronten, samt to fysiske knapper til strøm. Den største model af PS5 har her også sit disk-drev.

Vi fik også mulighed for at se, hvordan konsollen håndterer ventilation, hvilket er afgørende for ydelsen. Det ser ud til, at Sony bruger ventilationsåbninger både på venstre og højre side af konsollen for at holde temperaturen nede.

Vi mangler stadig at se bagsiden af konsollen for at se, hvad den har af porte til input og output, men det kommer sandsynligvis en gang i den nærmeste fremtid.

Hvad sidder der inden i den?

I dag handlede det om design og de nye spil, der kommer til konsollen i 2020 og fremover, men det er værd at opsummere, hvad konsollen har under coveret.

Her finder vi en AMD Zen 2-baseret CPU med 8 kerner ved 3,5 GHz og en 10,28 TFLOP brugerdefineret RDNA 2 GPU, der har 36 CU'er ved 2,23 GHz. Den bruger en brugerdefineret 825 GB SSD og 16 GB GDDR6 hukommelse med en strømlinet systemarkitektur, der ifølge hovedkonsolarkitekten, Mark Cerny, eliminerer flaskehalse.

Endelig vil den have et 4K UHD Blu-ray-drev ... dette gælder selvfølgelig kun den almindelige PS5. Med PS5 Digital Edition bliver nødt til at streame film eller købe dem fra online-butikken – men det går nok.

Begge konsoller forventes ude på samme tid, ”Holiday 2020”, hvilket vil sige november eller december i år, og du kan regne med, at vi vil være på pletten, når de lander.

  • Her er alle annoncerede PS5-spil som er annonceret indtil videre