Mystisk OnePlus-telefon afsløres til januar

OnePlus invite
OnePlus invite (Foto: OnePlus / TechRadar)

Det tyder på, at OnePlus har store planer for sine smartphones – hvilket kan ses i mængden af gode telefoner producenten sendte på gaden i 2019, men nu også i kraft af en mystisk koncepttelefon, som vil blive vist frem i starten af januar 2020.

Dette har OnePlus selv i dag bekræftet, ligesom det nu er officielt, at de vil afholde eget event under CES 2020, den årlige tech-messe i Las Vegas. Her vil de fremvise hvad der endnu blot går under navnet 'OnePlus Concept One'.

Annonceringen af eventet under CES samt den kommende koncepttelefon falder samme dag, som firmaet kan fejre sin sjette fødselsdag – d. 17. december.

En koncepttelefon er sædvanligvis en enhed, som firmaet ikke umiddelbart har planer om at lancere i en større skala; i stedet bruges den til at demonstrere ny teknologi, som firmaet arbejder på. Af lignende eksempler kan nævnes Xiaomis Mi Mix Alpha og TCLs Dragonhinge, imens Oppo fornylig fremviste en unavngiven prototype. Ingen af disse telefoner vil kunne købes i almindelige butikker, men står stadig som eksempler på fed ny teknologi.

Hvad ved vi om OnePlus concept phone?

Desværre ved vi ikke ret meget om selve telefonen endnu, men det er egentlig også pointen – OnePlus håber at begejstre med en masse ny og uventet teknologi. Vi ved dog at der er tale om en telefon, da firmaet specifikt omtaler den som sådan, så havde nogen håbet på et smartwatch eller nye helt trådløse hovedtelefoner, bliver de skuffede. Vi kan dog gætte lidt ud fra selve navnet. Som OnePlus påpeger i pressemeddelelsen med navnet ”Concept One”, kommer der nok også et koncept nr. 2, 3 og så videre, hvilket kunne indikere, at firmaet planlægger at komme med en række af prototyper.

See more

OnePlus beskriver telefoner som en mere ”glidende, hurtigere”, som kunne pege på et hurtigere chipsæt og højere refresh rate på skærmen. Firmaet bruger dog også ordet ”burdenless”. Hvad i alverden betyder det?

Dette er naturligvis til fri fortolkning, men det kunne pege på en foldbar enhed i stil med Motorola Razr, der kan klappes sammen og dermed fylder mindre i lommen. Vi må vente og se hvad OnePlus mener med deres ordvalg. De bruger samtidig frasen ”alternativ tilgang til design”, hvilket understøtter teorien yderligere. 

Endnu et praj kunne være valget af hotel, Wynn Hotel i Las Vegas – måske det hotel i spillebyen, som mest ligner en foldet telefon. 

Vi ved endnu ikke præcis hvornår eventet vil finde sted, men vi regner med, at OnePlus vil løfte sløret i starten af messen, som varer fra d. 7. til d. 10. januar. Herved kan folk både få lov at se telefonen og få den i hånden efterfølgende. 

TechRadar vil være til stede på messen og dække CES 2020 og de mange afsløringer og lanceringer. I kan derfor trygt regne med, at vi vender tilbage til OnePlus Concept One, når vi ved noget mere.

Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford was deputy phones editor on TechRadar until late 2022, having worked his way up from staff writer. Though he specialized in phones and tablets, he also took on other tech like electric scooters, smartwatches, fitness, mobile gaming and more. He is based in London, UK and now works for the entertainment site What To Watch.


He graduated in American Literature and Creative Writing from the University of East Anglia. Prior to working on TechRadar, he freelanced in tech, gaming and entertainment, and also spent many years working as a mixologist. He also currently works in film as a screenwriter, director and producer.