Skip to main content

PlayStation 5 har stadig store overraskelser i ærmet

(Image credit: Sony)

Sony har løftet lidt af sløret angående detaljerne omkring PS5, herunder lanceringen for den næste konsol, hvordan logoet ser ud samt nogle få specs. Ifølge administrerende direktør for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, har vi dog nogle af PlayStation 5s primære funktioner til gode. 

Under et interview med Business Insider Japan (oversat af Gematsu), forklarer Ryan, at vi – udover den forventede forbedring i grafik og ydelse, vil PS5 have nogle andre unikke funktioner, som adskiller den fra tidligere generationer. 

”Der er stadig flere unikke elementer af PlayStation 5, som vil adskille den fra tidligere konsoller,” fortalte Ryan. ”Den ”større forskelle” er endnu ikke annonceret.”

Unik appel

(Image credit: Shutterstock)

Ryan brugte samtidig tid på at understrege de ændringer vi allerede kender til, imens han løftede sløret en anelse i forhold til den forbedrede ydelse på den kommende PS5 controller

“Hver gang vi lancerer en ny konsol, er processor og den grafiske ydelse forbedret,” sagde Ryan. ”Det er naturligvis interessant, men vi må også have en særlig appel. VI har allerede bekræftet brugen af SSD-drev. At loading-tiderne næsten er elimineret er en kæmpe forbedring. ”3D audio og haptisk feedback fra controlleren er også ting, som du vil blive overrasket over, når du selv får lov at prøve det. Selv når du spiller et spil som Gran Turismo Sport med PlayStation 5 controlleren er det en helt ny oplevelse. Selvom den ligner den forrige controller, er der ingen vej tilbage, når du først har oplevet hvor detaljeret en følelse af asfalten du kan få via haptic control og ved at bruge de nye adaptive trigger-knapper.”

Men hvad dækker disse andre og mere hemmelige funktioner så over? Først og fremmest ved vi stadig ikke hvordan PlayStation 5 kommer til at se ud. Men udover designet, kan vi kun spekulere og gætte på hvad Sony har i ærmet, når det kommer til PS5.