Skip to main content

iPhone 13 eller 14 er muligvis en foldbar telefon

iPhone 11 pro
The iPhone 11 Pro (Foto: Future)

OpdateringKilden til historien om den foldbare iPhone har siden givet flere detaljer og hævdet, at den aktuelle prototype ikke rigtig kan foldes, og i stedet har "to separate skærmpaneler på et hængsel" med runde rustfrie stålkanter som iPhone 11, og intet hak, og i stedet en "lille pande" på det ydre display, der huser Face ID.

De to skærme ligner tilsyneladende én samlet skærm, så visuelt er det måske ikke for langt fra en normal foldbar. Med hensyn til en udgivelsesdato er han "ikke engang tæt på at vide noget."

Den originale historie lyder ...

Nu hvor Samsung ikke er langt væk fra at udgive sin tredje sammenklappelige telefon (Samsung Galaxy Fold 2), er det rimeligt at spekulere i, om Apple også har en på vej - og svaret kan godt være ja.

Ifølge Jon Prosser - en tipper med en god track record - er Apple faktisk ved at lave en sammenfoldelig iPhone. I et svar til et tweet, der bad ham blinke to gange, hvis virksomheden laver en, blinkede han, ja, to gange, men fulgte op med at sige, at den ikke kommer i år. Det andet punkt kommer overhovedet ikke som nogen overraskelse - vi har set en række lækager og rygter om iPhone 12-serien, og der har ikke været nogen indikation af, at nogen af modellerne vil være foldbare enheder.

Men det at Apple arbejder på en foldbar enhed er heller ikke særlig overraskende. Der har før været antydninger af foldbare iPhones, og det syntes altid at være logisk, at en foldbar iPhone ville komme på et eller andet tidspunkt. 

Når det er sagt, har de fleste tidligere antydninger vist sig som patenter, som kun var bevis for, at Apple overvejede idéen – og ikke at de bille lave en, som Prossner nu antyder.

Hvis en foldbar iPhone virkelig er under udvikling, er det muligt, at den lander om ikke så længe - så måske iPhone 13 næste år, eller iPhone 14 året efter, vil kunne foldes, selvom det bare er spekulation i øjeblikket.

Apple har en tendens til ikke at anvende teknologi, før de har perfektioneret den, så ventetiden kan stadig lang. Uanset hvad, hører vi forhåbentlig mere om denne sammenklappelige enhed inden alt for længe.

Kilde Phone Arena