Skip to main content

Samsung Galaxy S11: hvad vil vi gerne se

Samsung Galaxy S11
Samsung Galaxy S10. Image credit: TechRadar

Opdatering: Det chipsæt som Samsung ventes at bruge i Galaxy S11 er blevet udsat for benchmarktests og har fået høje karakterer. Dertil giver lanceringen af Galaxy Note 10 os et hint omkring hvad vi kan forvente os af Samsungs næste flagskib. 

Vi regner ikke med at se Samsung Galaxy S11 lige foreløbig, hvis Samsung altså fortsætter med sine årlige cyklusser til lancering af telefoner. Vi forventer derfor en lancering omkring februar 2020 – men vi har allerede set hints og tegn på hvad vi kan forvente. Dertil er der nogle funktioner, som vi forventede men ikke så i Samsung Galaxy S10, ligesom der er dele af Samsung Galaxy Note 10Samsung Galaxy A80 og Galaxy Fold, som vil fungere i et nyt Galaxy S-flagskib.

Med inspiration i disse telefoner har vi lavet en liste af ting, som vi ønsker at se i Samsung Galaxy S11, eller hvad den næste Galaxy S-telefon kommer til at hedde – det kunne blive Galaxy S20, eftersom firmaerne ser ud til at hoppe direkte fra 10 til 20, når de uddeler numre til telefonerne.

Du finder listen herunder, men først skal vi gennemgå, hvad vi indtil videre har hørt om Galaxy S11.

Skåret ind til benet

  • Hvad er det? Den næste Galaxy S-smartphone fra Samsung
  • Hvornår kommer den? Meget vel februar / marts 2020
  • Hvad kommer den til at koste? Øjensynligt mere end $899 / £799 / AU$1,349 

Samsung Galaxy S11 lanceringsdato og pris

Vi så Samsung Galaxy S10 blive lanceret side om side med Samsung Galaxy S10e og Galaxy S10 Plus i slutningen af februar 2019. Siden Samsung har det med at lancere sine telefoner i årlige cyklusser, forventer vi at se Samsung Galaxy S11 blive lanceret omkring februar eller marts 2020. 

Galaxy S10 kostede fra 7.199 for den billigste model med den mindste mængde lagerplads. Herhjemme fik vi ikke andre valmuligheder, udover plusmodellen, som kostede fra 7.999 og helt op til 12.699 for den dyreste model med 1TB lagerplads.

Vi forventer at se nogenlunde samme prissætning for Samsung Galaxy S11, om end med en lille prisstigning, ligesom Galaxy S10 var dyrere end Galaxy S9.

Tager vi de sædvandlige prisstigninger imellem Galaxy S-generationerne med i betragtning, forventer vi en pris omkring 7.500 for den billigste version og endnu mere for modellerne med mere lagerplads.

Samsung Galaxy S11 nyheder og lækager

Samsung Galaxy S11 bliver måske nok først lanceret ind i 2020, men det betyder ikke, at der ikke allerede går rygter, er lækager og spekulationer på nettet omkring den kommende telefon. 

Samsung annoncerede d. 9. maj 2019 at de lancerede nye 48MP og 64MP kamerasensorer, som kan give os et hint om hvad vi kan forvente at se bag på Galaxy S11, da formaet ventes at forbedre netop kameradelen.

Et senere læk bekræftede, at hovedkamerasensoren i Galaxy S11 ville være anderledes end i tidligere Galaxy-telefoner fra S7 til S10. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi får en 64MP-sensor, men det er sandsynligt.

Med hensyn til ”tech-lanceringer fra Samsung”: Vi ved, at firmaet har skabt 12GB Mobil DRAM, som lader telefonen læse hurtigere fra hukommelsen, så dette er endnu et åbenlys kandidat til Galaxy S11.

Galaxy S11 bliver, ifølge Sina, måske den første telefon til at have et mikroskopis 5nm-chipsæt, som kan medføre, at den udkonkurrerer andre enheder.

Nu vi taler om chipsæt, er et af slagsen, som menes af være Snapdragon 865, blevet benchmarked med karakterer, som slår nogen anden telefon. Det er muligt at den amerikanske version af Galaxy S11 får denne chip, hvilket virker lovende.

Hvad vi dog næppe får, er et kamera bygget ind i skærme, selvom firmaer som Oppo og Xiaomi allerede teaser for teknologien. En kilde påstår, at Samsung vil vente på at teknologien er blevet mere moden og i stedet holde sig til hulkameraet i mellemtiden – selvom disse forventes at blive endnu mindre. 

Af andre nyheder kan det være værd at holde øje med rygter og lækager vedrørende ”Picasso”, da det ifølge tipperen Ice Universe er kodenavnet, som Samsung for nuværende bruger internt om Galaxy S11.

Vi kan desuden kigge på Samsung Galaxy Note 10 for mulige specifikationer og funktioner.

Eksempelvis får Galaxy S11 næppe nogen hovedtelefonudgang, da Samsung har skrottet den i den seneste Note. På samme måde får den næppe nogen Bixby-knap. Ved at droppe hovedtelefonudgang bliver der samtidig plads til et større batteri og/eller en slankere profil.

Samsung Galaxy 11: hvad vil vi gerne se

Selvom de tidlige rygter er begyndt at dukke op, er der stadig længe til, før Galaxy S11 bliver lanceret, hvilket er gode nyheder, da det giver Samsung masser af tid til at tage vores forslag til efterretning. Så hør godt efter, Samsung, her er hvad vi ønsker at se i Galaxy S11. Skuf os nu ikke.

1. Bedre kamera

 Samsung Galaxy S10 har tre kameraer på bagsiden: 12MP hovedsensoren med en primær linse, 12MP-sensoren med en telefotolinse og 16MP til ultra vidvinke.

De tre linser er hvad vi i dag forventer i et smartphone-kamera, men opløsningen på hver er lavere end i mange andre telefoner.

Telefoner som Honor 20 Pro har en hovedsensor på 48MP, som er en kæmpe skridt op fra 12MP og selv overkommelige modeller har i dag fire linser (den ekstra bruges ofte til time-of-flight eller som makro-sensor til nærbilleder), så for at holde sig konkurrencedygtige bør Samsung hæve niveauer med Galaxy S11.

Samsung Galaxy S11

The Honor 20 Pro's four cameras. Image credit: TechRadar

Vi har hørt, at Samsung arbejder på et 64MP smartphone-kamera, som kan ende i Samsung Galaxy S11 – hvis det er sandt, kan det blæse konkurrenterne af banen.

 

2. En 3.5mm-hovedtelefonudgang

Hvis du klør dig i panden og tænker: ”Samsung Galaxy S10 har da en 3,5mm-hovedtelefonudgang”, så har du ret – men det er måske den sidste af sin slags.

Nyere Galaxy-telefoner, som Samsung Galaxy Note 10 og Galaxy A80 har droppet hovedtelefonudgangen, så det ser ud til, at Samsung nu følger trop med de andre smartphone-producenter og dropper den fysiske port til hovedtelefonerne.

Men siden mange stadig bruger kablede hovedtelefoner, håber vi, at det er en funktion, som vender tilbage i fremtidige Samsung-smartphones, især da de er den eneste high-end smartphone-producent, som stadig benytter dem.

3. Omplacering af det frontvendte kamera

Galaxy S10 var en af de første telefoner med et hul I skærmen til det frontvendte kamera, hvilket betyder, at linsen var gemt inde i et hul i skærmen, som igen var placeret i hjørnet.

Hulkameraet i Galaxy S10 Plus. Image credit: TechRadar

Hulkameraet i Galaxy S10 Plus. Image credit: TechRadar

I teorien er det en brugbar funktion, som erstatter hakket i toppen, så du får mere skærmplads – men i praksis fylder hulkameraet lige så meget, da der er en kant imellem kameraet og skærmen, som ikke bliver brugt til noget.

Fremadrettet så vi gerne Samsung Galaxy S11 tage en ny tilgang – Samsung har selv sagt, at de ikke er bange for at droppe hulkameraettil fordel for et kamera, som er bygget ind under skærmen, men der går nok et par Galaxy S-telefoner endnu.

4. Større batterikapacitet

Galaxy S10 havde et 3,400mAh-batteri – det er fint, men det holder næppe mere end en dags brug, især hvis du bruger din telefon meget. Vi håber at batterilevetiden i Samsung Galaxy S11 vil overgå dette – det vil i hvert fald være nødvendigt med mere batterikraft med al den nye teknologi, som telefonen bruger, men vi så gerne en væsentlig forbedring, måske omkring 4,000mAh eller mere.

5. Flere farver ved lanceringen

Galaxy S10 fås i et par forskellige farver, hvoraf de mest almindelige er prism white og sort – men vi elsker farverige designs på telefoner og indtil nu har Samsungs telefoner været lidt kedelige.

Samsung Galaxy S11

Den farverige Samsung Galaxy S10e. Image credit: TechRadar

Vi beder ikke om skøre mønstre på bagsiden som på Huawei eller Honor-telefoner, men det ville være rart, hvis Samsung Galaxy S11 blev lanceret i lidt flere farver. Galaxy S10 har nogle farver, som kun er tilgængelige i visse regioner, såsom gul, grøn og rød, men hvis Samsung gør disse tilgængelige i alle regioner fra starten, ville vi sætte langt mere pris på designet.

6. Overkommelig 5G

Vi regner med, at der vil komme en Samsung Galaxy S11 5G – der var trods alt en Samsung Galaxy S10 5G, og når S11 lanceres er 5G tilgængeligt i flere lande. 

Men Galaxy S10 5G er endnu større og dyrere end Galaxy S10 Plus. PÅ nuværende tidspinkt er der ingen overkommenlige 5G-smartphones i sigte, men Samsung kan virkelig vende den udvikling med Galaxy S11 eller Galaxy S11e, hvis de har en lav pris og kører på 5G-netværkene.