OnePlus 8-serien får endelig efterspurgt funktion

OnePlus 7T Pro
OnePlus 7T Pro (Foto: Future)

Læser man vores anmeldelser af OnePlus 6TOnePlus 7T og OnePlus 7T Pro, vil man bemærke at de alle har en ting til fælles. Ingen af de tre telefoner kan oplades trådløst. Vi ved nu, at den kommende OnePlus 8 ikke vil følge dette mønster, men netop få den længe ventede funktion, som allerede har fundet vej til alle konkurrenternes nyere modeller.

Denne information stammer fra OnePlus selv, som drypvist har løftet sløret for OnePlus 8 op til lanceringen d. 14. april. Vi vidste allerede, at telefonerne vil være udstyret med Snapdragon 865-chipsæt og 120Hz-skærme, men trådløs opadning er alligevel en større nyhed.

Grunden til at netop denne funktion er så interessant, er at OnePlus tidligere har fastholdt, at de ikke ville benytte sig af denne form for opladning af deres telefoner. Tilbage i 2019 udtalte administrerende direktør for OnePlus, Pete Lau: ”trådløs opladning er langt underlegen (i forhold til kablet) og i 2018 fortalte OnePlus til TechRadar ”trådløs opladning (…) oplader stadig langsomt. Vi er fast besluttet på, at vores hurtigopladning giver den bedste oplevelse på markedet”

Det er med andre ord tydeligt, at OnePlus har ændret standpunkt, hvilket nok betyder, at virksomheden har fundet en løsning, hvor den trådløse opladning kan matche den kablede.

OnePlus 8 vil være udstyret med Warp Charge 30 Wireless, som oplader med 30W (som navnet antyder), hvilket er samme hastighed, som OnePlus 7T Pro kunne lades via kabel, og er næsten dobbelt så hurtigt som 18W hurtigopladningen i iPhone 11.

Trådløs opladning i hele OnePlus 8-serien!

(Image credit: OnePlus)

Det er værd at nævne, at OnePlus ikke har nævnt trådløs opladning som en funktion, der kun kommer til Pro-modellen af OnePlus 8, så det kan tyde på, at det gælder hele serien. Vi ved dog ikke, om dette også gælder OnePlus 8 Lite, som bliver et billigere alternativ. 

Sammen med den nye annoncering om trådløs opladning i OnePlus 8 har firmet også teaset for en ny tårdløs oplader, som vil blive solgt separat ved siden af telefonen. Der teases for denne via en tegning, så vi ved reelt ikke så meget om den endnu. 

Som allerede nævnt, lanceres OnePlus 8-telefonerne d. 14. april og vi bliver derfor meget klogere til den tid. Vi er dog ganske sikre på, at OnePlus kommer til at imponere. Vi bringer jer naturligvis indtryk, nyheder og analyser, som vi får dem ind.

Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford was deputy phones editor on TechRadar until late 2022, having worked his way up from staff writer. Though he specialized in phones and tablets, he also took on other tech like electric scooters, smartwatches, fitness, mobile gaming and more. He is based in London, UK and now works for the entertainment site What To Watch.


He graduated in American Literature and Creative Writing from the University of East Anglia. Prior to working on TechRadar, he freelanced in tech, gaming and entertainment, and also spent many years working as a mixologist. He also currently works in film as a screenwriter, director and producer.