Nvidia kan afsløre GeForce RTX 3000-serien af grafikkort i august

(Foto: TechRadar)

Nvidia har eftersigende forsinket lanceringen af sin Ampere-arkitektur og GeForce RTX 3000-serien af grafikkort på grund af coronavirusudbruddet.

Firmaet skulle oprindeligt have lanceret Ampere-arkitekturen i marts. Denne vil markere skiftet til 7nm og dermed en forventet forbedring i ydelsen på op til 75% i forhold til 12nm Turing. Men Nvidia aflyste tidligere på måneden sin præsentation grundet coronavirus-pandemien. 

Tweaktown kan fortælle, at Nvidia har planer om at introducere Ampere GPU-arkitekturen til august, med en komplet lancering under den nyligt skemalagte Computex-konference i september. Arkitekturen vil ifølge notatet debutere side om side med den dyreste Quadro RTX-model, imens tidligere rygter pegede på, at Ampere også ville være at finde i Nvidias datacenterfokuserede Tesla-accelerationskort. 

Selvom det er dårlige nyheder for gamere, er det ikke overraskende: Nvidia har det med først at fokusere på arkitekturen til professionelle samt datacentre, før de går over til arkitekturen tiltænkt konsumentmarkedet bag GeForce.

Hvor er GeForce?

Tweaktown hævder, at Nvidia ved at fortsætte med sin plan om at lancere disse kort til business-segmentet, efterfølgende vil lancere sin GeForce RTX 3000-serie til konsumentmarkedet senere på året.  

Rapporten påpeger, at Nvidias kommende RTX 3080 og GeForce RTX 3070-kort begge vil være baseret på den nye Ampere GPU-arkitektur og ”byder på nogle gigantiske forbedringer i forhold til ydelsen og lige så vigtige strømbesparende initiativer.”

Nvidia GeForce RTX 3080 Ti, vil eftersigende blive op til 40% hurtigere end sin forgænger, og forventes lanceret mod slutningen af 2020, med 5376 CUDA-kerner, en memory bus på 384-bit og 12GB VRAM. 

Selvom Covid-19 har påvirket Nvidias lanceringsplaner i 2020, har det ikke påvirket virksomheden økonomisk. En anden rapport fra Bloomberg caterer Nvidias ledelse, som hævder, at ”Team green” har set en stigning på 50% i ”totale antal spilletimer fra sin brugerbase i og med mange studerende og arbejdere er hjemme.” 

Firmaets datacenterafdeling, som genererede næsten en tredjedel af omsætningen for sidste, har også set en stigning, fordi folk arbejder hjemmefra. Rapporten antyder, at timingen for hvornår Ampere GPU’erne vil kunne købes, måske ikke har ændret sig. Den siger ”nye produkter” holder tidsplanen og ”forventes at bidrage til omsætningen for kvartalet.”

Carly Page

Carly Page is a Freelance journalist, copywriter and editor specialising in Consumer/B2B technology. She has written for a range of titles including Computer Shopper, Expert Reviews, IT Pro, the Metro, PC Pro, TechRadar and Tes.