Nye driverproblemer i Windows 10 er værste indtil videre

(Foto: Shuterstock)

Microsoft har afsløret et nyt problem i Windows 10, og det kan være det største til dato, da det potentielt kan stoppe din enhed i at installere drivere korrekt.

Hvorfor er det så vigtigt? Drivere er den software, som gør at din hardware kan snakke sammen og derfor essentielle i forhold til dit grafikkorttastaturwebcam og lignende, hvis de skal fungere korrekt i Windows 10

Det er vigtigt at holde dine driverer opdaterede, da det kan afhjælpe problemer, som forhindrer dine enheder i af fungere korrekt, tilføjer nye funktioner og retter indimellem sikkerhedshuller.

Kan du ikke installere de nyeste drivere, vil dine enheder samt PC ikke fungere optimalt – hvilket netop understreger alvorligheden i, at Microsoft har afsløret, at Windows 10 har problemer med at opdatere drivere.

Hvad er problemet?

Ifølge de sidste Windows Latest-rapporter fra Microsoft betyder en indstilling under ”hukommelsesintegritet” i Windows 10, at der blokeres for installation af drivere og sågar opstår problemer med din enhed selv hvis det lykkedes at installere driverne.

Under en advarsel, som blev lagt op på Microsofts Security support-hjemmesiden, står der, at ser du denne fejlbesked ”A driver can’t load on this device”, skyldes det meget vel denne fejl.

Microsoft advarer imod at “fortsætte med at anvende din enhed uden at adressere driverproblemerne, da det kan resultere i, at driverens funktionalitet ikke virker længere, hvilket kan have konsekvenser, som kan være ubetydelige til alvorlige.”

At tale om alvorlige konsekvenser er uden tvivl alarmerende, men heldigvis er der en relativt nem løsning.

Sådan retter du problemet

Som Microsoft påpeger, kan du, hvis du støder på dette problem, løse det ved at slå ”hukommelsesintegritet”-indstillingen fra i Windows 10.

For at gøre dette, skal du ind under indstillingerne (via tandhjulet). Her fra vælger du ”Update & Security”. I det nye vindue vælger du ”Device security”, derefter ”Core isolation details”. Herunder kan du vælge ”Memory Integrity” og slå denne fra.

Du skulle nu gerne kunne downloade og installere de nyeste enhedsdrivere, enten via Windows Update eller producenternes hjemmesider. 

Løsningen er nem at implementere, men absolut ikke ideel, da du er nødt til at slå en sikkerhedsfunktion fra, for at få driverne til at fungere korrekt. Forhåbentlig kommer Microsoft snart med en permanent løsning, så PC-brugerne ikke skal gå ned på sikkerheden for at rette fejlen. 

Matt Hanson
Managing Editor, Core Tech

Matt is TechRadar's Managing Editor for Core Tech, looking after computing and mobile technology. Having written for a number of publications such as PC Plus, PC Format, T3 and Linux Format, there's no aspect of technology that Matt isn't passionate about, especially computing and PC gaming. Ever since he got an Amiga A500+ for Christmas in 1991, he's loved using (and playing on) computers, and will talk endlessly about how The Secret of Monkey Island is the best game ever made.