Gears 5 er gratis på Steam i påsken

(Foto: The Coalition)

Har du ikke allerede spillet  Gears 5 og har du en kedelig påske i udsigt på grund af coronavirus, er der her et godt tip – spillet er nu gratis til PC – men kun til og med søndag.

Du kan allerede nu gå ind og downloade Gears 5 via Steam (eller Microsoft Store, hvis du foretrækker det) og spille løs de næste fem dage, til og med søndag d. 12. april.

Den gratis periode burde være alt rigeligt for de fleste til at gennemføre single-player-delen, som i gennemsnit skule vare et sted imellem 10 til 20 timer, afhængig af spillestil. Er du typen der tonser igennem eller vil du gerne nyde udsigten undervejs? Det er op til dig, og du har sikkert rigelig med tid til begge dele.

Co-op og multiplayer

Glem ikke at Gears 5 også byder på et væld af multiplayer-modes, som du kan dykke ned i, ligesom der er også er mulighed for co-op, til de som trænger til lidt ”socialt samvær” – om end det bliver af den digitale slags.

PC Gamer bemlrker, at dette tidsbegrænsede tilbud er en del af Microsofts Free Play Days, som normalt er begrænset til at gælde de, som abonnerer på Game Pass Ultimate (eller Xbox Live Gold). Dette gælder stadig på konsollerne, men på PC kan alle lege med via Steam.

Som i kan læse i vores anmeldelse af Gears 5, er vi meget imponerede over sidste kapitel i serien, som måske er et af de bedste, der samtidig cementerer Gears of Wars plads blandt de bedste shootere på markedet. 

Men nu har du altså muligheden for at danne dig dit eget indtryk, hvis du ikke allerede har haft fornøjelsen. Og giv også lige de mange multiplayer-modes et forsøg, nu du er i gang.

Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).