Skip to main content

Lækage: Fire iPhone 12-modeller med 5G?

iPhone 11 Pro Max
(Foto: Future)

En ny rapport viser 3D-printede mockups af fire iPhone 12-enheder, og afslører måske en fysisk ændring ved designet. Kan billederne tages for troeden, vil dette års iPhones fra Apple få flyttet porten til SIM-kort, for at gøre plads til 5G-antenner.

På iPhone 11-serien har vi porten til SIM-kort i højre side lige under power-knappen, men på billederne af de 3D-printede mockups af iPhone 12, som først blev delt via det japanske tech site Macotakara, er porten flyttet om til volumenknapperne i venstre side. 

De skulle være flyttet for at gøre plads til en 5G antenna in package (AIP) såsom QUalcomms 5G NR mmWave antennemodul, fortæller Alibaba-kilder til siden. 

Vi tager naturligvis disse tidlige rygter med et garan salt, især fordi det er første gang, at vi eftersigende har set selve designet på de kommende telefoner. Det er uklart hvor 3D-designet stammer fra – om modeller eller kun mål er lækket. Uanset hvad kan du se dem her:

Modellerne passer med hvad vi før har hørt, hvilket antyder, at der kommer fire iPhone 12-modeller; to billigere modeller med skærme på 5,4 tommer og 6,1 tommer, imens de dyrere Pro-modeller, Pro og Pro Max, får skærme på henholdsvis 6,1 og 6,7 tommer. Underligt nok nævner rapporten fra Macotakara skærme på 6 tommer til begge versioner af mellemstørrelse.

Disse nye atrapper passer dog til rygterne, som også påpeger, at de to billige modeller vil have to kameraer mod de tre, som sidder på bagsiden af de dyrere. Eftersom porten til SIM-kort er flyttet, forventer vi at alle modeller vil være klar til 5G -  endnu en forudsigelse i forhold til iPhone 12-serien. 

Hvads kan vi ellers udlede af billederne

Fordi dette er første gang vi ser, hvad der ligner det fysiske design på iPhone 12, har vi svært ved at vide, hvor tæt de ligger op ad designet på Apples kommende telefoner. Men viser de sig at være autentiske, kan vi udlede et par ting.

For det første fastholder Apple det brede hak, som vi har set i toppen af skærmen siden iPhone X. Det overordnede design er kantet, meget lig den kvadratiske iPhone 4 og iPhone 5. Ifølge de ovennævnte mockups af iPhone 12, kan vi også konkludere, at Apple holder fast i Lightning-porten, og skifter dermed ikke til USB-C, som rygter ellers har påpeget. Apple benytter allerede USB-C i den nyeste iPad Pro.

De 3D-printede modeller har desuden identiske mål i forhold til de mockups Macotakara tidligere har vist, som pegede på, at alle modeller vil være 7,4mm i tykkelsen. Det er omtrent samme størrelse som iPhone 8 (og 7 og 6S før den), men stadig markant tyndere end de seneste iPhones, hvor iPhone 11 Pro og iPhone 11 har en tykkelse på henholdsvis 8,1mm og 8,3mm.

Det er endnu for tidligt at sige, om billederne viser den ægte vare, så vi må vente og se hvad der kommer ud over de kommende måneder.

Kilde: 9to5Mac