Skip to main content

Se med i aften hvor Sony viser helt nyt gameplay fra The Last of Us 2

(Foto: Sony)

Sony har annonceret, at deres næste State of Play vil kunne stremes fra d. 27. maj. Den seneste episode vil fokusere på The Last of Us 2.

Ifølge en PlayStation blog post, vil afsnittet på 25 minutter give et omfattende indblik i den længeventede efterfølger, som officielt bliver lanceret d. 19. juni.

Instruktøren på The Last of Us 2, Neil Druckmann, vil ”give os et omfattende indblik i gameplay, trusler og spilverdenen”, derudover vil fans få en mulighed for at se helt nye gamplay-sekvenser, som aldrig før er blevet vist offentligt.

Sådan ser du Sonys State of Play

(Image credit: Naughty Dog)

Du kan se Sonys State of Play livestream i aften d. 27. maj fra klokken 22.00 dansk tid. Streamen bliver tilgængelig via Twitch og YouTube

Sony har understreget, at der ikke bliver nogen PS5-nyheder eller andre opdateringer i denne nye State of Play – man vil udelukkende fokusere på The Last of Us 2. Vi har dog hørt rygter om, at vi kan få mere nyt om PS5 d. 4. juni, så forhåbentlig skal vi ikke vente ret meget længere på detaljer om Sonys kommende konsol.  

The Last of Us 2 udkommer eksklusivt til PS4 d. 19. Juni – se de bedste priser til din region herunder.