Death Stranding på PC får lanceringsdato og… Half-Life head crabs?

Death Stranding PC trailer
Death Stranding for PC - Notice the Valve? (Foto: 505 Games)

Vi erfarede sidste år, at Death Stranding officielt ville komme til PC og nu er der kommet en officiel lanceringsdato, som passer med tidligere rygter. Der er stadig et par måneder til, men Death Stranding lander på PC d. 2. juni i år og vil kunne købes via Steam og Epic Games Store.

Lanceringen på de to platforme vil meget vel glæde mange gamere, da det tidligere har været problematisk, når store titler har været eksklusive titler for enkelte platforme. Som en sjov detalte vil Death Stranding samtidig blive lanceret med noget særligt Valve-indhold, som trækker tråde til Half-Life-universet. I traileren ser vi hovedpersonen, Sam Bridges, med en Valve-ventil monteret på baghovedet, imens han han ifører sig et par Gravity Gloves, som også bliver en del af Half-Life: Alyx. Traileren slutter med, at Sam prøver en af de ikoniske hovedkrabber af som en hat. 

Du kan selv se traileren herunder:

Sam bygger bro til PC

Sjovt nok bliver Valve-indholdet ikke en eksklusiv ting på Steam. På Epic Game Store nævnes også det særlige Half-Life-indhold. 

Udover Valve-indholdet vil Death Stranding på PC også byde på en række andre forbedringer. Spillet vil eksempelvis understøtte højere billedhastigheder og ultrabrede skærme. Dertil er der en avanceret Photo Mode, så du kan tage billeder af dine bedste bedrifter i spillet.  

Death Stranding udkom oprindeligt som en eksklusiv titel på PS4 d. 8. november 2019. At det nu udkommer til PC allerede er meget kort tid efter. Til sammenligning tog det en evighed at få overført Red Dead Redemption 2 og Grand Theft Auto V fra konsol til PC.

Da der er et stykke tid til lanceringen, kan Death Stranding stadig nå at blive forsinket. I mellemtiden kan du gå ind og forudbestille Death Stranding fra enten Steam eller Epic Games Store.

Kilde: Android Central

Mark Knapp

Over the last several years, Mark has been tasked as a writer, an editor, and a manager, interacting with published content from all angles. He is intimately familiar with the editorial process from the inception of an article idea, through the iterative process, past publishing, and down the road into performance analysis.