Skip to main content

De bedste gaming hovedtelefoner 2019

De bedste gaming hovedtelefoner
Astro A50 er stadig et af de bedste gaming hovedtelefoner på markedet.
(Image credit: Future)

Total indlevelse i et spil kræver mere end blot en god gaming pc. Det kræver en fremragende skærm og fremragende lyd. Og den bedste måde at få en god lyd er ved at anvende hovedtelefoner.

Uanset om det nu er for at overdøve de larmende blæsere fra pc'en, eller det faktum, at de fleste gaming-skærme kommer uden højttalere, så er du nødt til at have et par ordentlige "bøffer". De kan selvfølgelig også være for at skåne dine naboer for støjen fra et hæsblæsende spil, men ligegyldigt hvad, så er kvalitetslyd uundværligt, hvis man virkelig vil fordybe sig i et spil.

De bedste pc-spil kræver de bedste hovedtelefoner, og det handler ikke kun om selve lyden, men også om hele lydbilledet. Uanset om det er Gears 5 med dets kædesave og eksplosioner eller den subtile lyd fra Journey, så kan et par gode hovedtelefoner løfte dig til det næste niveau.

Vi har opstøvet de bedste hovedtelefoner på markedet, og vi har også involveret vores prissammenlignings værktøj for at sikre os, at du får den bedste pris på den gode lyd.

Og glem nu ikke at bookmarke denne side. Black Friday 2019 og Cyber Monday 2019 er på vej, og måske kommer dit valg på tilbud. Og så er det jo rart at have forberedt sig.

Her er et kig på de bedste hovedtelefoner

  1. HyperX Cloud Revolver S
  2. SteelSeries Arctis Pro
  3. Astro A50
  4. Beyerdynamic Custom Game
  5. Corsair HS50
  6. SteelSeries Arctis Pro Wireless
  7. Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition
  8. Logitech G Pro Gaming Headset
  9. Razer Nari Ultimate
  10. Astro A20
  11. Asus ROG Strix Fusion 700
  12. HyperX Cloud Flight
  13. Corsair HS70 Wireless Gaming Headset
  14. Corsair Void Pro RGB
  15. Turtle Beach Elite Pro Tournament

Hvad du har brug for at vide om Black Friday 2019
Black Friday og Cyber Monday har altid været et godt tidspunkt på året til at kigge efter nyt spiludstyr, f.eks. gaming hovedtelefoner. De store forhandlere ønsker at indfange alle gamerne - uanset deres budget - så du kan regne med, at der er et godt udvalg af tilbud på Black Friday. Disse inkluderer alt fra budget hovedtelefoner, der tilbyder anstændig lyd- og optagekvalitet, til kablede headset, der tilbyder mikrofoner i professionel kvalitet med støjdæmpning - fremragende til streaming eller chat med dine holdkammerater. Hertil kommer trådløse hovedtelefoner, som giver dig meget mere frihed (men hold øje med batteritiden disse). Så når du køber et gaming-headset på Black Friday eller Cyber Monday, skal du have en klar idé om dit budget, og hvilken slags hovedtelefoner, du leder efter. Det vil gøre det meget nemmere at finde et super tilbud. Mange headset på vores liste er kompatible med pc og konsoller, men det er en god idé at kontrollere kompatibilitet, før du køber. Bare for at være sikker.

HyperX Cloud Revolver S

HyperX Cloud Revolver S

1. HyperX Cloud Revolver S

Fantastisk lyd til en formidable pris

Interface: Kabel(USB) | Features: 7.1-channel surround sound, 50mm drivers, Dolby DSP, 3.5mm jack

Glimrende all-round lyd
Komfortable hele dagen
Tricky placering af mikrofonen
Kablet lidt for langt

Da vi første gang satte os for at teste HyperX Cloud Revolver S, var vi en smule i tvivl. På den ene side så praler parret af en fantastisk 7.1-kanals surround sound, leveret af Dolbys berømte digital lydprocessor, og på den anden side så er hovedtelefonerne meget dyrere end de nærmeste konkurrenter. Heldigvis overstiger Kingstons mest underspillede hovedtelefoner alle andre, når det handler om ren komfort og top kvalitets lyd - og det mere end retfærdiggør den høje pris og den mærkelige mikrofonplacering. Derfor er dette par nummer et på vores liste over de bedste gaming hovedtelefoner.

Læs hele anmeldelsen: HyperX Cloud Revolver S

SteelSeries Arctis Pro

SteelSeries Arctis Pro

2. SteelSeries Arctis Pro

PC-gamings største hemmelighed

Interface: Kabel(USB) | Features: 40mm drivers, Udtrækkelig boom mikrofon, DTS hobedtelefoner:X v2.0, RGB lys, DAC inkluderet

DAC inkluderet
Fantastisk lyd
Surround sound ikke overbevisende

SteelSeries er kendt for deres fortrinlige lyd, men SteelSeries Arctis Pro løfter kvaliteten til et helt nyt niveau. Dette headset leverer ikke bare en fantastisk lyd til dine favoritspil, men takket være den inkluderede DAC (digital to audio converter), så kan du også bruge dem til musik. Som et af markedets bedste sæt hovedtelefoner er prisen i den dyre ende, men det er nemt at se - og høre - hvorfor det er et af de mest populære sæt hovedtelefoner på markedet.

Læs hele anmeldelsen: SteelSeries Arctis Pro 

Astro A50 Wireless

Astro A50 Wireless

(Image credit: Future)

3. Astro A50 Wireless (2019)

Hovedtelefonernes svar på en Cadillac

Interface: Trådløs | Features: Dolby Audio; Works med PS4, Xbox One, Xbox 360, PS3, PC, og mobile; Astro Audio; 5.8GHz trådløs tech med MixAmp; USB opladning med basestation

Dolby Audioer fremragende
Meget komfortable
Ingen æstetik

Læs hele anmeldelsen:

I årevis har Astro A50 været blandt de bedste og kendt for fantastisk komfort og lydkvalitet. Og denne 2019-udgave er forbedret på næsten alle punkter. Ikke bare er lyden stadigvæk fantastisk, men de ser også bedre ud med det knaldsorte design i stedet for tidligere modellers farvevalg. Docking-stationen er og blevet mindre og stikker ikke så meget i øjnene mere, men husk på, at det stadigvæk er et dyrt sæt.

Læs hele anmeldelsen: Astro A50 Wireless

Beyerdynamic Custom Game

Beyerdynamic Custom Game

4. Beyerdynamic Custom Game

Gaming har aldrig lydt så godt

Interface: Kabel (3.5mm) | Features: Sound Slider, Soft ear pads, Covers kan ændres, Aftageligt kabel

Ekstremt komfortable
Imponerende lyd
Temmelig dyre

Selv om Beyerdynamic CUSTOM Game er dyrere end vi kunne ønske os, så er de stadigvæk et af de bedste sæt gaming hovedtelefoner, vi har testet i lang tid. De kommer ikke med smart surround sound og trådløse funktioner - uheldigvis - men de topper til gengæld på to andre væsentlige områder: Lyd og komfort. Og seriøst, har du én gang haft disse bøffer på ørerne til et af dine favoritspil, så ser du dig aldrig tilbage.

Læs hele anmeldelsen: Beyerdynamic Custom Game

Corsair HS50 Stereo Gaming Headset

Corsair HS50 Stereo Gaming Headset

5. Corsair HS50 Stereo Gaming Headset

Budget-kongen

Interface: Kabel (analog) | Features: 50mm drivers, Easy on-ear volume og mute knaper, Multi-platform kompabilitet

Stærk stereolyd
Glimrende værdi for pengene
Mikrofonen bliver let væk

Når man køber nyt gamingudstyr, får man normalt, hvad man betaler for. Du går ikke ind i Føtex og køber et par hovedtelefoner til 99 kroner og regner med at blive blæst omkuld. Men her kan du godt tro om igen. Med Corsair HS50 får du de bedste, billigste hovedtelefoner på markedet. Både lyd og mikrofon er bedre end hos mange konkurrenter til langt højere pris. Alt oser af kvalitet. Hvis du ikke har noget imod at undvære for eksempel 7.1 surround sound og Bluetooth, så er det disse Corsair HS50, du bør prøve.

Læs hele anmeldelsen: Corsair HS50 Stereo Gaming Headset 

SteelSeries Arctis Pro Wireless

SteelSeries Arctis Pro Wireless

6. SteelSeries Arctis Pro Wireless

Trådløs med fremragende lyd.

Interface: Trådløs (Bluetooth) | Features: Dual-batteri , Bluetooth, 40mm drivers

Fuld lyd
Dual batteri-system 
Dyre

Kompromisser er en del af dagligdagen for de fleste, men det betyder ikke, at vi kan lide det. Heldigvis behøver man ikke gå på kompromis med SteelSeries Arctis Pro Wireless. Her får man et par trådløse hovedtelefoner med kvalitetslyd. Og når man så tilføjer et unikt og velfungerende dual-batteri system, så har man formlen for et par Ganske fremragende hovedtelefoner. Hvis du har pengene, og du virkelig kun vil have det bedste trådløse headset, så er det her, at du skal slå til.

Læs hele anmeldelsen: SteelSeries Arctis Pro Wireless 

Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition

Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition

7. Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition

Forbedring af en perfekt opskrift

Interface: Kabel (USB og Analog) | Features: 50mm drivers, forstærket steel og aluminum, aftagelig og fleksibel mikrofon

Meget komfortable
Klar, præcis lyd
Mellem- og højfrekvens ubalanceret

Creative har over årene skabt sig et navn på at lave glimrende lydprodukter, og Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition cementerer denne tradition. Creative har givet Sound BlasterX H7 en overhaling, og resultatet er et sæt hovedtelefoner, der er lige så gode, som de ser ud. Hvis du leder efter et par komfortable, solide hovedtelefoner med en bundsolid lyd, så er Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition et af de bedste, du kan finde.

Læs hele anmeldelsen: Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition 

Logitech G Pro Gaming Headset

Logitech G Pro Gaming Headset

8. Logitech G Pro Gaming Headset

Indhold over form

Interface: Kabel(Analog) | Features: Passive noise isolation, Pro-G drivers, Aftagelig mikrofon, Dolby Atmos

Underspillet design
Komfortable i længere tid
Bassen lidt for heftig

Logitech G Pro sætter rå ydelse over traditionel gaming-æstetik, og de er faktisk behagelige at have på over længere tid. Men ellers kommer disse hovedtelefoner ikke med mere end højst nødvendigt. Logitech G Pro Gaming fokuserer primært på lydkvaliteten frem for bling, og hvis det er det, du leder efter, så er disse hovedtelefoner muligvis noget for dig.

Læs hele anmeldelsen: Logitech G Pro Gaming Headset 

Razer Nari Ultimate

9. Razer Nari Ultimate

Mærk spillet

Interface: Trådløs | Features: 8 timers batteritid, HyperSense haptic feedback, kompatibel med mange enheder, 50mm drivers

Lyder fantastisk
Masser af forbindelsesmuligheder
Haptisk vibration deler vandene

Selvfølgelig kan man nøjes med at lytte til spillet, men med Razer Nari Ultimate kan du rent faktisk også mærke det. Disse hovedtelefoner er udstyrede med haptisk motorer, der får din "ører til at vibrere". Dette burde være nok til at gøre én nysgerrig, men når man så kombinerer det med lang batteritid og god kvalitet, så får man et par af de bedste hovedtelefoner på markedet. Spørgsmålet er bare, om man virkelig ønsker, at ens årer vibrerer når man spiller eller lytter til musik?

Læs hele anmeldelsen: Razer Nari Ultimate

Astro A20

Astro A20

10. Astro A20

Det bedste af begge verdener

Interface: Trådløs | Features: Lang batteritid, Astro Command Center software, konsol kompabilitet

Super lydkvalitet
Solide og komfortable
Lidt dyre

Hvis du er på udkig efter et par rigtigt gode hovedtelefoner, men samtidigt ikke vil betale en formue for dem, så skulle du tage at kaste et blik på disse Astro A20. De kommer med solid stereolyd i en trådløs indpakning - for slet ikke at nævne den fremragende 15 timers batteritid - og har alle de nødvendige kvaliteter, som man kan ønske sig i denne klasse. Godt nok får man ikke surround sound, men til gengæld er de billige og har lang batteritid.

Læs hele anmeldelsen: Astro A20

Asus ROG Strix Fusion 700

11. Asus ROG Strix Fusion 700

Lækkert design

Interface: Trådløs(Bluetooth) | Features: 7.1-channel surround sound, 50mm Neodymium drivers, Bluetooth, Indbygget DAC

 Glimrende lyd
 Æstetiske
 Dyre

Med dets Republic of Gamers brand har Asus opbygget et renomé for at lave de bedste gaming-enheder til alle kunde-segmenter, og Asus ROG Strix Fusion 700 føjer sig til dette kapitel. Sættet er pakket med 50mm Neodymium drivers og Bluetooth, og de kommer med en fremragende lyd. Og så er de kompatible med andre gaming-platforme, så du ikke behøver at skifte frem og tilbage. De er lidt dyre, men i betragtning af, hvor gode og fleksible, de er, så er de prisen værd.

Læs hele anmeldelsen:  Asus ROG Strix Fusion 700 

HyperX Cloud Flight

HyperX Cloud Flight

12. HyperX Cloud Flight

Hovedtelefonerne med den længste levetid

Interface: : Trådløs | Features: lang batteritid, holdbar stål slider, PC og PS4 kompabilitet, aftagelig støj-reducerende mikrofon

30 timers batteritid
Glimrende lydkvalitet
Lidt dyrere end konkurrenterne

HyperX Cloud Flight kommer med en batteritid på intet mindre end 30 timer. Det betyder, at du kan spille døgnet rundt uden at skulle lade dem op. Der er dog en hage. I modsætning til Cloud Flights nærmeste konkurrenter, primært Astro A20, så kommer de kun med stereo-lyd og ingen surround sound. Det kan man omgå ved at fifle med Dolby Access appen, og får man balanceret lydprofilen godt nok, så opvejer dette den manglende surround sound, hvilket gør dette sæt hovedtelefoner til et af de bedste i 2019.

Læs hele anmeldelsen: HyperX Cloud Flight

Corsair HS70 Wireless Gaming Headset

13. Corsair HS70 Wireless Gaming Headset

Glimrende trådløse hovedtelefoner

Interface: Trådløs | Features: Corsair CUE, Virtual 7.1 surround, ensrettet mikrofon

 Glimrende lyd til gaming 
 Svært at opbevare mikrofonen

Sidste år lancerede Corsair med Corsair HS50 et af 2018's bedste sæt hovedtelefoner, og nu har de gjort dem endnu bedre ved at gøre dem trådløse og udstyre dem med surround sound. Alene disse features er nok til at frembringe et sæt glimrende hovedtelefoner, men tilføj derudover firmaets Corsair CUE software, og du får den komplette pakke.

Læs hele anmeldelsen: Corsair HS70 Wireless Gaming Headset 

Corsair Void Pro RGB Wireless

Corsair Void Pro RGB Wireless

14. Corsair Void Pro RGB Wireless

Corsair har gjort det igen

Interface: : Trådløs | Features: : 50mm drivers, støjreducerende mikrofon, RGB lys, Dolby Headphone 7.1 audio

Glimrende lyd
Flot design
Kun logoet er RGB

Det er ikke så lang tid siden, at Corsair kun var kendt for at lave pc-komponenter. Men over de sidste fem års tid, er de blevet berømmet for deres gaming-enheder. Og med Corsair Void RGB Wireless er det ikke svært at forstå hvorfor. Ved første øjekast er der sikkert nogle, der vil brokke sig over prisen, men Void Pro RGB Wireless afviser disse argumenter med glimrende kvalitet, fantastisk lyd og - måske vigtigst af alt - RGB-lys. Og så passer de fint ind, hvis du i forvejen har nogle enheder fra Corsair, fordi du kan synkronisere lyseffekterne via Corsair Utility Engine.

 Læs hele anmeldelsen: Corsair Void RGB Wireless 

Turtle Beach Elite Pro Tournament

Turtle Beach Elite Pro Tournament

15. Turtle Beach Elite Pro Tournament

De skærer igennem

Interface: Kabel(USB og 3.5mm) | Features: Prospecs glasses relief, Multi-platform understøttelse, 50mm drivers

 Komfortable
 Fremragende lyd
 Lidt dyre

Hvis du godt kan lide, at andre bemærker, at du er en gamer, så er Turtle Beach Elite Pro Tournament nok de bedste hovedtelefoner, du kan udstyre dig selv med. De er ikke bare utroligt komfortable at have på, men de er udstyret med 50 mm drivere, hvilket betyder, at lyden er i top - også selv om vi savner lidt bas. Du skal dog være fan af den såkaldte "gamer æstetik" for at kunne nyde plastdesignet og den orange farve. Men hvis du kan elske både dette og acceptere prisen, så er Turtle Beach Elite Pro Tournament hovedtelefonerne for dig.

Læs hele anmeldelsen: Turtle Beach Elite Pro Tournament  

Gabe Carey har også medvirket til denne artikel

Welcome to TechRadar's PC Gaming Week 2019. We're celebrating the most powerful gaming platform on Earth with in-depth articles, exclusive interviews and essential buying guides that showcase everything PC gaming has to offer. Visit our PC Gaming Week 2019 page to see all our coverage in one place.