Skip to main content

De bedste medieafspillere i 2020

De bedste medieafspillere i 2020
(Foto: Nvidia)

Velkommen til vores liste med de bedste medieafspillere i 2020. Her får du et hurtigt overblik over de bedste streamere til dit 4K eller Fuld HD-TV.

Hvis du som mange andre har længe har overvejet at droppe dit kabelTV og sende YouSee på pension, vil du få brug for en medieafspiller, når du skal streame dine serier, film og tv. Denne funktionalitet er allerede indbygget i flere TV, men har du en ældre model, eller vil du blot have en bedre måde at streame på, så kan intet TV slå ydelsen og letheden ved at bruge en medieafspiller.

Begrebet medieafspiller er ganske bredt og andre termer kan også komme i spil, såsom streaming-boks, medie-streamer og lignende. I dag dækker begreberne desuden også over laptops, desktops, telefoner, tablets, konsoller og ja egentlig alt der har forbindelse til internettet og kan afspille video fra YouTube, Netflix, HBO, Viaplay og lignende.

Men det der adskiller streaming-enheder fra produkter som Apple TV og Amazon Fire TV er, at de er dedikerede medieafspillere: deres eneste job er at streame indhold til din skærm. I det lys mener vi derfor, at de bedste medieafspillere er dem, som har den bedste brugerflade, med lidt eller ingen forsinkelse, og som kan afspille video fra stort set alle større streaming-tjenester, og opdateres, når nye tjenester kommer til.

Vi er her for at udpege de bedste modeller og har fordelt dem i to kategorier – én til 4K TV og én til Fuld HD TV – og fortæller dig hvilke, som vil passe bedste til din stue. 

De bedste medieafspillere til 4K TV

Det har tidligere været ret nemt at vælge den bedste 4K-medieafspiller – dette fordi der kun var to modeller at vælge imellem. I dag er der masser af 4K-medieafspillere på markedet, og selvom de alle kan spytte millioner af pixels ud til dit TV, er de forskellige, når det kommer til indhold og understøttede formater. Derfor har vi valgt at fokusere på indhold, som er tilgængeligt på alle platforme – ikke kun på mængden af dem men også kvaliteten – ligesom vi fokuserer på funktioner, brugbarhed og vækstpotentiale over de kommende år.

Fordi der er så mange afspillere at vælge imellem, har vi været nødt til at skære nogle ellers fremragende 4K-medieafspillere fra vores liste. Et par gode eksempeler er den fremragende Google Chromecast UltraRoku Ultra eller sågar Xbox One S

Heldigvis betyder det samtidig, at de tilbageværende medieafspillere er de absolut bedste til 4K og HDR-indhold. 

(Image credit: Future)

Nvidia Shield and Nvidia Shield Pro (2019)

Takket være sin eminente AI-opskalering er Shield og Shield Pro netop nu de bedste medieafspillere på markedet

AI Upscaling
Google Assistant
Ingen Apple TV app
Ingen USB-port til ekstra lagerplads

Med en pris, der er op til tre gange højere end de fleste 4K HDR-medieafspillere er Nvidia Shield (2019) bestemt ikke billig, men den er dog en utrolig kraftig medieafspiller takket være sin banebrydende AI-opskaleringsteknologi og understøttelse af både HDR10 og Dolby Vision-indhold. Med den nyeste version får du desuden den redesignede Shield-fjernbetjening, som nu er mere brugervenlig, samt den seneste version af Android TV, der fungerer som en gateway for Nvidias spil-streaming-tjeneste, GeForce Now.

Men den funktion som for alvor betyder, at Nvidia overhaler konkurrenterne, er den nye AI-opskaleringsfunktion – det er en af de fedeste funktioner i enhver medieafspiller netop nu. Den fungerer via et neuralt netværk, som er blevet ”trænet” ved hjælp af tusindvis af timers optagelser, og kan gøre det meste indhold skarpere, så HD-indhold fra de sidste 20 år ser ud som op de er optaget med et 4K-videokamera – det er ret vildt! Desværre byder den også på et par begrænsninger. Der er ikke adgang til Apple TV og den koster mere end en Roku Streaming Stick – men du får hvad du betaler for.

Læs hele anmeldelsen: Nvidia Shield (2019)

(Image credit: Apple)

Apple TV 4K (2017)

Apples medieafspiller blev opgraderet med 4K HDR

HDR10 og Dolby Vision-understøttelse
tvOS-brugerfladen er klar og enkel
Ingen Amazon Video
Siri kan være frustrerende

Ja, den er låst til Apples økosystem, men iPhone-brugere vil elske tvOS-operativsystemet, der ser intet mindre end sublimt ud. Her er rigeligt med pixels og alt står skarpere end nogensinde, imens den kraftige A10X-processor betyder, at navigation og app-indlæsning er lynende hurtig. 

Uanset om du vælger 32GB eller 64GB versionen, er der plads til alle streaming apps du kan ønske pånær Amazon Prime Video. Vi kan godt lide 4K HDR ”rummet” i iTunes film appen, som gør det lettere end nogensinde at finde nyt højopløst indhold. Dolby Vision er en klar fordel, som få andre medieafspillere understøtter i øjeblikket (Dolby Atmosventes at blive tilføjet), universel søgning imponerer og tilføjelsen af

Apple Music, som omdanner Apple TV til en sand jukeboks udover en god filmafspiller – du får også integration med Apples egen Apple HomeKit, så du kan styre hele smarthjemmet fra fladskærmen. Vores eneste kritikpunkt er, at Siri laver alt for mange fejl.

Læs hele anmeldelsen: Apple TV 4K (2017)

(Image credit: Amazon)

Amazon Fire TV Cube (2019)

Amazon Echo er en medieafspillerhybrid, som nu er bedre end nogensinde

Stemmestyring
Indbygget Alexa
Foretrækker Amazon Prime
Intet medfølgende HDMI-kabel

Selvom den ikke kan matche AI opskaleringen fra Nvidia Shield eller letheden fra Apple TV 4K, så er den helt nye Fire TV Cube stadig en af de bedste medieafspillere og vores favorit fra Amazon. Den er forbedret på så mange områder i forhold til Amazon Fire TV Cube, som udkom i 2017 og er bedre end alle andre Amazon Fire TV-bokse, som kom før den.

I 2019-udgaven af Cube har man opgraderet processoren og inkluderet Dolby Vision og formår, trods nogle småting, at fastholde Cubes plads som en af de bedste medieafspillere i år. Ja, du kan stort set gøre de samme ting med Fire TV Cube, som du kan med enhver Amazon Echo Dot og Amazon Fire TV Stick 4K, men med sin hexavore processor er den hurtigere og skaber færre frustrationer. 

Læs hele anmeldelsen: Amazon Fire TV Cube (2019)