<![CDATA[ Latest from TechRadar DA-DK in Cybercrime ]]> https://global.techradar.com/computing/computing-security/cybercrime Wed, 28 Dec 2022 10:13:58 +0000 da-dk <![CDATA[ Cyberkriminelle sætter Twitter-brugeres data til salg ]]> En gruppe cyberkriminelle, der går under navnet Ryushi har sat op mod 400 millioner Twitter-brugeres data til salg på hacker-forummet Breached.

Det beretter Bleeping Computer ifølge Computerworld.

Ifølge mediet kræver de cyberkriminelle 200.000 dollar, eller knap 1,4 millioner kroner, for disse data.

De omtalte data er tilsyneladende blevet ’scraped’ fra den sociale platform i 2021 ved at udnytte en sårbarhed, der sidenhen blev fikset tidligere i 2022, men som ifølge beretningerne er blevet udnyttet flere gange.

Sårbarheden gjorde det muligt for hackere at indtaste lange lister med telefonnumre og e-mails på Twitters API. De modtog efterfølgende de Twitter-brugeres profiler, der stemte overens med disse telefonnumre og e-mails.

Herefter brugte hackerne Twitter-brugernes profiler til at tilgå flere offentlige data, der gjorde det muligt for at opbygge en slags kartotek over alle disse profiler, der både indeholder både private og offentlige data om brugerne. Det skriver Computerworld.

I opslaget på hacker-forummet henvender de cyberkriminelle sig primært til Twitter-ejer Elon Musk og til selve virksomheden, som de gerne vil have de 1,4 millioner kroner fra, hvis disse data ikke skal lækkes.

Truslen, som Twitter og Elon Musk står over for, er ganske reel, for hvis disse data bliver lækket, så kan virksomheden forvente store bøder fra regulatorer i både USA og EU.

Hackerne har i deres opslag på forummet vedlagt et link, hvor det bliver beskrevet, hvordan andre cyberkriminelle kan misbruge de mange Twitter-brugeres data til phishing-kampagner, crypto-scams og andre lignende angreb. Det rapporterer Computerworld.

Twitter står i forvejen over for en anden sag om et andet læk, hvor 5,4 millioner Twitter-brugeres data sidste år blev lækket.

Det irske datatilsyn oplyste fredag, at de har igangsat en efterforskning om datalækket.

Det store læk skulle indeholde Twitter-id, e-mails, adresser og/eller telefonnumre tilhørende de 5,4 millioner berørte Twitter-profiler.

Computerworld skriver, at det irske datatilsyn mener, at Twitter i den forbindelse kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i EU’s generelle databeskyttelsesforordning.

Ifølge GDPR, så har tilsynet bemyndigelse til at pålægge bøder på op til fire procent af virksomhedens årlige omsætning.

Samtidig er der andre cyberkriminelle, der påstår at have stjålet 17 millioner brugeres data på Twitter via en anden sårbarhed. På nuværende tidspunkt er disse data dog ikke blevet gjort offentligt tilgængelige eller blevet sat til salg. Det skriver Computerworld.

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/cyberkriminelle-saetter-twitter-brugeres-data-til-salg o5dgyjTa4KLzszAYQikVeF Wed, 28 Dec 2022 10:13:58 +0000 false false false

En gruppe cyberkriminelle, der går under navnet Ryushi har sat op mod 400 millioner Twitter-brugeres data til salg på hacker-forummet Breached.

Det beretter Bleeping Computer ifølge Computerworld.

Ifølge mediet kræver de cyberkriminelle 200.000 dollar, eller knap 1,4 millioner kroner, for disse data.

De omtalte data er tilsyneladende blevet ’scraped’ fra den sociale platform i 2021 ved at udnytte en sårbarhed, der sidenhen blev fikset tidligere i 2022, men som ifølge beretningerne er blevet udnyttet flere gange.

Sårbarheden gjorde det muligt for hackere at indtaste lange lister med telefonnumre og e-mails på Twitters API. De modtog efterfølgende de Twitter-brugeres profiler, der stemte overens med disse telefonnumre og e-mails.

Herefter brugte hackerne Twitter-brugernes profiler til at tilgå flere offentlige data, der gjorde det muligt for at opbygge en slags kartotek over alle disse profiler, der både indeholder både private og offentlige data om brugerne. Det skriver Computerworld.

I opslaget på hacker-forummet henvender de cyberkriminelle sig primært til Twitter-ejer Elon Musk og til selve virksomheden, som de gerne vil have de 1,4 millioner kroner fra, hvis disse data ikke skal lækkes.

Truslen, som Twitter og Elon Musk står over for, er ganske reel, for hvis disse data bliver lækket, så kan virksomheden forvente store bøder fra regulatorer i både USA og EU.

Hackerne har i deres opslag på forummet vedlagt et link, hvor det bliver beskrevet, hvordan andre cyberkriminelle kan misbruge de mange Twitter-brugeres data til phishing-kampagner, crypto-scams og andre lignende angreb. Det rapporterer Computerworld.

Twitter står i forvejen over for en anden sag om et andet læk, hvor 5,4 millioner Twitter-brugeres data sidste år blev lækket.

Det irske datatilsyn oplyste fredag, at de har igangsat en efterforskning om datalækket.

Det store læk skulle indeholde Twitter-id, e-mails, adresser og/eller telefonnumre tilhørende de 5,4 millioner berørte Twitter-profiler.

Computerworld skriver, at det irske datatilsyn mener, at Twitter i den forbindelse kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i EU’s generelle databeskyttelsesforordning.

Ifølge GDPR, så har tilsynet bemyndigelse til at pålægge bøder på op til fire procent af virksomhedens årlige omsætning.

Samtidig er der andre cyberkriminelle, der påstår at have stjålet 17 millioner brugeres data på Twitter via en anden sårbarhed. På nuværende tidspunkt er disse data dog ikke blevet gjort offentligt tilgængelige eller blevet sat til salg. Det skriver Computerworld.

]]> <![CDATA[ Hackere har udnyttet Microsoft ]]> Hackere har været i stand til at Microsofts Windows Hardware Developer Program til at få malware afmeldt som en trussel, og derved har den skadelige software kunne trænge gennem systemer.

Det blev opdaget af sikkerhedsfirmaet Sophos ifølge Computerworld.

De angribende aktører har godkendt skadelige drivere ved hjælp af Microsoft-programmet, og det har Microsoft nu anerkendt i forbindelse med den seneste udgave af Patch Tuesday.

”Microsoft blev informeret om, at drivere, der er certificeret af Microsofts Windows Hardware Developer Program, blev brugt ondsindet i post-udnyttelsesaktiviteter. I disse angreb havde angriberen allerede opnået administrative rettigheder på kompromitterede systemer før brug af driverne,” skriver tech-giganten ifølge Computerworld i en udmelding.

Ifølge mediet Computersweden har denne angrebsmetode gjort det muligt for hackerne at ændre indstillinger og deaktivere sikkerhedsværktøjer efter at have fået adgang til et system.

Microsoft har nu lukket ned for de konti, der blev udnyttet, og tilbagekaldt certifikaterne.

”Microsoft anbefaler, at alle kunder installerer de seneste Windows-opdateringer og sikrer, at deres antivirus- og slutpunktsdetektionsprodukter er opdateret med de seneste signaturer og er aktiveret for at forhindre disse angreb,” skriver Microsoft.

Det er formodet, at der er tale om hackere med tilknytning til gruppen Cuba Ransomware. Det skriver Computerworld.

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/hackere-har-udnyttet-microsoft 9H6TGqyrrwRHx7wvFf2T5g Tue, 20 Dec 2022 15:27:55 +0000 false false false

Hackere har været i stand til at Microsofts Windows Hardware Developer Program til at få malware afmeldt som en trussel, og derved har den skadelige software kunne trænge gennem systemer.

Det blev opdaget af sikkerhedsfirmaet Sophos ifølge Computerworld.

De angribende aktører har godkendt skadelige drivere ved hjælp af Microsoft-programmet, og det har Microsoft nu anerkendt i forbindelse med den seneste udgave af Patch Tuesday.

”Microsoft blev informeret om, at drivere, der er certificeret af Microsofts Windows Hardware Developer Program, blev brugt ondsindet i post-udnyttelsesaktiviteter. I disse angreb havde angriberen allerede opnået administrative rettigheder på kompromitterede systemer før brug af driverne,” skriver tech-giganten ifølge Computerworld i en udmelding.

Ifølge mediet Computersweden har denne angrebsmetode gjort det muligt for hackerne at ændre indstillinger og deaktivere sikkerhedsværktøjer efter at have fået adgang til et system.

Microsoft har nu lukket ned for de konti, der blev udnyttet, og tilbagekaldt certifikaterne.

”Microsoft anbefaler, at alle kunder installerer de seneste Windows-opdateringer og sikrer, at deres antivirus- og slutpunktsdetektionsprodukter er opdateret med de seneste signaturer og er aktiveret for at forhindre disse angreb,” skriver Microsoft.

Det er formodet, at der er tale om hackere med tilknytning til gruppen Cuba Ransomware. Det skriver Computerworld.

]]> <![CDATA[ Apple advarer om højere risiko for cyberangreb ]]> Onsdag udsendte computer- og smartphone-producenten Apple en rapport, vis formål var at kritisere et nyt EU-udkast, som skal tvinge brugere til at installere software udenfor iPhone-producentens App Store.

"Hvis Apple blev tvunget til at støtte 'sideloading', ville flere skadelige apps nå ud til brugerne, fordi det ville være lettere for cyberkriminelle at målrette dem - selvom sideloading var begrænset til kun tredjeparts appbutikker," lyder det i rapporten.

Det skriver Reuters.

Apple advarer desuden om ondsindede apps, der placerer sig i tredjeparts-app platforme og ad den vej inficerede forbrugerenheder.

Reglen som Apple kritiserer lægger sig op af en række forslag vis formål er at vriste monopolet som en ud af få App-store-udbydere, som Apple nyder godt af lige nu, ud af hænderne på de store giganter.

Men dette angreb på EU's udkast, fortæller advokat Damien Geradin til Reuters, ikke meget for. Geradin repræsenterer the Coalition for App Fairness, som består af Spotify, Match Group og Epic Games.

Han kalder anklagen om lavere cybersikkerhed ved sideloading for et forsøg på at distrahere.

"Det, der betyder noget for os, er forpligtelsen pålagt udviklere, hvis apps sælger digitale varer og tjenester til at bruge Apple In-App-betalingssystem," sagde han til Reuters.

I Apples rapport henviser tech-giganten desuden til tal fra Kaspersky Lab, der viser at næsten seks millioner angreb hver måned påvirker Android-mobilenheder.

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/apple-advarer-om-hojere-risiko-for-cyberangreb iaU24X4cWKgZkomeWqEc28 Thu, 14 Oct 2021 10:47:51 +0000 false false false

Onsdag udsendte computer- og smartphone-producenten Apple en rapport, vis formål var at kritisere et nyt EU-udkast, som skal tvinge brugere til at installere software udenfor iPhone-producentens App Store.

"Hvis Apple blev tvunget til at støtte 'sideloading', ville flere skadelige apps nå ud til brugerne, fordi det ville være lettere for cyberkriminelle at målrette dem - selvom sideloading var begrænset til kun tredjeparts appbutikker," lyder det i rapporten.

Det skriver Reuters.

Apple advarer desuden om ondsindede apps, der placerer sig i tredjeparts-app platforme og ad den vej inficerede forbrugerenheder.

Reglen som Apple kritiserer lægger sig op af en række forslag vis formål er at vriste monopolet som en ud af få App-store-udbydere, som Apple nyder godt af lige nu, ud af hænderne på de store giganter.

Men dette angreb på EU's udkast, fortæller advokat Damien Geradin til Reuters, ikke meget for. Geradin repræsenterer the Coalition for App Fairness, som består af Spotify, Match Group og Epic Games.

Han kalder anklagen om lavere cybersikkerhed ved sideloading for et forsøg på at distrahere.

"Det, der betyder noget for os, er forpligtelsen pålagt udviklere, hvis apps sælger digitale varer og tjenester til at bruge Apple In-App-betalingssystem," sagde han til Reuters.

I Apples rapport henviser tech-giganten desuden til tal fra Kaspersky Lab, der viser at næsten seks millioner angreb hver måned påvirker Android-mobilenheder.

]]> <![CDATA[ Det er ikke afpresnings-angrebene, der er ude af kontrol - det er sikkerhedsteamene ]]> Baseret på de seneste nyhedsoverskrifter kunne man tro, at der har været en stor stigning i antallet af afpresningsangreb. Selv om der kan være en vis sandhed i det, især hvad angår antallet af vellykkede angreb, indikerer det frem for alt, at verdens mange IT-sikkerhedsteams har været slappe med at få løst mangler i deres infrastruktur. 

Det er i det mindste Optiv Securitys opfattelse. De hævder, at størstedelen af
alle virksomheder, der giver efter for angribere, er ofre for deres egne fiaskoer. Virksomheden hævder, at de fleste virksomheder, der ender i en "betal eller dø" -situation, gør det på grund af en alvorlig mangel på cybersikkerhed, der gør dem sårbare over for afpresningsangreb. 

James Turgal, tidligere assisterende direktør for FBI's informations- og teknologiafdeling, nu leder af cyber-risici i blandt andet Optiv, har personligt hjulpet mange virksomheder med at reagere på - og komme sig efter - afpresningsangreb. Vi talte med ham for at forstå den udvikling, der finder sted inden for afpresningssoftware, og hvilke foranstaltninger virksomheder skal tage for at beskytte sig selv.

Hvad er de mest almindelige fejl, du har begået, og som kan beskytte virksomheder mod afpresningsangreb?

Alle aktiviteter er forskellige. Visse ældre og mere etablerede organisationer har netværk og infrastruktur, der har udviklet sig gennem årene, uden at sikkerheden er en prioritet. Nogle er hoppet på ny teknologi uden korrekt konfiguration og har undladt at udfase ældre teknologi undervejs. 

Selv opstartsvirksomheder, der har startet deres liv i skyen, kan stadig have lokale servere eller anden infrastruktur, der har brug for konstant pleje og udvikling. 

Nogle af de mest almindelige fejl, jeg ser, virksomheder laver, er: 

1) Ingen strategi til styring af opdateringer eller strategier, der bekymrer sig mere om midlertidigt utilgængelige netværk i stedet for korrekt og sikker informationsstyring. 

2. Ingen forståelse af, hvad der er normal trafik inden for netværket eller brug af software, der overlapper eller er dårligt konfigureret. Netværksarkitektur er nøglen til, at virksomhedens it-beskyttelse er eller ikke er. 

3. Stoler for meget på sikkerhedskopier med en tro på, at en sikkerhedskopi er tilstrækkelig beskyttelse. Sikkerhedskopier, der ikke er adskilt fra netværket og uden regelmæssige privatlivskontroller, er en dårlig beskyttelse mod afpresningsangreb.

Vi hører ofte om virksomheder, der får deres sikkerhedskopier krypteret af ransomware, fordi de er inden for det samme netværk som de originale data. Har du flere eksempler på alvorlige fejl, du har begået?

Jeg har arbejdet med en række undersøgelser i min FBI-karriere, hvor virksomheder har været så fokuserede på at skubbe den næste digitale udviklingside frem, at de fuldstændigt undlod i første omgang at tage sig af deres nuværende infrastruktur. 

Et eksempel, jeg har set mange gange, er virksomheder, der er så fokuserede på at flytte til skybaserede tjenester, at de fuldstændigt har forsømt eksisterende servere og anden infrastruktur, hardware, der stadig er i brug og forbundet uden de nødvendige sikkerhedsopdateringer. 

Alt, hvad der kræves, er en åben port eller en ubesvaret sikkerhedsopdatering for angribere til at drage fordel af situationen. 

Glemt hardware og software er en enorm risikofaktor, og præcis hvad mange angribere leder efter, når de kontrollerer dit netværk.

Optiv arbejder med hundreder af store organisationer for at udvikle deres strategi mod afpresningsangreb. Er der nogle fælles punkter, som du kan anbefale alle virksomheder at fokusere på?

Absolut, nøglen er forberedelse, og det lønner sig at gøre sig umådeligt umage at undgå at blive offer for afpresningssoftware. 

Nogle af de bedste strategier for at undgå at blive offer er inden for følgende områder: 

1. Kend dit netværk og din infrastruktur godt nok, eller hvis du bruger tredjeparts tjenester til dette, skal du sikre dig, at du kan få den hurtigst mulige oversigt over potentielle skader. Det er ekstremt vigtigt hurtigt at få en forståelse af omfanget, have evnen til at foretage en analyse af årsagen, genvinde kontrollen og afgøre, om der er stjålet data. 

2. Viden om, hvor dine data er placeret, helst de data, du anser for at være vigtigst. Hvis det er tilstrækkeligt segmenteret, og du har tilstrækkelig gode, verificerede funktionelle sikkerhedskopier, er det straks meget lettere at afværge et afpresningsangreb. 

3. Sørg for, at du har en robust og udførlig manual til håndtering af digitale hændelser, herunder afpresningsangreb. Sørg for at øve, øve, øve på alle niveauer i organisationen, helt op til bestyrelsesniveauer. 

4. Sørg for, at du har evnen til hurtigt at tilkalde tredjeparts-ekspertise, når det er nødvendigt, hvad enten det er eksterne konsulenter, tekniske efterforskere eller PR- og kommunikationseksperter.

Ud over at styrke sin tekniske del, skal virksomheder også investere i videreuddannelse af deres personale, da størstedelen af ​​alle afpresningsangreb er muliggjort af menneskelig adfærd?

Jeg har altid sagt, at cybersikkerhed handler mere om menneskerne bag tastaturet snarere end egentlig teknologi. 

Efterhånden som teknologien udvikler sig, især inden for kunstig intelligens, maskinindlæring og overgangen til skybaserede tjenester, skal det også være viden. Uanset størrelse skal alle virksomheder, der konkurrerer om innovationstempoet, også konkurrere om kvalificeret personale om det. 

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af "kvalificeret" her, især i betragtning af at der ikke kun er mangel på mennesker, der kan udføre jobbet, men der er også voksende forskelle i vidensniveau inden for gruppen, der er kvalificerede nok til at forstå kompleksiteten af moderne netværk. 

Store huller i vidensniveauer kan hindre virksomheder i deres udvikling, men endnu mere alvorlige kan være konsekvenserne, hvis du har en it-manager eller it-sikkerhedschef, der er dårligt udstyret og veluddannet, men stadig hævder overordnede, at virksomheden og dens it systemer er sikre.

Du har været involveret i at forhandle med angribere bag afpresningsangreb i en længere periode. Hvordan har interaktionerne mellem parterne udviklet sig gennem årene? Kender du nogen særlige grupperinger, der deltager i dobbelt afpresning ved at true med at videregive følsomme data til konkurrerende virksomheder?

En ting, som jeg tror, mange organisationer tager fejl af, er at disse kriminelle grupper er individuelle og isolerede, at de konkurrerer mod hinanden. 

Tværtimod deles data såvel som data om potentielle ofre lejlighedsvis mellem forskellige grupper. Når data først er blevet stjålet fra et firma og derefter offentliggjort eller solgt via fora på det mørke web, er det meget almindeligt for andre grupper eller enkeltpersoner at bruge dataene eller replikere indbruddet for at få adgang til yderligere data fra både det oprindelige offer og andre.

Med fremkomsten af afpresningssoftware som en tjeneste og rene handelssteder for ondsindet software på det mørke web, såsom Silk Road og AlphaBay, er dobbelt afpresning en meget reel trussel, en trussel, der ikke kun kommer fra en individuel gruppe, men nogle gange også grupper arbejder sammen om at levere både ondsindet software og bot-net til at distribuere det.

Apropos dobbelt afpresning, hvordan håndterer du det bedst? For selvom en virksomhed kan gendanne sine data fra sikkerhedskopier og genvinde kontrollen med sine netværk, hvordan kan du bedst sikre, at cyberkriminelle ikke afslører de stjålne data?

Truslen om dobbelt afpresning er reel, men med afpresningsangreb har der altid været en trussel om, at de kriminelle grupper lækker de oplysninger, de har stjålet, så det er ikke en direkte ny trussel. 

Noget, der hører fortiden til, er muligheden for, at ofrene for afpresningsangreb enten betaler eller gendanner deres data, men uden at fortælle om det hele. Forpligtelsen til at rapportere, hvad der er sket, betyder større gennemsigtighed for alle omkring.

Hvordan ser du det franske forsikringsselskab AXAs meddelelse om, at de ikke længere vil godtgøre betalinger for afpresningsangreb? Tror du dette er en effektiv strategi til at modvirke disse typer angreb?

Jeg er overbevist om, at AXAs beslutning dels var baseret på deres syn på de udfordringer, der findes på markedet for cyberforsikring, og dels på pres fra lovgivning og retsvæsen. 

Der er tilfælde, som jeg har arbejdet med, hvor cyberkriminelle bevidst har søgt på et offers infrastruktur for at finde information om, hvorvidt offeret har været forsikret mod afpresningsangreb og anden cyberkriminalitet. Nogle grupper har endda brugt disse oplysninger i deres afpresningsangreb for at informere offeret om, at de lige så godt kan betale, da de er forsikrede mod det. 

Et argument for dette er, at forsikring mod afpresningsangreb tilskynder angribere, så begrænsning af betalinger kan reducere den økonomiske gevinst og dermed reducere værdien af et angreb. 

Jeg mener dog for min del, at tendensen og et mere sandsynligt svar vil være at reducere betalinger og frem for alt kræve, at forsikringstageren hæver deres digitale modenheds-niveau, udfører bedre og hyppigere risikovurderinger og tilpasser sig bedre baseret på niveauet af trussel. 

Efter min mening ville dette være en bedre måde at bekæmpe afpresning end blot at stoppe betalinger.

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/det-er-ikke-afpresnings-angrebene-der-er-ude-af-kontrol-det-er-sikkerhedsteamene 6xUs7HDWP9VGRtrhGsemT Sun, 04 Jul 2021 09:20:29 +0000 Fri, 04 Feb 2022 12:37:46 +0000 false false false

Baseret på de seneste nyhedsoverskrifter kunne man tro, at der har været en stor stigning i antallet af afpresningsangreb. Selv om der kan være en vis sandhed i det, især hvad angår antallet af vellykkede angreb, indikerer det frem for alt, at verdens mange IT-sikkerhedsteams har været slappe med at få løst mangler i deres infrastruktur. 

Det er i det mindste Optiv Securitys opfattelse. De hævder, at størstedelen af
alle virksomheder, der giver efter for angribere, er ofre for deres egne fiaskoer. Virksomheden hævder, at de fleste virksomheder, der ender i en "betal eller dø" -situation, gør det på grund af en alvorlig mangel på cybersikkerhed, der gør dem sårbare over for afpresningsangreb. 

James Turgal, tidligere assisterende direktør for FBI's informations- og teknologiafdeling, nu leder af cyber-risici i blandt andet Optiv, har personligt hjulpet mange virksomheder med at reagere på - og komme sig efter - afpresningsangreb. Vi talte med ham for at forstå den udvikling, der finder sted inden for afpresningssoftware, og hvilke foranstaltninger virksomheder skal tage for at beskytte sig selv.

Hvad er de mest almindelige fejl, du har begået, og som kan beskytte virksomheder mod afpresningsangreb?

Alle aktiviteter er forskellige. Visse ældre og mere etablerede organisationer har netværk og infrastruktur, der har udviklet sig gennem årene, uden at sikkerheden er en prioritet. Nogle er hoppet på ny teknologi uden korrekt konfiguration og har undladt at udfase ældre teknologi undervejs. 

Selv opstartsvirksomheder, der har startet deres liv i skyen, kan stadig have lokale servere eller anden infrastruktur, der har brug for konstant pleje og udvikling. 

Nogle af de mest almindelige fejl, jeg ser, virksomheder laver, er: 

1) Ingen strategi til styring af opdateringer eller strategier, der bekymrer sig mere om midlertidigt utilgængelige netværk i stedet for korrekt og sikker informationsstyring. 

2. Ingen forståelse af, hvad der er normal trafik inden for netværket eller brug af software, der overlapper eller er dårligt konfigureret. Netværksarkitektur er nøglen til, at virksomhedens it-beskyttelse er eller ikke er. 

3. Stoler for meget på sikkerhedskopier med en tro på, at en sikkerhedskopi er tilstrækkelig beskyttelse. Sikkerhedskopier, der ikke er adskilt fra netværket og uden regelmæssige privatlivskontroller, er en dårlig beskyttelse mod afpresningsangreb.

Vi hører ofte om virksomheder, der får deres sikkerhedskopier krypteret af ransomware, fordi de er inden for det samme netværk som de originale data. Har du flere eksempler på alvorlige fejl, du har begået?

Jeg har arbejdet med en række undersøgelser i min FBI-karriere, hvor virksomheder har været så fokuserede på at skubbe den næste digitale udviklingside frem, at de fuldstændigt undlod i første omgang at tage sig af deres nuværende infrastruktur. 

Et eksempel, jeg har set mange gange, er virksomheder, der er så fokuserede på at flytte til skybaserede tjenester, at de fuldstændigt har forsømt eksisterende servere og anden infrastruktur, hardware, der stadig er i brug og forbundet uden de nødvendige sikkerhedsopdateringer. 

Alt, hvad der kræves, er en åben port eller en ubesvaret sikkerhedsopdatering for angribere til at drage fordel af situationen. 

Glemt hardware og software er en enorm risikofaktor, og præcis hvad mange angribere leder efter, når de kontrollerer dit netværk.

Optiv arbejder med hundreder af store organisationer for at udvikle deres strategi mod afpresningsangreb. Er der nogle fælles punkter, som du kan anbefale alle virksomheder at fokusere på?

Absolut, nøglen er forberedelse, og det lønner sig at gøre sig umådeligt umage at undgå at blive offer for afpresningssoftware. 

Nogle af de bedste strategier for at undgå at blive offer er inden for følgende områder: 

1. Kend dit netværk og din infrastruktur godt nok, eller hvis du bruger tredjeparts tjenester til dette, skal du sikre dig, at du kan få den hurtigst mulige oversigt over potentielle skader. Det er ekstremt vigtigt hurtigt at få en forståelse af omfanget, have evnen til at foretage en analyse af årsagen, genvinde kontrollen og afgøre, om der er stjålet data. 

2. Viden om, hvor dine data er placeret, helst de data, du anser for at være vigtigst. Hvis det er tilstrækkeligt segmenteret, og du har tilstrækkelig gode, verificerede funktionelle sikkerhedskopier, er det straks meget lettere at afværge et afpresningsangreb. 

3. Sørg for, at du har en robust og udførlig manual til håndtering af digitale hændelser, herunder afpresningsangreb. Sørg for at øve, øve, øve på alle niveauer i organisationen, helt op til bestyrelsesniveauer. 

4. Sørg for, at du har evnen til hurtigt at tilkalde tredjeparts-ekspertise, når det er nødvendigt, hvad enten det er eksterne konsulenter, tekniske efterforskere eller PR- og kommunikationseksperter.

Ud over at styrke sin tekniske del, skal virksomheder også investere i videreuddannelse af deres personale, da størstedelen af ​​alle afpresningsangreb er muliggjort af menneskelig adfærd?

Jeg har altid sagt, at cybersikkerhed handler mere om menneskerne bag tastaturet snarere end egentlig teknologi. 

Efterhånden som teknologien udvikler sig, især inden for kunstig intelligens, maskinindlæring og overgangen til skybaserede tjenester, skal det også være viden. Uanset størrelse skal alle virksomheder, der konkurrerer om innovationstempoet, også konkurrere om kvalificeret personale om det. 

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af "kvalificeret" her, især i betragtning af at der ikke kun er mangel på mennesker, der kan udføre jobbet, men der er også voksende forskelle i vidensniveau inden for gruppen, der er kvalificerede nok til at forstå kompleksiteten af moderne netværk. 

Store huller i vidensniveauer kan hindre virksomheder i deres udvikling, men endnu mere alvorlige kan være konsekvenserne, hvis du har en it-manager eller it-sikkerhedschef, der er dårligt udstyret og veluddannet, men stadig hævder overordnede, at virksomheden og dens it systemer er sikre.

Du har været involveret i at forhandle med angribere bag afpresningsangreb i en længere periode. Hvordan har interaktionerne mellem parterne udviklet sig gennem årene? Kender du nogen særlige grupperinger, der deltager i dobbelt afpresning ved at true med at videregive følsomme data til konkurrerende virksomheder?

En ting, som jeg tror, mange organisationer tager fejl af, er at disse kriminelle grupper er individuelle og isolerede, at de konkurrerer mod hinanden. 

Tværtimod deles data såvel som data om potentielle ofre lejlighedsvis mellem forskellige grupper. Når data først er blevet stjålet fra et firma og derefter offentliggjort eller solgt via fora på det mørke web, er det meget almindeligt for andre grupper eller enkeltpersoner at bruge dataene eller replikere indbruddet for at få adgang til yderligere data fra både det oprindelige offer og andre.

Med fremkomsten af afpresningssoftware som en tjeneste og rene handelssteder for ondsindet software på det mørke web, såsom Silk Road og AlphaBay, er dobbelt afpresning en meget reel trussel, en trussel, der ikke kun kommer fra en individuel gruppe, men nogle gange også grupper arbejder sammen om at levere både ondsindet software og bot-net til at distribuere det.

Apropos dobbelt afpresning, hvordan håndterer du det bedst? For selvom en virksomhed kan gendanne sine data fra sikkerhedskopier og genvinde kontrollen med sine netværk, hvordan kan du bedst sikre, at cyberkriminelle ikke afslører de stjålne data?

Truslen om dobbelt afpresning er reel, men med afpresningsangreb har der altid været en trussel om, at de kriminelle grupper lækker de oplysninger, de har stjålet, så det er ikke en direkte ny trussel. 

Noget, der hører fortiden til, er muligheden for, at ofrene for afpresningsangreb enten betaler eller gendanner deres data, men uden at fortælle om det hele. Forpligtelsen til at rapportere, hvad der er sket, betyder større gennemsigtighed for alle omkring.

Hvordan ser du det franske forsikringsselskab AXAs meddelelse om, at de ikke længere vil godtgøre betalinger for afpresningsangreb? Tror du dette er en effektiv strategi til at modvirke disse typer angreb?

Jeg er overbevist om, at AXAs beslutning dels var baseret på deres syn på de udfordringer, der findes på markedet for cyberforsikring, og dels på pres fra lovgivning og retsvæsen. 

Der er tilfælde, som jeg har arbejdet med, hvor cyberkriminelle bevidst har søgt på et offers infrastruktur for at finde information om, hvorvidt offeret har været forsikret mod afpresningsangreb og anden cyberkriminalitet. Nogle grupper har endda brugt disse oplysninger i deres afpresningsangreb for at informere offeret om, at de lige så godt kan betale, da de er forsikrede mod det. 

Et argument for dette er, at forsikring mod afpresningsangreb tilskynder angribere, så begrænsning af betalinger kan reducere den økonomiske gevinst og dermed reducere værdien af et angreb. 

Jeg mener dog for min del, at tendensen og et mere sandsynligt svar vil være at reducere betalinger og frem for alt kræve, at forsikringstageren hæver deres digitale modenheds-niveau, udfører bedre og hyppigere risikovurderinger og tilpasser sig bedre baseret på niveauet af trussel. 

Efter min mening ville dette være en bedre måde at bekæmpe afpresning end blot at stoppe betalinger.

]]> <![CDATA[ Dansk nyhedsbureau angrebet af hackere ]]> Det danske nyhedsbureau Ritzau blev tirsdag udsat for et ransomware-angreb, hvor hackere forlangte penge for at slippe sit tag i medievirksomhedens systemer. Ritzau har ikke åbnet den fil, hvoraf løsesummens størrelse fremgår, men man vil ikke betale. 

"De efterlader en fil med en besked, som man kan gå ind og trykke på, men vi vælger ikke at åbne den efter vejledning fra vores rådgivere," siger administrerende direktør, Lars Vesterløkke, til sit eget nyhedsbureau. 

Ritzau har siden tirsdag arbejdet med egen it-afdeling og eksterne eksperter for at genvinde kontrollen med alle systemerne. Det sker tidligt torsdag. 

Angrebet har ramt over hundrede af nyhedsbureauets servere. I den periode leverer virksomheden nyheder til medier gennem et nødsystem, fordi alle de almindelige systemer er påvirket. 

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/dansk-nyhedsbureau-angrebet-af-hackere UFTiacmGXG4XjemUG2MspC Wed, 25 Nov 2020 18:08:36 +0000 false false false

Det danske nyhedsbureau Ritzau blev tirsdag udsat for et ransomware-angreb, hvor hackere forlangte penge for at slippe sit tag i medievirksomhedens systemer. Ritzau har ikke åbnet den fil, hvoraf løsesummens størrelse fremgår, men man vil ikke betale. 

"De efterlader en fil med en besked, som man kan gå ind og trykke på, men vi vælger ikke at åbne den efter vejledning fra vores rådgivere," siger administrerende direktør, Lars Vesterløkke, til sit eget nyhedsbureau. 

Ritzau har siden tirsdag arbejdet med egen it-afdeling og eksterne eksperter for at genvinde kontrollen med alle systemerne. Det sker tidligt torsdag. 

Angrebet har ramt over hundrede af nyhedsbureauets servere. I den periode leverer virksomheden nyheder til medier gennem et nødsystem, fordi alle de almindelige systemer er påvirket. 

]]> <![CDATA[ Fortnite bruges til hvidvask af penge ]]> Battle royale-spillet Fortnites enorme popularitet har ført nogle uheldige bivirkninger med sig, og en af dem er, at platformens kæmpe brugerbase kan anvendes til hvidvask af penge.

(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)

Det amerikanske medie Variety rapporterer, at kriminelle omsætter stjålne kreditkort til kontanter via en række transaktioner med spillets populære items, såsom skins, og andet indhold, der kan købes.

Det foregår på den måde, at svindleren opretter en gratis konto og bruger det stjålne kreditkort til at købe Fortnites in-game valuta (V-Bucks) samt skins og andet digitalt udstyr. Dernæst sælger tyven kontoens loginoplysninger via eBay eller andre tredjeparts-auktionstjenester, eller endda det mørke net.

Løsningen?

Selv om disse personer måske sælger konti for mindre end hvad de er værd, gør processen det stadig muligt at omdanne stjålne kreditkort til legale penge ved hjælp af køb via tjenester som PayPal.

Teknikken i sig selv er kendt som 'carding' og er ikke nødvendigvis unik for Fortnite – men spillets enorme popularitet og de deraf følgende digitale indkøb gør Fortnite til et oplagt mål for teknikken.

Problemet med at dæmme op den ulovlige praksis er, at mange af de brugere, der sælger deres konti på tredjepartsmarkeder som eBay, gør det helt legitimt, da de har skaffet deres digitale items og valuta på lovlig vis.

Så indtil Fortnite integrerer en officiel bruger-handelsplads, der fjerner behovet for at købe hele konti (hvilket udvikleren Epic Games har testet for nylig), vil det være umuligt at differentiere svindlernes konti fra de legitime.

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/fortnite-bruges-til-hvidvask-af-penge Qr3a4gdXLufNMcntQ9FqJb Mon, 21 Jan 2019 09:33:22 +0000 false false false

Battle royale-spillet Fortnites enorme popularitet har ført nogle uheldige bivirkninger med sig, og en af dem er, at platformens kæmpe brugerbase kan anvendes til hvidvask af penge.

(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)

Det amerikanske medie Variety rapporterer, at kriminelle omsætter stjålne kreditkort til kontanter via en række transaktioner med spillets populære items, såsom skins, og andet indhold, der kan købes.

Det foregår på den måde, at svindleren opretter en gratis konto og bruger det stjålne kreditkort til at købe Fortnites in-game valuta (V-Bucks) samt skins og andet digitalt udstyr. Dernæst sælger tyven kontoens loginoplysninger via eBay eller andre tredjeparts-auktionstjenester, eller endda det mørke net.

Løsningen?

Selv om disse personer måske sælger konti for mindre end hvad de er værd, gør processen det stadig muligt at omdanne stjålne kreditkort til legale penge ved hjælp af køb via tjenester som PayPal.

Teknikken i sig selv er kendt som 'carding' og er ikke nødvendigvis unik for Fortnite – men spillets enorme popularitet og de deraf følgende digitale indkøb gør Fortnite til et oplagt mål for teknikken.

Problemet med at dæmme op den ulovlige praksis er, at mange af de brugere, der sælger deres konti på tredjepartsmarkeder som eBay, gør det helt legitimt, da de har skaffet deres digitale items og valuta på lovlig vis.

Så indtil Fortnite integrerer en officiel bruger-handelsplads, der fjerner behovet for at købe hele konti (hvilket udvikleren Epic Games har testet for nylig), vil det være umuligt at differentiere svindlernes konti fra de legitime.

]]> <![CDATA[ Reddit blev hacket og personlig info fra udvalgte brugere eksponeret ]]> Ved sidste opgørelse havde Reddit lige så mange månedlige brugere som Twitter, hvilket vil sige over 330 millioner. Det er det femte mest besøgte websted i USA, og i Australien har sitet de længste besøgstider blandt alle.

Det betyder så også, at websitet er et eftertragtet mål for hackere, og nu må Reddit så erkende, at de er blevet angrebet og ramt. Firmaets teknologichef, Christopher Slowe, har meddelt, at sitet blev hacket i perioden fra den 14. juni til den 18. juni i år. Under forløbet fik hackerne adgang til udvalgte brugeres personlige informationer.

Hackerne har især haft adgang til brugernavne, e-mail adresser og private beskeder fra brugere, der oprettede sig i perioden fra sitets lancering i 2005 til maj 2007.

Selv om hovedgruppen altså var brugere registreret frem til maj 2007, så skal du være opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dig Reddits nyhedsbrev - og modtaget et sådan mellem den 3. juni og den 17. juni - så kan hackerne muligvis være i stand til at koble din e-mail adresse til dit brugernavn.

(Obs. Nogle links kan være skrevet på engelsk).

Hjælp?

Reddit er i fuld gang med at sende beskeder til de ramte brugere, og deres password bliver også automatisk erstattet med et nyt. Så hvis du ikke har hørt fra dem i løbet af et par dage, så er du ikke i farezonen.

Og hvis du har oprettet dig som burger efter maj 2007 og IKKE har modtaget en e-mail med afsenderen “noreply@redditmail.com” mellem den 3. og 7. juni, så har du heller ikke noget at bekymre dig om.

Som med så mange andre tilfælde, hvor websider er blevet hacket, så skal du selvfølgelig ændre dit password, hvis du tror, at du er blevet ramt af angrebet. Dette gælder også andre steder, hvor du benytter samme e-mail og password. Det er i øvrigt en god idé at sørge for en dobbelt godkendelsesbeskyttelse - hvis du ikke allerede har gjort det.

I en kommentar til sin egen post skriver Slowe, at Reddit ansatte sin første chef (Slowe) for sikkerheden få uger før angrebet, og at "han virkeligt har haft travlt fra starten".

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/reddit-blev-hacket-og-personlig-info-fra-udvalgte-brugere-eksponeret KasJRmxW9j6xm2ytsJJnLY Fri, 03 Aug 2018 09:28:49 +0000 Fri, 03 Aug 2018 09:32:53 +0000 false false false

Ved sidste opgørelse havde Reddit lige så mange månedlige brugere som Twitter, hvilket vil sige over 330 millioner. Det er det femte mest besøgte websted i USA, og i Australien har sitet de længste besøgstider blandt alle.

Det betyder så også, at websitet er et eftertragtet mål for hackere, og nu må Reddit så erkende, at de er blevet angrebet og ramt. Firmaets teknologichef, Christopher Slowe, har meddelt, at sitet blev hacket i perioden fra den 14. juni til den 18. juni i år. Under forløbet fik hackerne adgang til udvalgte brugeres personlige informationer.

Hackerne har især haft adgang til brugernavne, e-mail adresser og private beskeder fra brugere, der oprettede sig i perioden fra sitets lancering i 2005 til maj 2007.

Selv om hovedgruppen altså var brugere registreret frem til maj 2007, så skal du være opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dig Reddits nyhedsbrev - og modtaget et sådan mellem den 3. juni og den 17. juni - så kan hackerne muligvis være i stand til at koble din e-mail adresse til dit brugernavn.

(Obs. Nogle links kan være skrevet på engelsk).

Hjælp?

Reddit er i fuld gang med at sende beskeder til de ramte brugere, og deres password bliver også automatisk erstattet med et nyt. Så hvis du ikke har hørt fra dem i løbet af et par dage, så er du ikke i farezonen.

Og hvis du har oprettet dig som burger efter maj 2007 og IKKE har modtaget en e-mail med afsenderen “noreply@redditmail.com” mellem den 3. og 7. juni, så har du heller ikke noget at bekymre dig om.

Som med så mange andre tilfælde, hvor websider er blevet hacket, så skal du selvfølgelig ændre dit password, hvis du tror, at du er blevet ramt af angrebet. Dette gælder også andre steder, hvor du benytter samme e-mail og password. Det er i øvrigt en god idé at sørge for en dobbelt godkendelsesbeskyttelse - hvis du ikke allerede har gjort det.

I en kommentar til sin egen post skriver Slowe, at Reddit ansatte sin første chef (Slowe) for sikkerheden få uger før angrebet, og at "han virkeligt har haft travlt fra starten".

]]> <![CDATA[ Pas på! It-kriminelle udnytter arbejdsmailen i ferien ]]> Der er Wi-Fi i sydens indkøbscenter, og du har tid til lige at tjekke arbejdsmailen. Men pas på! It-kriminelle udnytter det, når vi ikke kan holde os fra arbejdsmailen på ferien, advarer forsikringsselskabet If.

At tjekke mails på mobilen udgør ifølge selskabet en større sikkerhedsrisiko, end hvis man sidder foran computerskærmen på jobbet.

”Chefer og medarbejdere, som ikke kan lægge mobilen fra sig på ferien, er en lækkerbisken for hackere og cyber-kriminelle,” forklarer Peter Granlund, cyberrisiko-ingeniør hos If.

Skærmvisningen og programmer på telefonen giver typisk mindre detaljerede oplysninger end på computerskærmen. Og når man er i et afslappet feriehumør, er man ofte mindre omhyggelig med at tjekke hvem afsender er, end hvis man er på arbejdspladsen, fortæller han.

Desuden er det er sværere at identificere, hvem der er den reelle afsender, når man læser mails på sin telefon. 

”De it-kriminelle har godt styr på, hvornår danskerne holder ferie, og de udnytter ferieperioden til at snige sig ind i virksomhedernes it-systemer. Når man holder ferie, men samtidig holder sig opdateret på arbejds-mailen, bruger man mindre tid på hver enkelt mail. Ofte scanner man bare. Og så går man glip af de små signaler, der indikerer, at noget kan være galt,” siger Peter Granlund.

Falske webadresser

Han fremhæver særligt mails med vedhæftede filer og falske links som sikkerheds­risici. Dokumenter kan indeholde skadeligt indhold og koder, og links kan føre til falske URL’er, som kan udsætte virksomheden for en risiko, hvis man klikker på dem. 

Komplette webadresser er sværere at læse på en mobilskærm, og det udnytter it-kriminelle, når de laver falske webadresser, som ligner de rigtige.

”På computerskærmen kan du føre markøren over og kontrollere en URL uden at klikke på den – samme mulighed har du ikke på mobilen,” forklarer it-sikkerhedseksperten.

Pas på med at videresende

En anden udbredt risiko ved at tjekke mail på mobilen opstår, når chefer og medarbejdere vil være effektive og videresender mails til kolleger eller ferieafløsere med en kort besked a la "Se på denne".

”Det kan ferieafløseren tolke som om, du siger god for indholdet og beder ham eller hende gøre noget ved sagen. Reelt har du måske bare kigget beskeden igennem et par sekunder på stranden eller i en kort pause i indkøbscentret. Korte beskeder kan let blive misforstået,” siger Peter Granlund.

Når man videresender til personer inden for virksomhedens netværk, der behandler mailen på en forbundet computer, er risikoen højere, pointerer it-sikkerhedseksperten, der arbejder med at rådgive større virksomheder om sikkerhed og forebyggelse af datakriminalitet i forbindelse med cyberforsikring.

Fem sikkerhedstips til mobilen i ferien:

* Vær skeptisk overfor mails, der har dårligt sprog og begrænsede detaljer, for eksempel om afsenderens kundeforhold til din virksomhed.

 * Hvis indholdet af mailen forsøger at presse dig med meget korte frister, bør du være på vagt.

* Mails uden kontaktoplysninger, såsom fysiske adresser og telefonnumre, kan være et tegn på, at noget er galt. Er du i tvivl, så slå kontaktoplysninger op på nettet og henvend dig til afsendervirksomheden for at fastslå, om mailen er ægte eller ej.

* Vær skeptisk overfor mærkelige webadresser, der afviger fra, hvad der ville være naturligt.

* Selvom der er mindre sandsynlighed for at blive ramt af skadelige koder på en smartphone, end på din arbejdscomputer, så sørg for at installere sikkerhedsopdateringer på din telefon. 


Kilde/foto: If Skadeforsikring  

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/pas-pa-it-kriminelle-udnytter-arbejdsmailen-i-ferien aX9uUB4qrU2dGBnsvg4yuh Fri, 06 Jul 2018 07:53:39 +0000 Fri, 06 Jul 2018 07:53:46 +0000 false false false

Der er Wi-Fi i sydens indkøbscenter, og du har tid til lige at tjekke arbejdsmailen. Men pas på! It-kriminelle udnytter det, når vi ikke kan holde os fra arbejdsmailen på ferien, advarer forsikringsselskabet If.

At tjekke mails på mobilen udgør ifølge selskabet en større sikkerhedsrisiko, end hvis man sidder foran computerskærmen på jobbet.

”Chefer og medarbejdere, som ikke kan lægge mobilen fra sig på ferien, er en lækkerbisken for hackere og cyber-kriminelle,” forklarer Peter Granlund, cyberrisiko-ingeniør hos If.

Skærmvisningen og programmer på telefonen giver typisk mindre detaljerede oplysninger end på computerskærmen. Og når man er i et afslappet feriehumør, er man ofte mindre omhyggelig med at tjekke hvem afsender er, end hvis man er på arbejdspladsen, fortæller han.

Desuden er det er sværere at identificere, hvem der er den reelle afsender, når man læser mails på sin telefon. 

”De it-kriminelle har godt styr på, hvornår danskerne holder ferie, og de udnytter ferieperioden til at snige sig ind i virksomhedernes it-systemer. Når man holder ferie, men samtidig holder sig opdateret på arbejds-mailen, bruger man mindre tid på hver enkelt mail. Ofte scanner man bare. Og så går man glip af de små signaler, der indikerer, at noget kan være galt,” siger Peter Granlund.

Falske webadresser

Han fremhæver særligt mails med vedhæftede filer og falske links som sikkerheds­risici. Dokumenter kan indeholde skadeligt indhold og koder, og links kan føre til falske URL’er, som kan udsætte virksomheden for en risiko, hvis man klikker på dem. 

Komplette webadresser er sværere at læse på en mobilskærm, og det udnytter it-kriminelle, når de laver falske webadresser, som ligner de rigtige.

”På computerskærmen kan du føre markøren over og kontrollere en URL uden at klikke på den – samme mulighed har du ikke på mobilen,” forklarer it-sikkerhedseksperten.

Pas på med at videresende

En anden udbredt risiko ved at tjekke mail på mobilen opstår, når chefer og medarbejdere vil være effektive og videresender mails til kolleger eller ferieafløsere med en kort besked a la "Se på denne".

”Det kan ferieafløseren tolke som om, du siger god for indholdet og beder ham eller hende gøre noget ved sagen. Reelt har du måske bare kigget beskeden igennem et par sekunder på stranden eller i en kort pause i indkøbscentret. Korte beskeder kan let blive misforstået,” siger Peter Granlund.

Når man videresender til personer inden for virksomhedens netværk, der behandler mailen på en forbundet computer, er risikoen højere, pointerer it-sikkerhedseksperten, der arbejder med at rådgive større virksomheder om sikkerhed og forebyggelse af datakriminalitet i forbindelse med cyberforsikring.

Fem sikkerhedstips til mobilen i ferien:

* Vær skeptisk overfor mails, der har dårligt sprog og begrænsede detaljer, for eksempel om afsenderens kundeforhold til din virksomhed.

 * Hvis indholdet af mailen forsøger at presse dig med meget korte frister, bør du være på vagt.

* Mails uden kontaktoplysninger, såsom fysiske adresser og telefonnumre, kan være et tegn på, at noget er galt. Er du i tvivl, så slå kontaktoplysninger op på nettet og henvend dig til afsendervirksomheden for at fastslå, om mailen er ægte eller ej.

* Vær skeptisk overfor mærkelige webadresser, der afviger fra, hvad der ville være naturligt.

* Selvom der er mindre sandsynlighed for at blive ramt af skadelige koder på en smartphone, end på din arbejdscomputer, så sørg for at installere sikkerhedsopdateringer på din telefon. 


Kilde/foto: If Skadeforsikring  

]]> <![CDATA[ Små cyberangreb - store skader ]]> TDC Security Operations Center udgiver i dag sin årlige trusselsrapport med fokus på de såkaldte DDoS-angreb, og den viser, at angrebene er blevet mindre, men at de fortsat kan forårsage stor skade. DDoS står for Distributed Denial-of-Service (distribueret servicenægtelse) og er betegnelsen for et angreb, der bevidst overbelaster for eksempel en web-server i en sådan grad, at almindelige forespørgsler til serveren ikke kan besvares.

Både Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet blev sidste år ramt af DDoS-angreb, som lagde hjemmesider ned, og for et par uger siden var det DSB’s billettjenester, der blev ramt. Og DDoS-angreb er desværre kommet for at blive, viser årets trusselsrapport fra TDC Security Operations Center.

”Trenden er, at det enkelte angreb bliver mindre i størrelse, og mere end halvdelen af alle angreb varer mindre end 15 minutter, men til gengæld bliver der ofte sendt flere små angreb af sted mod samme offer, så for offeret virker det som ét stort angreb”, forklarer Lars Højberg, der er chef for TDC Security Operations Center.

Alle kan blive udsat
De fleste af angrebene er såkaldte ”oversvømmelsesangreb”, hvor internetforbindelsen hos målet fyldes op, så reel trafik ikke kan komme igennem. Antallet af ”oversvømmelsesangreb” steg fra 79 % i 2016 til 82 % af DDoS-angrebene i 2017.

”Når angrebene kommer fra mange enheder på en gang og oven i købet bliver forstærket af maskiner på nettet, der har åbne porte, så vil det typisk være ret effektive angreb. Og selvom angrebene kan være kortvarige, kan de, når de fortsætter som perler på en snor, lægge internetforbindelser og servere ned i flere timer. Eller endda flere døgn”, fortæller Lars Højberg.

TDC Security Operations Center er en 24/7-enhed, der beskytter både TDC Group og TDC Groups kunder mod cybertrusler og -angreb. Centeret er førende i håndtering af DDoS-angreb, da man beskytter TDC Group selv og en lang række af TDC Groups offentlige og private kunder mod denne type angreb.

”Vi ser, at alle kan blive udsat, uanset om der er tale om store eller små virksomheder og på tværs af alle markedssegmenter. De kriminelle kan desværre sætte gang i et angreb for ganske få dollar og uden at have teknisk indsigt. De skal bare kende offerets IP-adresse”, siger Lars Højberg.

Kombineret forsvar
I årets DDoS-rapport kan man læse, at det gennemsnitlige angreb var på 2,8 Gbit/s, og at angrebet i snit varede 31 minutter.

 ”Konsekvensen er for eksempel, at kunderne ikke kan tilgå virksomhedens hjemmeside, som de plejer, eller at medarbejderne ikke kan modtage mails. Derved forstyrres driften i de fleste virksomheder væsentligt. Derfor er det vigtigt at sikre sig med det rigtige værn”, siger Lars Højberg.

Hos TDC Group anbefaler man derfor et kombineret forsvar.
”Et godt råd er at arbejde med netværkssegmentering, så et angreb mod en højt profileret web-server ikke får konsekvenser for eksempelvis virksomhedens mails. På den måde garderer man sig i hvert fald mod dele af konsekvenserne. Store oversvømmelsesangreb skal dog bekæmpes uden for virksomhedens eget netværk og her er det virksomhedens internetudbyder, der skal på banen”, konkluderer Lars Højberg.


Foto: Pixabay

 

]]> https://global.techradar.com/da-dk/news/sma-cyberangreb-store-skader 5EXofW2qexnbVEwjwuZ3u4 Wed, 06 Jun 2018 07:38:34 +0000 false false false

TDC Security Operations Center udgiver i dag sin årlige trusselsrapport med fokus på de såkaldte DDoS-angreb, og den viser, at angrebene er blevet mindre, men at de fortsat kan forårsage stor skade. DDoS står for Distributed Denial-of-Service (distribueret servicenægtelse) og er betegnelsen for et angreb, der bevidst overbelaster for eksempel en web-server i en sådan grad, at almindelige forespørgsler til serveren ikke kan besvares.

Både Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet blev sidste år ramt af DDoS-angreb, som lagde hjemmesider ned, og for et par uger siden var det DSB’s billettjenester, der blev ramt. Og DDoS-angreb er desværre kommet for at blive, viser årets trusselsrapport fra TDC Security Operations Center.

”Trenden er, at det enkelte angreb bliver mindre i størrelse, og mere end halvdelen af alle angreb varer mindre end 15 minutter, men til gengæld bliver der ofte sendt flere små angreb af sted mod samme offer, så for offeret virker det som ét stort angreb”, forklarer Lars Højberg, der er chef for TDC Security Operations Center.

Alle kan blive udsat
De fleste af angrebene er såkaldte ”oversvømmelsesangreb”, hvor internetforbindelsen hos målet fyldes op, så reel trafik ikke kan komme igennem. Antallet af ”oversvømmelsesangreb” steg fra 79 % i 2016 til 82 % af DDoS-angrebene i 2017.

”Når angrebene kommer fra mange enheder på en gang og oven i købet bliver forstærket af maskiner på nettet, der har åbne porte, så vil det typisk være ret effektive angreb. Og selvom angrebene kan være kortvarige, kan de, når de fortsætter som perler på en snor, lægge internetforbindelser og servere ned i flere timer. Eller endda flere døgn”, fortæller Lars Højberg.

TDC Security Operations Center er en 24/7-enhed, der beskytter både TDC Group og TDC Groups kunder mod cybertrusler og -angreb. Centeret er førende i håndtering af DDoS-angreb, da man beskytter TDC Group selv og en lang række af TDC Groups offentlige og private kunder mod denne type angreb.

”Vi ser, at alle kan blive udsat, uanset om der er tale om store eller små virksomheder og på tværs af alle markedssegmenter. De kriminelle kan desværre sætte gang i et angreb for ganske få dollar og uden at have teknisk indsigt. De skal bare kende offerets IP-adresse”, siger Lars Højberg.

Kombineret forsvar
I årets DDoS-rapport kan man læse, at det gennemsnitlige angreb var på 2,8 Gbit/s, og at angrebet i snit varede 31 minutter.

 ”Konsekvensen er for eksempel, at kunderne ikke kan tilgå virksomhedens hjemmeside, som de plejer, eller at medarbejderne ikke kan modtage mails. Derved forstyrres driften i de fleste virksomheder væsentligt. Derfor er det vigtigt at sikre sig med det rigtige værn”, siger Lars Højberg.

Hos TDC Group anbefaler man derfor et kombineret forsvar.
”Et godt råd er at arbejde med netværkssegmentering, så et angreb mod en højt profileret web-server ikke får konsekvenser for eksempelvis virksomhedens mails. På den måde garderer man sig i hvert fald mod dele af konsekvenserne. Store oversvømmelsesangreb skal dog bekæmpes uden for virksomhedens eget netværk og her er det virksomhedens internetudbyder, der skal på banen”, konkluderer Lars Højberg.


Foto: Pixabay

 

]]>